Plader

Tunng: Songs You Make at Night

Skrevet af Jens Trapp

Engelske Tunng er tilbage med første studiealbum i fem år, tilmed med den oprindelige besætning inklusiv Sam Genders. Resultatet er en tilbagevenden til den succesfulde blanding af folk og electronica, som de slog igennem med tilbage i midten af 00’erne.

Det starter fint, tyst og lyrisk på Songs You Make at Night, det nye album fra engelske Tunng. »It is the strangest world we’re living in« synger de, og konkluderer: »It’s a Beautiful Dream« inden en lettere elektronisk bearbejdet kvindestemme gentager, som et mantra, ordene: »Wake Up«. Allerede her på albummets første nummer “Dream In” slår Tunng temaet an. Det handler om at drømme. Om en tilstand midt imellem drømme- og vågen tilstand; mellem det bevidste og det ubevidste. Her finder de inspiration til deres sange i et forsøg på at skabe mening i livet.

Det London-baserede electronica/folk kollektiv Tunng har samlet hele det originale hold på dette deres sjette studiealbum. Det vil i princippet sige, at Sam Genders er tilbage i bandet. Han og Mike Lindsay dannede Tunng tilbage i 2003, men Genders forlod bandet efter Good Arrows fra 2007. I 2008 udgav han sammen med bandet The Accidental det meget fine album There Were Wolves og siden en række soloalbums under navnet Diagrams. Nu er han så tilbage i Tunng, og lyden på Songs You Make at Night er både bedre og mere elektronisk end længe. Med på pladen er også Phil Winter, der leverer samples, Ashley Bates på den karakteristiske nylonguitar, Martin Smith på ambient percussion plus det Fender Rhodes-klaver der går igen på pladen (og som i parentes bemærket er det samme som Angelo Badalamenti brugte i Twin Peaks soundtracket), samt Becky Jacobs på vokal. »I actually spent quite a bit of time listening to the first three albums in the car, to get back into that headspace before writing.« siger Genders og det kan man godt høre på Songs You Make at Night. Albummet binder en fin sløjfe tilbage til hovedværket Comments of the Inner Chorus fra 2006, deres andet album, både i tekstunivers og i det lydbillede de skaber.

Der er måske ikke helt lige så højt til loftet som på Comments of the Inner Chorus, men næsten. Der er en høj grad af legesyge til stede, og der er ideer, der flakser om som store farvestrålende og kåde sommerfugle. Momentvis løfter det hele sig da også i samlet trop og når nærmest himmelske højder som på ørehængeren ”Dark Heart”. Med sin pumpende synthrytme og lette trommer, sit “LaLaLaLa”-kor og vokalharmonier sprænger nummeret derudaf frem mod sing-along omkvædet »We wanna see/ we wanna see/ your dark heart.«

I hvert fald løfter Songs You Make at Night sig over de seneste to albums, hvor bandet stak i en mere folket, pæn og kedelig samt mindre eksperimenterende retning. Hør bare et nummer som ”Sleepwalking”, der ret direkte peger tilbage til 2006, idet det er en slags fortsættelse af ”Jenny Again” fra …Inner Chorus. Sangen handler om hvordan det egentlig gik med Jenny? På “Jenny Again” stak hun af med sin kærestes bror, efter at de først have slået kæresten ihjel. ”Sleepwalking” er Jenny, som hun er i dag. Broren, som hun stak af med, er for længst stukket af fra hende og Jenny er nu plaget af skyld og fortrydelse, mens hun går søvngængeragtigt omkring. Som en krølle på den historie, fortæller Mike Lindsay, at da han for nylig ledte efter et sted at bo, endte han med at leje et hus af en kvinde, som viste sig at have spillet Jenny i videoen til ”Jenny Again”.

Eller lyt til nummeret ”Flatlands”, der synes at være inspireret af romanen af samme navn, som handler om, hvor svært det er at se ud over sin egen lille verden og erkende, at der måske findes flere dimensioner og andre virkeligheder. I romanen fra 1884 (såvel som filmen fra 2007) er det geometriske former, der fortæller historien. En firkant erkender, at der findes rumlige former, mens de andre geometriske ’flade’ figurer ikke kan se det. Firkanten fængsles og hans tanker forbydes. »People wear the strangest skins/ Faces made of plasticine/ Living life inside machines« synger Genders og fortsætter i omkvædet: »Living in a flatland/ Drinking in a flatland/ Walking in a flatland// Thinking in a flatland/ Fightning in a flatland/ Dying in a flatland«.

Songs You Make at Night er en både kompleks og indviklet plade med sine mange lag og strukturer, men der er også plads til eftertænksomhed. Der er luft i Lindsay og Genders kompositioner. Resultatet er en rigtig dejlig plade med tyngde, lethed og finurlige tekster om livet. Og hvorfor ikke lade Mike Lindsay, som det eneste konsistente medlem af Tunng få det sidste ord: » I think it’s also important to stress the songs you make at night not, we make at night. Then the word “songs” can mean a multitude of things. It can mean songs, or dreams, pillow talk or actions and decisions, moves, and can be very personal …the thoughts that keep you awake at night.«

★★★★½☆

Om skribenten

Jens Trapp

Biografi:
Picture'n'musicf-f-freak-arw-le freak, ce chic, musiker, billedkunstner...

Der er så sindsygt meget musik derude, der skal høres 😳

Her er fem (seks) albums der i hvert fald har betydet noget, på et eller andet plan:

David Bowie: Honky Dory og Ziggy Stardust plus alt det andet frem til Let's Dance
The Clash: London Calling
Elvis Costello: This Year's Model
Genesis: The Lamb Lies Down on Broadway
Pink Floyd: Wish You Were Here plus det meste af det andet de har indspillet

Op igennem tiden har jeg skamlyttet til flere albums, albums jeg stadig kan finde på at lytte til:

Led Zeppelin: lll og Physical Graffiti
Supertramp: Crime of the Century og Even in the Quietest Moment
Talking Heads: Remain in Light
Nina Hagen Band: Nina Hagen Band
PJ Harvey: Let England Shake
Thomas Dybdahl: October trilogy
Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That's What I'm Not
The Strokes: Is This It
Frank Zappa: Sheik Yerbouti, Zoot Allures og Joe's Garage
Tom Waits: Swordfishtrombones og Rain Dogs
Nikolaj Nørlund: Tændstik
Nick Cave & the Bad Seeds: The Boatman's call og Henry's Dream
CV Jørgensen: Solgt til Stanglakrids, I det Muntre Hjørne og Sjælland
The Great Rock'n'Roll Swindle
U2: October
Queen: Jazz
Police: Regatta de Blanc
(Slade: Nobody's Fools Måske mere en sen barndoms- eller ungdoms faible 😉 Hvor også Not Fragile med Bachman-Turner Overdrive spillede en rolle. Det var det første rockalbum jeg hørte, i form af en gave fra en ældre pige i gaden, på kassettebånd og med Sebastian på den anden side. Sandsynligvis Blød Lykke fra samme år som Not Fragile)

Skriv et svar