Plader

Lykke Li: So Sad So Sexy

Den svenske indiepop-dronning, Lykke Li, er stærkt tilbage med det solide album, So Sad So Sexy, der beviser, at hun stadig fortjener en plads på tronen.

Efter fire års pause fra solokarrieren er Lykke Li tilbage med udgivelsen af sit nye album, So Sad So Sexy, der foruden hendes karakteristiske indiepoppede lyd, rummer flere nye elementer fra bl.a. trap-, hiphop- og R&B-genren.

Siden hendes seneste udgivelse, I Never Learn fra 2014, har hun sammen med Andrew Wyatt, Pontus Winnberg, Björn Yttling og Jeff Bhasker dannet bandet Liv, som siden deres opståen i 2016, har udgivet fire singler. Ellers har der længe været stilhed fra den svenske sangerinde.

I april løftede hun dog sløret for et nyt album, med offentliggørelsen af to nye singler, ”Deep End” og ”Hard Rain”. To sange der bar præg af en fornyet lyd, der både bød på sprøde trap snare rolls og en dyb sub-bas, og dermed skabte nogle høje forventninger for et anderledes, kommende album.

Med So Sad So Sexy inviterer Lykke Li lytteren ind i et følelsesmæssigt og smukt melodisk univers, der både byder på rørende heartbreak songs og lettere dansable elektroniske beats, som på ”Deep End” og ”Jaguars In The Air”. Blandingen af den svenske indiepop og de elektroniske hip hop elementer med tung bas, synth og forskellige samples, fungerer overraskende godt for Lykke Li, selvom det er langt fra hendes mørke noir-univers. Ligeledes er samarbejdet med den amerikanske rapper Aminé på ”Two Nights” en forfriskende fornyelse af Lykke Lis univers, der giver albummet et mere råt udtryk. Det viser desuden, at hun som artist favner bredt og er i stand til at udvide sit musikalske rum – selv indenfor hiphop-genren, hvilket klæder hende godt.

Man kan dog indimellem savne den simple, melankolske singer/songwriter-lyd fra Lykke Li, som er gennemgående på hendes tidligere udgivelser, Youth Novels (2008), Wounded Rhymes (2011) og I Never Learn (2014), når musikken bliver for poppet. Det dystre noir-univers er delvist skiftet ud med en mere moderne trap- og elektronisk lyd, som kræver tilvænning fra lytterens side. Selvom Lykke Lis nye udtryk fungerer godt, så mister vokalen lidt sin ret til de tight snare rolls, der dominerer den nye lyd, hvilket er en smule ærgerligt.

So Sad So Sexy dykker ned i en kompliceret kærlighedshistorie mellem to meget forskellige mennesker – bekymringerne om troskab og de problemer, tanker samt frustrationer, som et forhold også kan indebære. Nummeret ”Last Piece” sætter fokus på frygten for at miste sig selv i et forhold og lader lytteren komme helt tæt på, »So let me keep the last piece of my heart, before you tear it all apart«. ”Last Piece” er én af de sange fra det nye album, der minder mest om Lykke Lis tidligere udgivelser med sine stille passager, hvor Lis smukke stemme primært understøttes af en lav guitar og keys i baggrunden. En sang der står lidt i kontrast til de andre nye sange, men samtidig binder So Sad So Sexy sammen i en smuk musikalsk symbiose.

Det sidste nummer på albummet, ”Utopia”, handler derimod om de forventninger og drømme, man har til et forhold, og som ikke nødvendigvis indfries. Trods den meget fine, elegante tostemmige vokal, får sangen en mere rå lyd med overgangen til det dystre c-stykke, der domineres af en tung bas og sammenpresset lyd, som afsluttes brat.

Lykke Lis So Sad So Sexy er et album meget langt fra hendes tidligere udgivelser, men lever alligevel op til de høje forventninger, som singlerne skabte tidligere på året. Trods de mange nye elementer og blandingen af indie-pop, trap og R&B, formår Lykke Li alligevel at lave en solid, stilsikker og smuk plade, der udfordrer hendes melankolske univers med trap- og elektroniske beats, uden at splitte det ad.

Den fornyede lyd giver hende kant og bevidner om en udvikling, der bliver spændende at følge, hvor den end fører hende hen. Men samtidig sætter den spørgsmålstegn ved, om hendes mørke noir-univers er et afsluttet kapitel.

Lykke Li er tilbage – og hun er So Sad So Sexy.

★★★★★☆

Skriv et svar