Koncerter

Roskilde Festival 2018: Sampha, Avalon

Foto: PR

Med utaknemmelig scenetid, klemt mellem to legender, gik Sampha på Avalon-scenen med en smittende energi, der fik publikum til at danse langt uden for teltdugen.

Som forholdsvis ny spiller på banen – med kun ét fuldlængde album i ryggen, virkede det næsten ubarmhjertigt at blive skemalagt til at gå på scenen lige mellem Nick Cave på Orange og David Byrne på Arena. Det til trods, lykkedes det britiske Sampha at fylde Avalon – og lidt til.

Klædt i orange fra top til tå entrerede Sampha scenen med sit tre mand store band, som alle placerede sig bag trommer, percussion-instrumenter og elektroniske set-ups. Da åbningsnummeret “Under” fra Samphas 2017 debut, Process, flød ud af højtalerne, stod det hurtigt klart, at publikum var in for a treat. Sampha var ladet med energi fra første sekund og kom så langt ud over scenekanten, at selv publikum uden for teltet dansede med. Han formåede at løfte sange, som på pladen måske ikke indbyder til dans og fest, til at gøre netop det.

Samphas vokal er i sig selv et imponerende instrument, og ville kunne gøre ethvert akustisk set-up til en stor oplevelse. Hans unikke lyd og store vidde giver uendeligt meget til oplevelsen af en Sampha koncert. Selv hvis man ikke mener at have hørt Samphas stemme før hans debutalbum, så har man nok alligevel, da han har sunget med en imponerende række artister, bl.a. Solange, Frank Ocean, Drake og Kanye West.

Koncerten var én lang parade af veleksekveret elektro-pop krydret med et par nedtonede numre – bl.a. de underskønne klaverballader “(No One Knows Me) Like the Piano” fra Process og “Too Much”, der ikke kom med på debuten, men alene ligger som single tilbage fra 2013. Under begge numre fløj lightere, telefoner, tændte cigaretter og et enkelt lyssværd i vejret, af ren og skær anerkendelse.

Der var mange små, spændende overraskelser undervejs. Den ellers dystre og lettere bekymrede “Plastic 100℃” fik en intro inspireret af salsarytmer, og i overgangen til “Without”, fra EP’en Dual (2013), samledes alle fire musikere på scenen om et tromme set-up og slog et afrobeat an.

Koncerten sluttede af med den hektiske “Blood on Me”, der gav følelsen af være på hæsblæsende flugt, men i stedet for at løbe, flygtede man ind i dans. Publikum var helt oppe og ringe, og selvom det blev midnat før koncerten var ovre, var der ingen træthed at spore. Sampha, der emmer af en empatisk ydmyghed, er et kæmpe talent, der efterlod et aftryk på Avalon fredag aften.

★★★★★★

Skriv et svar