Singlr

Fredagssinglr + premiere: Zar Paulo – Højen

Skrevet af Jens Trapp

Århusianske Zar Paulo forfiner deres udtryk på nyt udspil. Der er lagt op til 80’er retro på denne uges singl.

»Har du ondt i hverdagen / Du har slanger i DNA’en« synger frontmand Emil Vam på århusianske Zar Paulos spritnye single “Højen”, som har premiere her på Undertoner i dag! På den tilhørende video danser han desperat rundt i et lettere klaustrofobisk rum. »Højen handler om en person, der i forsøget på at realisere sit personlige ideal i stedet ender med at distancere sig selv yderligere fra dette« siger bandet selv i pressemeddelelsen. I sangen er pigen skredet og oppe på højen slår han tiden ihjel. Han længes desperat efter at få hende tilbage. Den hjemmeproducerede video understreger det eksemplarisk. Der er nærvær og intensitet i Vams blik og attituder. Og så danser han så effektivt og inciterende, at man slet ikke forstår hvorfor hun ikke er der og danser med. Kom nu tilbage til ham for fa’en.

Musikalsk står vi med fødderne solidt plantet i 80’er-lydens mere rockede ende. Som vi skrev, da Zar Paulo udgav deres første single “Radiotårn”: i 80’ernes art-rock og new wave. Navne som Duran Duran og A Flock of Seagulls springer helt umiddelbart ind som referencer, mens jeg sidder og lytter til “Højen”. Der er analoge synths, guitar, bas og trommer, og det hele smelter eksemplarisk sammen til en utrolig fin backinglyd for Vams sprøde og overbevisende vokal. Jeg er vild med den måde, han intonerer sætningen »Har du ondt i hverdagen« på, med trykket lagt på ondt og dag, så det mere bliver et lydbillede end en egentlig sætning.

Op til debutsinglen “Radiotårn” havde bandet muret sig inde for at få skrevet nogle sange, de kunne stå 100% inde for. Og både debutsinglen “Radiotårn”, som fik en del opmærksomhed rundt om i medierne, og denne single “Højen” lever rigtig fint op til disse krav. Jeg ser meget frem til et kommende album fra Zar Paulo!

Du kan også lytte til musikken her

Om skribenten

Jens Trapp

Biografi:
Picture'n'musicf-f-freak-arw-le freak, ce chic, musiker, billedkunstner...

Der er så sindsygt meget musik derude, der skal høres 😳

Her er fem (seks) albums der i hvert fald har betydet noget, på et eller andet plan:

David Bowie: Honky Dory og Ziggy Stardust plus alt det andet frem til Let's Dance
The Clash: London Calling
Elvis Costello: This Year's Model
Genesis: The Lamb Lies Down on Broadway
Pink Floyd: Wish You Were Here plus det meste af det andet de har indspillet

Op igennem tiden har jeg skamlyttet til flere albums, albums jeg stadig kan finde på at lytte til:

Led Zeppelin: lll og Physical Graffiti
Supertramp: Crime of the Century og Even in the Quietest Moment
Talking Heads: Remain in Light
Nina Hagen Band: Nina Hagen Band
PJ Harvey: Let England Shake
Thomas Dybdahl: October trilogy
Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That's What I'm Not
The Strokes: Is This It
Frank Zappa: Sheik Yerbouti, Zoot Allures og Joe's Garage
Tom Waits: Swordfishtrombones og Rain Dogs
Nikolaj Nørlund: Tændstik
Nick Cave & the Bad Seeds: The Boatman's call og Henry's Dream
CV Jørgensen: Solgt til Stanglakrids, I det Muntre Hjørne og Sjælland
The Great Rock'n'Roll Swindle
U2: October
Queen: Jazz
Police: Regatta de Blanc
(Slade: Nobody's Fools Måske mere en sen barndoms- eller ungdoms faible 😉 Hvor også Not Fragile med Bachman-Turner Overdrive spillede en rolle. Det var det første rockalbum jeg hørte, i form af en gave fra en ældre pige i gaden, på kassettebånd og med Sebastian på den anden side. Sandsynligvis Blød Lykke fra samme år som Not Fragile)

Skriv et svar