Singlr

Fredagssinglr: Viagra Boys – Sports

Skrevet af Jens Trapp

Denne fredag, den første af slagsen efter Roskilde, bringer vi en dugfrisk single til alle jer. Eller dugfrisk fra sidste uge i hvert fald – hvor vi var helt opslugte af førnævntes kæmpe maskine.

Svenske Viagra Boys er ude med den herligt punkede single ”Sports”. Viagra Boys væltede sidste år Roskildes Pavilion scene med deres heftige show »i en sky af røg, mosh pits, bare overkroppe og tatoveringer« som vores anmelder beskrev det og ”Sports” lover godt for et kommende Danmarksbesøg, som vi halvt er blevet stillet i udsigt til efteråret. Da kommer også deres debutalbum på gaden, det album som ”Sports” er en singleforløber til.

I sangen remser bandets amerikanske sanger Sebastian Murphy diverse sportsgrene op, og væver det sammen med gravhunde (måske et ordspil på hot dogs, lavet med wiener pølser?), nøgne drenge og piger og noget dope, der bliver røget. »Beach ball/ Volleyball/ Naked girls/ And naked boys/ Do the dance/ Down on the beach/ Smoking dope/ Short shorts/ Cigarette (Wiener dog)/ Getting high in the morning/ Buying things off the internet«. Halvvejs inde skifter sangen tempo og bliver herligt manisk og Murphy lyder som Iggy Pop fra tiden omkring New Values, Zombie Birdhouse og Soldier, når han skriger sit »sports« ud. Sport er også det, din far (i USA) kaldte dig, når du ikke kunne finde ud af en skid ude på fodboldbanen og her i sangen er der »lots of sports«, der har travlt med at blive høje.

Under sangen ligger der en lækker fremaddrivende bas og trommer og en guitar, der starter ganske simpelt, men bliver ondere hen ad vejen og i omkvædet giver helt los. Og så kommer som sagt C-stykket i halvtempo, før fanden tager ved dem. I pressematerialet citeres Butthole Surfers’ sanger Gibby med ordene: »There’s a time to shit and a time for god, the last shit I took was pretty fucking odd« og ja, der er et slægtskab med dét band og citatet er så slapstick langt ude på en måde, at også det måske giver et fingerpeg om seriøsiteten i Viagra Boys’ verden.

 

Om skribenten

Jens Trapp

Biografi:
Picture'n'musicf-f-freak-arw-le freak, ce chic, musiker, billedkunstner...

Der er så sindsygt meget musik derude, der skal høres 😳

Her er fem (seks) albums der i hvert fald har betydet noget, på et eller andet plan:

David Bowie: Honky Dory og Ziggy Stardust plus alt det andet frem til Let's Dance
The Clash: London Calling
Elvis Costello: This Year's Model
Genesis: The Lamb Lies Down on Broadway
Pink Floyd: Wish You Were Here plus det meste af det andet de har indspillet

Op igennem tiden har jeg skamlyttet til flere albums, albums jeg stadig kan finde på at lytte til:

Led Zeppelin: lll og Physical Graffiti
Supertramp: Crime of the Century og Even in the Quietest Moment
Talking Heads: Remain in Light
Nina Hagen Band: Nina Hagen Band
PJ Harvey: Let England Shake
Thomas Dybdahl: October trilogy
Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That's What I'm Not
The Strokes: Is This It
Frank Zappa: Sheik Yerbouti, Zoot Allures og Joe's Garage
Tom Waits: Swordfishtrombones og Rain Dogs
Nikolaj Nørlund: Tændstik
Nick Cave & the Bad Seeds: The Boatman's call og Henry's Dream
CV Jørgensen: Solgt til Stanglakrids, I det Muntre Hjørne og Sjælland
The Great Rock'n'Roll Swindle
U2: October
Queen: Jazz
Police: Regatta de Blanc
(Slade: Nobody's Fools Måske mere en sen barndoms- eller ungdoms faible 😉 Hvor også Not Fragile med Bachman-Turner Overdrive spillede en rolle. Det var det første rockalbum jeg hørte, i form af en gave fra en ældre pige i gaden, på kassettebånd og med Sebastian på den anden side. Sandsynligvis Blød Lykke fra samme år som Not Fragile)

Skriv et svar