Artikler Interview

Roskilde Rising – Tan: En stor puppe af spontanitet, bevægelse og kvindelige supermænd.

Foto: Nanna Bernholm Nielsen
Skrevet af Joakim Dalmar

Danmark gør det endnu en gang godt med vejret – og jeg har det ekstremt varmt, men også rigtig godt. Jeg skal nemlig ud og snakke med de københavnske fyre fra Tan i Pumpehusets Byhave, hvor der på aftenens musikmenu står intet mindre end Tan, Simon Littauer og Lydmor, som alle kan spiller på dette års Roskilde Festival.

Tan er et relativt nyt elektronisk projekt, der spiller med pastelfarvede 80’er-referencer og som på samme tid formår at lyde futuristiske og retro – som noget, man ville høre på en beskidt natklub i Blade Runner-universetBegge duoens medlemmer kommer imidlertid fra en baggrund i rockbands: Mathias Riis har spillet i postpunkbandet The Woken Trees, og Andreas Bengtsen er guitarist i De Underjordiske.

Jeg går ind i haven og bliver modtaget af Mathias Riis, der virker rigtig glad. Han har vist nok lige fået serveret sin mad. Vi sætter os ved et bord i den bagende sol, hvorefter Andreas Bengtsen lidt efter dukker op med forsyninger og byder på en tår, som jeg ikke kan takke nej til.

Jeg tænker, at vi starter klassisk ud. Beskriv jeres lyd med tre ord.

»Euro-trash,« lægger Riis hurtigt ud med og Bengtsen fortsætter:

»Ja, det er så to ord i et, eller hvad? Glam er også god.«

Mathias: »Og synthwave.«

Ja, sandt. Man kan høre, at I specielt er inspireret af 80’erne. Kan I nævne nogle navne derfra?

Mathias: »Min første vinyl var Dare fra The Humean League. På det tidspunk hørte jeg kun det der djævle 00’er techno med dybt pitchede dommedags-stemmer, og havde ikke engang hår på pomfritten – men det kom også ret sent. Jeg havde heller ikke en pladespiller, så jeg hørte den faktisk først et par år senere. Der blev jeg blæst godt omkuld, og det åbnede 80’erne op for mig, hvor der var så meget andet godt at finde frem – især på new wave-scenen.«

»Her er især Echo And The Bunnymen, Visage, Talk Talk og Siouxsie & The Banshees værd at nævne. Vi kan også virkelig godt lide Madonna. Generelt har vi det ret vildt over 90’erne og de tidlige 00’ere for tiden, hvilket vi selv synes, man kan høre på nogle af de nye sange, vi arbejder på.«

Jeg citerer lige fra Roskilde Festivals beskrivelse af jer: »When playing live the duo leaves the stage to drag queens. Camp, indeed, and something you shouldn’t miss out on!« – Hvilke greb mener I, man bør bruge som kunstner for at gøre elektronisk musik mere levende?

Andreas: »Tja, vi har aldrig rigtig en plan, når vi spiller. Der er sikkert ikke et rigtig svar på det, men man kan arbejde med mange forskellige ting. Det er ofte fedt nok, at der bare står en mand ved en pult. Det gør det lidt skrabet, men det er ikke så meget os. Vi er lidt det modsatte – men igen, så er der ikke noget rigtigt svar.«

»Vi er lidt faldet for Grand Prix-stemningen, altså på den punkede måde. Vi kan godt lide at lave et stort show med de få midler, vi har. Vi har altid gjort tingene meget selv – men vi kender jo også jer,« siger Mathias og kigger hen på Ariel, som også sidder med os. Han er en af de to drag queens, der tager del i Tan som danser på scenen.

»Vores lydfolk er også vores venner. Vi har det hele taget alle sammen ambitioner om at lave noget stort med det, vi har. Der er også en stor del spontanitet og tilfældigheder, altså – meget af showet handler også om det, der sker på scenen. Der er lidt en filmisk bevægelse i det. Så det er ikke kun vildt.«

Andreas: »Ofte sker det til koncerter, at det ”kun” foregår mellem kunstner og publikum. Vores ambition er at transformere det hele til en stor puppe, hvor man sagtens kan have ryggen til scenen og danse med sin partner. Mennesker skal generelt bare have lov til at give slip.«

Taget i betragtning af, at I nu har 3 singler ude, hvad kan man så regne med til jeres koncert på Rising?

Mathias: »En masse nyt – rigtig meget nyt. Vi har lidt ekstra midler at lege med.«
Andreas: »Vi er også blevet bedre! Nu kan vi faktisk finde ud af at spille elektronisk musik.«

Ja, elektronisk musik kan godt være lidt ’tricky’ at fremføre – eller det kan til tider godt være svært at få publikum til at forstå, hvad man laver på scenen.

Mathias: »Ja, men det er vi også bare begyndt at slappe af med i løbet af vores koncerter. Det var sjovt at gå fra rock til elektronisk musik, for der er så mange måder at gribe det an på.«

Andreas: »Det er dejligt. Når man for eksempel spiller punk, er det ofte op til en selv at udtrykke det, man spiller.«

Mathias: »Med det elektroniske bliver det mere filmisk, og det handler mere om den illusion, vi vil skabe. Det er ikke så fedt for os at cementere det, vi vil spille. Det er også derfor, at det er så godt med dejlige drenge som Ariel – for når de tager deres tøj på, så bliver jeg sådan en superhelt, der passer godt ind i det visuelle univers, vi gerne vil skabe. Og det kan vi ikke gøre alene.«

Hvordan har I det med at skulle spille på Roskilde Festival? 

Andreas: »Det er vi bare pisse glade for. Det giver os mulighed for at lave det store show, som vi altid har haft i hovedet. Det er rigtig motiverende.«

Hvad glæder I jer mest til i forhold til at spille på Roskilde Festival?

Mathias: »Jeg har været på Roskilde mange år – og det er jo en form for ferie. Men jeg glæder mig nu klart mere til at spille end til at holde ferie.«
Andreas: »Jeg har en ven, der arbejder oppe i en af de der mojito-stande. Der kan vi måske lige snige os ind og få en mojito – vi er jo helt broke.«

Og det giver god mening. Ifølge Andreas Bengtsens egen Facebookside har duoen nemlig brugt alle de penge, som de ikke har, på et kæmpe lysshow til deres koncert, der lukker og slukker opvarmningsprogrammet på Roskilde Festival tirsdag aften klokken 23.00.

Tan anbefaler på Roskilde Festival

Mathias: »Vi har faktisk lige snakket om, at vi har været ret dårlige til at sætte os ind i det i år, for vi har haft travlt, men Simon Littauer er værd at nævne – han spiller også her i aften. Han er en enormt dygtig fyr. The Blaze vil jeg også anbefale.«

»Har du nogle anbefalinger, Ariel?« spørger Andreas:

Ariel: »David Byrne skal jeg i hvert fald se. Og Nick Cave.«

Mathias: »Gorillaz er også ude med nyt.«

Simon Littauer spiller tirsdag klokken 21.30 på Countdown
The Blaze spiller onsdag klokken 00.00 på Apollo

David Byrne spiller fredag klokken 00.00 på Arena
Nick Cave & the Bad Seeds spiller fredag klokken 22.00 på Orange
Gorillaz spiller lørdag klokken 23.00 på Orange

Skriv et svar