Koncerter

Roskilde Festival 2018: Dead Cross, Avalon

Foto: Adam DeGross
Skrevet af Signe Palsøe

Dead Cross har funny bones, og på Avalon er supergruppen da også underholdende, bidsk og skarp størstedelen af tiden. Et kortere, mere intenst no nonsense-sæt havde dog været at foretrække.

»YOUR MISSING PETS ARE ON MY PLAAAAAATE!« Når evigt produktive Mike Patton kaster sig over et hardcore punk-projekt, er resultatet selvfølgelig alt andet humorforladt. Synet af ham, der stavrer rundt på Avalons scenegulv iført hawaiiskjorte og støttestrømper, undgår da heller ikke at sætte sig i de ellers lidt eftermiddagstrætte smilebånd.

Dead Cross kan med Mike Patton i front og Slayers Dave Lombardo bag tønderne vel med rette betegnes som en supergruppe. Også guitarist Mike Crain og bassist Justin Pearson har andre bands ved siden af Dead Cross, og projektet bærer på flere måder præg af at være legestue for en flok veteraner: Dead Cross’ musik er skarp og hamrende velspillet. For de fire medlemmer er projektet dog også en leg med en ny genre, som i højere grad dyrker konventionerne til perfektion, end det bringer noget nyt til bordet.

Måske derfor føles Dead Cross’ eftermiddagskoncert nærmere som en hyggelig hardcore punk 101-lektion end som den helt store musikalske åbenbaring. Og det er da også tilstrækkeligt størstedelen af tiden. Bandets selvbetitlede debutalbum fra sidste år har masser af herlige melodilinjer og oneliners, og det er en fornøjelse at overvære de fire vippe lige dele aggressive akkorder, omskifteligt tonsertrommespil og ringe onkelhumor ud over scenekanten.

Dead Cross-albummet fra sidste år lukker efter 27 minutter – en helt perfekt og vel også temmelig normal albumspilletid for en genre, hvor maksimal intensitet pakkes sammen i korte energiudladninger. Derfor undgår det heller ikke at blive problematisk, at bandet skal udfylde en hel skemalagt time på Avalon. Et lidt umotiveret atmosfærisk mellemspil her, lidt kedelige guitarfills dér og en længere, lidt anstrengende seance med at hive tilfældige publikummer med tilpas fjollede hovedbeklædninger op på scenen.

Efterhånden tikker den lille viser ned mod 4, men ikke helt – selv om bandet egentlig har takket af, må de tilbage på scenen og levere et enkelt nummer mere. Et kvarters tid mindre i spotlyset havde intensiveret det medrivende og underholdende materiale, som burde have været fikspunkt hele vejen gennem Dead Cross’ koncert.

★★★½☆☆

Skriv et svar