Interview

Roskilde Rising – Alcabean: Danmark mangler et fucking godt, ungt rockband

Alcabean er Julius Ryle Schack, Lucas Olierook, Viktor Ryle Schack og Joachim Holmgaard. Foto: Line Westerboe
Skrevet af Simon Freiesleben

Som optakt til bandets koncert på Roskilde Festival har vi talt med Alcabean om manglen på alternativ rock i Danmark, om hvorfor Roskilde Festival er noget særligt – og om VM i fodbold.

At spille på Roskilde Festival er på mange måder den ultimative drøm for mange musikere i Danmark. Det kan være vejen til et gennembrud for et nyt band, eller en måde endelig at ramme det brede publikum på for en etableret, men overset kunstner. På samme måde har mange Rising-artister fået hul igennem ved at spille på Roskilde Festivals opvarmningsprogram, for så året efter at vende tilbage og spille som en del af det officielle festivalprogram. Derfor plejer det at være en glædesrus, der melder sig, når man ser sit bandnavn stå i festivalens trykte spilleplan.

For Alcabean var det dog snarere den modsatte følelse af glæde, der meldte sig, da de så deres spilletid. Søndag aften klokken otte. Pladask midt i startfløjtet til Danmarks første ottendedelsfinale ved VM i fodbold siden 2002.

»Det er lidt ambivalent for os,« indrømmer Viktor Ryle Schack, der er sanger og guitarist i Alcabean, som han grundlagde i 2015 sammen med sin lillebror Julius (bas).

»Ja, det er eddermanme ambivalent!« bryder Joachim Holmgaard hurtigt ind. Han spiller ligeledes guitar. Derudover har bandet et fjerde medlem – Lucas Olierook på trommerne.

Heppede I så på, at Frankrig og Australien skulle vinde deres sidste gruppekampe eller hvad?

Joachim: »Jeg sad faktisk et kort sekund og tænkte, at hvis ikke Danmark kan nosse sig sammen og vinde … Så scor dog Frankrig og lav ni mål, Australien. Så lad os dog få det ud af verden.«

Viktor: »Ej. Hvis vi skal være ærlige, så havde vi godt tænkt, at det ville ske. Det var jo det mest sandsynlige udfald.«

Danmark mangler et ordentligt rockband

Hvad pokker stiller man så op, når man finder ud af, at man har fået sit livs hidtil største chance – og man så skal konkurrere med den verserende fodboldfeber? Det vender vi tilbage til. Først fortjener Alcabean en lidt mere grundig introduktion. Hvad er det for nogle kvaliteter, bandet har, som har fået festivalen til at booke dem?

Selv beskriver bandet deres lyd som melodiøs, energisk og melankolsk rock. Ikke just adverbier, der aldrig er hørt brugt før inden for rockens verden – men det er heller ikke pointen.

»Min bror og jeg var meget inspireret af 90’erne og 00’ernes alternative rock, og vi kunne ikke se, at der var andre, der rigtig lavede den slags på den danske musikscene,« starter Viktor Ryle Schack ud inden Joachim Holmgaard hurtigt bryder ind:

»Danmark mangler et fucking godt, ungt rockband. Punktum! Hvis man snakker dansk rock, så falder man totalt hurtigt over i de gamle travere – men hvad fanden er der af unge bands, som sådan rigtig kan? Du har Minds [of 99, red.], som er et pissegodt liveband, men det er knap så meget 90’er referencer. De kører mere New Order-finten med bassen, ik.«

Makkerparrets dynamik er som nat og dag: Holmgaard er det speedsnakkende, højrøstede og selvsikre brushoved, mens Schack taler blødt og gemmer sig en anelse bag sine Noel Gallagher-runde solbriller med gyldent stel.

»Jeg synes sgu, at der også skal være en plads til rockmusik som ikke enten er vildt forsigtigt eller vildt prollet,« fortsætter Holmgaard og smiler skalkagtigt.

»Jeg vil nu godt nævne bands som Yung, Entrepreneurs og Communions, som jeg synes gør det meget godt,« bryder Viktor Ryle Schack ind.

Er det de bands, som I spejler jer selv i på den danske musikscene?

»Det er i hvert fald de bands, som den engelske musikpresse spejler os i. Jeg læste nogen, der sammenlignede vores sang ”Head Down” med Yung og Communions. Men altså … på P6 Beat sammenligner de os med Carpark North og Dizzy, så jeg ved snart ikke,« siger Joachim Holmgaard og griner.

