Koncerter

Anna von Hausswolff, 25.08.18, Badesøen Festival, Albertslund

Hvirvelvind i Anna Von Hausswolffs lokker på Badesøen Festival. Foto: Malthe Iversson.
Skrevet af Simon Freiesleben

Anna von Hausswolff og hendes band tryllebandt publikum med deres magiske regnvejrskoncert til Badesøen Festival i Albertslund.

Da Anna von Hausswolff først blev annonceret til Badesøen Festival, var jeg en anelse skeptisk ved tanken om, hvorvidt magien ved svenskerens dystre, gotiske eksperimentalrock ville fordufte i mødet med dagslys og et badeland i forstadskøbenhavn. Heldigvis fik hun hjælp af vejrguderne, da himlens sluser åbnede sig og sendte kaskader af vand ned over festivalpladsen. Faktisk endte koncerten med at blive udskudt 30 minutter, hvor sceneteknikerne febrilsk pakkede udstyr ind i presenninger og forsøgte at fjerne de værste vandpytter fra scenen. Om lydpulten også havde taget vand indenbords vides ikke, men alle dagens koncerter til Badesøen Festival bar desværre præg af en meget blandet lydstyring med udsving i lydstyrke, kvalitet og mix. Intet katastrofalt, men der var flere gange, hvor man tog sig selv i at tænke »Av, den var ikke heldig«.

Den allerværste regn var så småt stilnet af, da Anna von Hausswolff og hendes band indtog scenen – og det var nærmest en skam, for sjældent har jeg oplevet et mere passende soundtrack til en regnvejrskoncert end dét, som det svenske orkester leverede lørdag eftermiddag i Albertslund. Bandet lagde roligt fra land med orgeltoner og apokalyptisk vokal på “The Truth, the Glow, the Fall”, der også åbner von Hausswolffs seneste album, Dead Magic. Hendes musik er svær at sætte en finger på, da den trækker tråde til en lang række genrer. Fra 70’ernes progrock kommer sangstrukturen, hvor lag langsomt bygges oven på lag, indtil numrene svulmer op til længder på mere end 10 minutter. Tematisk befinder vi os et sted mellem gothrockens mørke udtryk og 60’ernes eventyrlige, naturinspirerede drømmeuniverser. Lydmæssigt spænder udtrykket også vidt – fra boblende og hypnotiske orgelkompositioner over feedende shoegazer-inspireret guitartråd og igen videre til tandknusende tunge heavy-riff.

Alt det ovenstående var til skue i den kraftpræstation af et lydtæppe, som Anna von Hausswolff og hendes band vævede frem til Badesøen Festival. Midt i orkanens øje stod den diminutive von Hausswolff ved sin pult som en vanvidskaptajn, der styrede forsamlingen gennem foretagendet. Det var umuligt ikke at lade sig hypnotisere af hendes scenetilstedeværelse, der langt overstiger hendes fysiske tilstedeværelse på scenen. Foden trampede i gulvet i takt med rytmen, ansigtet forsvandt fuldstændigt bag de lange lyse lokker, mens armen blev strakt i dramatisk og anklagende facon mod himlen. Man stod som hypnotiseret og lurede på, hvornår von Hausswolffs ansigt mon igen ville komme til syne fra masken af hår, så hun kunne udstøde endnu et svensk ulvehyl ind i mikrofonen. Hun gemmer ganske enkelt på en enorm stemme, som man til stadighed forbløffes over.

Fra starten af koncerten stod det klart, at den byggede op til et ondt og dramatisk højdepunkt. Andet nummer var “Ugly and Vengeful”, der kulminerede med en fantastisk rocket og hårdtslående sektion, men det virkelige højdepunkt indtraf først med “The Mysterious Vanishing of Electra”. Lige siden jeg hørte det nummer som singleforeløber for Dead Magic, har jeg glædet mig til at høre det fremført i liveudgave, og det skuffede ikke. Her trådte von Hausswolff helt frem på scenen med en akustisk spansk guitar, der agerede modspil og kontrast til resten af bandets koordinerede, monstertunge riff. Hvert akkordanslag føles som et slag i ansigtet, der får kæber og ører til at rasle. Det er tydeligt, at von Hausswolff og hendes bandmedlemmer har lært et trick eller tre fra legendariske Swans, som de indimellem har turneret med. Det er så møghamrende tungt, ondt og repetitivt, at man nærmest ikke kan gøre andet end at rocke med i en form for trance.

Koncerterne på Badesøen Festival er forholdsvis korte, hvilket trækker en lille smule ned på oplevelsen med Anna von Hausswolff. Det var tydeligt ved koncertens afslutning, at hverken publikum eller band havde fået nok af hinanden, og da publikum ikke var til at hive væk fra scenen efterfølgende, måtte konferencieren bede Anna von Hausswolff om at komme tilbage for at modtage endnu en runde applaus for sin indsats. Tydeligt forfjamsket begyndte hun at undskylde for, at der altså var et andet band, som ventede i kulissen, så de kunne ikke spille ekstranumre. Det skal du skam ikke være ked af, Anna. Hvis du lover snart at komme tilbage til Danmark og spille en længere koncert, så er alt tilgivet.

★★★★★☆

Skriv et svar