Anbefalet

Undertoners guide til Roskilde ’18: Onsdag

Foto:PR
Skrevet af Jens Trapp

Onsdag er lig med åbningen af festivalpladsen i Roskilde. Det er som sædvanlig en kort, men intens dag, der i år byder på en håndfuld granittunge indslag, solskinspop og kunstaktivisme

Saveus har fået æren af at åbne Roskilde Festival 2018 på Orange Scene, og ingen tvivl om at det nok skal blive godt. Jeg har nu ikke tænkt mig at være der, men i stedet gå over og hilse på min yndlingsscene Avalon og opleve de norske indierockere Kakkmaddafakka med deres smittende glade solskinspop. De seks gutter fra Bergen har fem albums i ryggen, senest det charmerende Hus, som ikke er epokegørende på nogen måde, bare fint og godt og forbandet dygtigt skruet sammen.

Avalon 17:30

Skulle nogen i stedet have lyst til at få  blæst kraniet og kroppen igennem, og ligesom sætte festivalen igang på den hårde stenede måde, så er der et ordentligt skud stoner syrerock at hente hos engelske Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs. De kaster deres tonstunge guitarriffs i grams på Gloria, mens forsanger Matt Baty ligger som en ubønhørlig og aggressiv impuls et sted inde i lydbilledet med et ekkorumlende rockbrøl. Pigsx7 udgav i 2017 albummet Feed the Rats, knap 40 minutter fordelt på bare tre numre. Inspirationen fra Black Sabbath og Monster Magnet er til at høre, men bandet har deres egen måde at eksekvere musikken på, og med både svin og rotter som reference kan det godt gå hen og blive en af onsdagens onde oplevelser på den fede måde.

Gloria 17:30

Anmelderroste Slaves, fra Kent i det sydøstligste hjørne af England, gæster Danmark for første gang. Senest har de været opvarmningsact for Kasabian, på deres store stadionturné, så lur mig om ikke Laurie Vincent og Isaac Holman, som udgør duoen Slaves, formår at spille Pavilion op. Efter Kakkmaddafakkas pop har jeg i hvert fald brug for den punkenergi, Slaves spytter ud. De har udgivet to albums, en EP og senest singlen “Cut and Run” som forløber for et kommende album. Albummet Take Control fra 2016 er i øvrigt produceret af Mike D fra Beastie Boys. Det skinner igennem. Er du vild med et punket og flabet univers med bred engelsk accent, ja så er Slaves er et must! Dyrk videoen herunder, hvis ikke du er overbevist endnu!

Pavilion 18:30

Der er et par alternativer til Slaves. Er man i humør til at lægge sig bagover i græsset og drømme sig væk til varm atmosfærisk techno og house er berlinske Steffi et godt bud. Hun spiller på Apollo 19:15. Supergruppen I’m With Her er også en mulighed. Trioen består af
Sara Watkins, Aoife O’Donovan og Sarah Jarosz, der alle har succesfulde solokarrierer bag sig OG sideløbende med dette projekt. Americana i country/bluegrass enden med uhyre smukke vokalharmonier. I’m With Her spiller på Pavilion 20:15.

Kl 19:00 er der åbning af kunstprogrammet. Roskilde Festival 2018 sætter fokus på økonomisk ulighed og samler op på tre års tema om
ulighed i verden. Ved åbningen kan du bl.a. møde det skotske kunstnerpar Zoe Walker & Neil Bromwich, der har lavet en 25 lang antikapitalistisk slange, Serpent of Capitalism, som vi i løbet af festivalen kan bevæge os i optog med rundt på campingområdet. Sammenslutningen Gulf Labor Artist Coalition vil også være repræsenteret af bl.a.kunstneren Doris Bittar, et af sammenslutningens kernemedlemmer. Gulf Labor Artist Coalition blev dannet i 2011 og har base i New York. De laver kunsthappenings verden over for at skabe opmærksomhed på de seriøst dårlige forhold, migranter i Golfstaterne bydes på, når de f.eks. er med til at bygge Guggenheim Abu Dhabi og Louvre Abu Dhabi. Åbningen af kunstprogrammet bliver en fest, lover folkene bag.