Genklang i Storbritannien

Den engelske musikpresse var hurtigere til at få øjnene op for Alcabean end den danske. Blandt andet har den britiske musikjournalist David Fricke fra Rolling Stone Magazine flittigt rost og været med til at udbrede bandet i England. Ifølge bandet selv skyldes det, at deres 00’er-alternative rocklyd vækker større genklang på den britiske musikscene, end den gør i hjemlandet.

»Alternativ rock i Danmark, altså … I den brede bevidsthed stopper det tit ved Mew og Kashmir. Der er nok en lidt større tradition og så er scenen knap så død i England, som den er herhjemme. Vi lyder ikke så skandinaviske med den der moody scandic-noir lyd,« siger Joachim Holmgaard.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Koncerten på Roskilde Festival bliver med længder den største scene, som bandet endnu har spillet. Derfor håber de, at det samtidig bliver en mulighed for at ruske lidt op og gøre opmærksomme på sig selv i hjemlandet. Samtidig er det en festival, som alle i bandet har et nært forhold til.

»Jeg har været derude i mange år, og festivalen har været en stor del af mit liv. Det er et sted, hvor man kan se sine idoler i levende live. Så det føles meget personligt, at stå deroppe. Jeg har da flere gange til koncerter tænkt, at hvor ville det være nøjeren, men også fedt at stå på scenen en dag,« fortæller Viktor Ryle Schack inden Joachim Holmgaard igen bryder ind:

»Roskilde er jo større, end vi er, så derfor er det kæmpe stort at få lov til at stå på de skuldre. Men vi ved også godt, at det kun er til låns. Nogen har valgt at stille os op på en piedestal – i hvert fald i 45 minutter – og så vil vi jo for fanden også vise, at vi er værdige til at stå deroppe.«

Hvad med fodbold-VM?

Men hvordan beviser man lige sit værd, hvis publikum potentielt er meget mere interesserede i at se fodbold? Bandet er ikke meget for helt at løfte sløret, men kommer alligevel med nogle bud på, hvad man kan forvente sig:

Joachim: »Vi har store planer om – på en eller anden måde, uanset hvordan det ender – at få inkorporeret den dumme fodbold i vores dumme koncert. Så bare vent og se, vil jeg sige. Jeg har en stor plan med en af mine røde guitarer, og vi er ved at undersøge noget med rettigheder til noget. Og så vil jeg ikke sige mere.«

Viktor: »Jeg vil bare tilføje, at jeg vandt en dansk landsholdstrøje i sidste uge. Jeg siger ikke, at jeg har tænkt mig at flashe den, men hvem ved?«

Joachim: »Til alle Undertoners læsere – der garanteret er fodboldfanatikere – så vil jeg bare lige sige: Der er altid anden halvleg. Vi har tre kvarter, men vi skal nok prøve at ramme 40 minutter. I skal nok nå anden halvleg folkens, og hvis man kun skal se én halvleg, så skal det være anden halvleg.«

Alcabean anbefaler på Roskilde Festival:

Preoccupations: »De har gang i noget pisse fedt, og jeg tror de bliver gode live.«
Spiller torsdag klokken 22.00 på Pavillon.
Interpol: »De udgiver snart nyt album.«
Spiller torsdag klokken 19.00 på Orange.
(Sandy) Alex G: »Han spiller blød grunge. Jeg forstår ikke hvordan, men det holder.«
Spiller fredag klokken 20.15 på Pavillon.
Albert Hammond Jr.: »Det er ikke The Strokes, men det lyder lidt som The Strokes.«
Spiller lørdag klokken 14.30 på Arena
Luster: »Han gør det sindssygt godt, ham Jakob der.«
Spiller mandag klokken 20.00 på Rising.

Om skribenten

Simon Freiesleben

Redaktør for udenlandske plader på Undertoner
Jeg har min journalistiske opdragelse fra avisen Berlingske, men er moderat grænsesøgende i min musiksmag. Sætter pris på projekter med ambitionsniveauet til at rykke ved populærkulturens grænser. Mindre kan dog også gøre det, hvis det er catchy nok.

Fem albums, der har formet mit forhold til musik
Iggy Pop: The Idiot
Death Grips: Bottomless Pit
Nine Inch Nails: The Downward Spiral
Talking Heads: Remain In Light
Slowdive: Souvlaki

Skriv et svar