Plader

Laurel Halo: Raw Silk Uncut Wood

Skrevet af Joakim Dalmar

Laurel Halo er med Raw Silk Uncut Wood  ude på dybt vand, hvor hun prøver at trække lytteren med ned i et omgivende, dystert univers, som er rædselsslagende, men alligevel ret så afslappende og medrivende.

Laurel Anne Chartow, bedre kendt som Laurel Halo, har på sin seneste udgivelse Raw Silk Uncut Wood kreeret en emotionel rutchetur bestående af markerende klaver-fraser, mystiske free-jazz passager og højfrekvente snefnug. Det er både en frygtindgydende oplevelse, men også et trip, der spreder vingerne helt ud. Albummet har en interessant form. Både introduktions- og afslutningsnummeret er 10 minutter lange, hvilket markerer, hvor vægten ligger henne. Dette skaber netop plads til disse mellemspilsstykker, der til at starte med planter mareridtskorn i dit hoved, som så at sige renses ud igen i sidste ende.

På den ene side bliver der på Raw Silk Uncut Wood skabt benhårde kontraster til hvert individuelt lydspor, der fletter en historie sammen, men som på sin vis skaber utrolig introverte lydlandskaber. På den anden side bryder Halo normen for sin musik, der normalt består af mere vokal og dansable rytmer. I stedet skaber albummet et mere intimiderende og omgivende lydbillede, som for selv den gæve Laurel Halo-fan må siges at være et anderledes lyt. Det minder nemlig ved første gennemlytning mest af alt om en kompilation af mellemspil, og man fornemmer hurtigt hvilken retning albummet tager, men dette er på ingen måde en dårlig ting. Man får altså ikke serveret den Laurel Halo, som man kender, men denne atypiske oplevelse gør virkelig også førstehåndsindtrykket af albummet meget intenst.

Man kan i første omgang godt blive lidt intimideret af det hakkende, hjemsøgende klaver på nummeret ”Mercury”, som er det lydspor på pladen, der skiller sig mest ud med sin jazzede tilgang, som flot komplementerer introduktionen på albummet. Det er nemlig et absurd tørt klaver, der holder sig til akkorder på førsteslagene, imens man bliver introduceret til free form-trommerne, som spiller en gennemgående rolle på albummet. Man opdager her hurtigt, hvor detaljeret et lydunivers Halo har skabt, trods nogle ellers lidt monotone men stadig omsluttende momenter. Det hele ligger gemt i effekterne bag de halv-akustiske lyde og free form-trommerne, der får lyden af albummet til at blive en helt klaustrofobisk, intens oplevelse. Der bliver herfra opsat et helt unikt stemningsskift, som kun bliver mørkere i takt med de opfølgende lydspor. Det betyder også, at det er en plade, der absolut fortjener at blive nydt i selskab med et sæt gode høretelefoner, så man får alle detaljerne med.

Fortællingen bliver undervejs en anelse dyster, og som nævnt før kan det være en større udfordring at skifte imellem de forskellige spor, som Halo får drejet over til. ”Quiettude” starter ud med et organisk men støjende klaver, som fra start af indtager spotlyset. Der spiller dog nogle effekter ind, som griber fat i klaveret og får det hele til at virke en anelse kaotisk – som om at Halo kæmper en kamp mod sit klaver, eller rettere mod sine mørke tanker. Det samme gælder det efterfølgende spor, ”The Sick Mind”, der er lige så kaotisk arrangeret. Variationen af effekter skaber gode overraskelser og får hele stemningen pisket op til albummets afslutning.

Her belønner Laurel Halo den tålmodige lytter – den oppiskede stemning dulmes ud igen og giver plads til albummets slutspor med titlen ”Nahbarkeit”. Her dukker der bløde synth-akkorder frem, som tager form af, hvad man fik introduceret i starten af albummet. De jazzede free form-trommer udvikler sig også hen til at blive et bombastisk percussionlandskab, der ikke prøver at fylde for meget men snarere hjælper med at fremme disse synth-akkorder og strygere, der dukker frem på albummets sidste vers.

Raw Silk Uncut Wood er klart et af de mere eksperimenterende albums, som Laurel Halo har komponeret – mest fordi albummet er helt uden hendes vokal, der normalt ellers er en vigtig komponent i hendes lyd. Der er dog intet dårligt hændt her. Det er emotionelt, intenst, dystert og det går helt ind i sindet på Halo – og så får man nu til dags sjældent denne free form jazz, som Laurel Halo leverer på sin helt egen måde.

★★★★½☆

2 kommentarer

  • Ina Cube? Jeg tror, hun er lykkedes med at trolle dig (og bl.a. Wikipedia).
    Hvis du googler navnet Laurel Anne Chartow, vil du fx på Discogs se, at det navn er forbundet med flere af hendes udgivelser på både Hippos in Tanks og Hyperdub.
    Umiddelbart lyder det også som et lidt mere gængst navn…

  • Der kan man bare se.. internettet, huh? :)
    Tak for kommentaren, Mikkel – det bliver rettet.

Leave a Reply