Art Zone 19:00

St. Vincent er et must for mig. Med sit seneste album Masseduction, hittede hun over det meste af verden. Det er alternativ avantgardistisk popmusik af meget høj karat. Annie Clark, kvinden bag St.Vincent, er en amerikansk sanger og multiinstrumentalist. Hun startede sin karriere som en del af det neopsykedeliske ensemble Polyphonic Spree og har turneret som en del af Sufjan Stevens’ backingband.I 2007 albumdebuterede hun med eget band under navnet St. Vincent med albummet Marry Me. Siden er det blevet til samarbejde med bl.a. et af festivalens andre hovednavne, amerikanske David Byrne. St. Vincents selvbetitlede album fra 2014 vandt en Grammy for årets bedste alternative album.

Arena 20:30

Med lidt god vilje er det muligt bagefter at nå engelske Nathan Fakes shoegaze-inspirerede eksperimenterende techno på Apollo. Fake er kendt for sine spektakulære visuals. Han kommer med sit nye album Sunder i bagagen og spiller kl 21:30

Eminem må siges at være noget af et scoop i år i kraft af mandens historie og kræver nok ikke den store præsentation. Marshall Bruce Mathers III er amerikaner og har fornylig udsendt albummet Revival til blandede anmeldelser. Hans hardcore fans var overvejende skuffede, mens nye fans har kunnet relatere sig til musikken og til de gæster der medvirker på pladen bl.a. Ed Sheeran, Beyoncé og Alicia Keys. Eminem spiller på Orange Scene kl 22:30

Til at lukke og slukke onsdag nat er der to gode muligheder; et aggressivt knockout eller et blidt pust af fransk pop og electro house i form af Charlotte Gainsbourg, som på sit seneste album Rest, bearbejder sorgen over sin søsters selvmord. Jeg har brug for adrenalinkicket og går på Arena for at opleve maskinen Nine Inch Nails. Specielt taget i betragtning at de netop har færdiggjort trilogien Not the Actual Events+Add Violence+Bad Witch, der byder på såvel hårdtslående in-your-face numre som “Branches/Bones” og “Less Than”, som den umanerligt smukke ballade “This Isn’t the Place”. Trilogien er et langt ridt nedad Memory Lane med et blik på stoffer, afhængighed og erindring. Som det fremgår af videoen har NIN gæstet Roskilde før.

Arena 00:30 (Gainsbourg spiller på Avalon 00:00)

 

 

Om skribenten

Jens Trapp

Biografi:
Picture'n'musicf-f-freak-arw-le freak, ce chic, musiker, billedkunstner...

Der er så sindsygt meget musik derude, der skal høres 😳

Her er fem (seks) albums der i hvert fald har betydet noget, på et eller andet plan:

David Bowie: Honky Dory og Ziggy Stardust plus alt det andet frem til Let's Dance
The Clash: London Calling
Elvis Costello: This Year's Model
Genesis: The Lamb Lies Down on Broadway
Pink Floyd: Wish You Were Here plus det meste af det andet de har indspillet

Op igennem tiden har jeg skamlyttet til flere albums, albums jeg stadig kan finde på at lytte til:

Led Zeppelin: lll og Physical Graffiti
Supertramp: Crime of the Century og Even in the Quietest Moment
Talking Heads: Remain in Light
Nina Hagen Band: Nina Hagen Band
PJ Harvey: Let England Shake
Thomas Dybdahl: October trilogy
Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That's What I'm Not
The Strokes: Is This It
Frank Zappa: Sheik Yerbouti, Zoot Allures og Joe's Garage
Tom Waits: Swordfishtrombones og Rain Dogs
Nikolaj Nørlund: Tændstik
Nick Cave & the Bad Seeds: The Boatman's call og Henry's Dream
CV Jørgensen: Solgt til Stanglakrids, I det Muntre Hjørne og Sjælland
The Great Rock'n'Roll Swindle
U2: October
Queen: Jazz
Police: Regatta de Blanc
(Slade: Nobody's Fools Måske mere en sen barndoms- eller ungdoms faible 😉 Hvor også Not Fragile med Bachman-Turner Overdrive spillede en rolle. Det var det første rockalbum jeg hørte, i form af en gave fra en ældre pige i gaden, på kassettebånd og med Sebastian på den anden side. Sandsynligvis Blød Lykke fra samme år som Not Fragile)

Skriv et svar