Artikler

Eugenia: Elegant musikalsk balancegang i ægteskabet

Eugenia strøg direkte ind som nr. 1 på Det Elektriske Barometer med debutsinglen “Byen”. Den blev i april fulgt op af EPen Vildt + Sødt, som lå i klar forlængelse af singleudspillet og ligeledes vakte berettiget opsigt. Undertoner har mødt duoen, som blandt andet giver os en indsigt i, hvordan de skaber deres særegne tekster og musik.

Det er ikke et ukendt fænomen i musikbranchen, at ægtepar arbejder sammen musikalsk. Tænk blot på Meg og Jack White fra The White Stripes, der var gift, da de dannede bandet, men i lang tid trak musikjournalisterne rundt ved næsen ved at hævde, at de var søskende. Sandheden var faktisk, at de var blevet skilt, da de lavede det store prank, der i den grad var med til at bringe dem på alles læber. De var blot fortsat med at lave musik.

Det lader sig desværre ikke altid gøre. Et eksempel på det er Sonic Youth, et andet af de helt store bands på den alternative rockscene. De blev som bekendt opløst i 2011, da de to toneangivende figurer Kim Gordon og Thurston Moore, der var gift i ikke mindre end 27 år, blev skilt. Et ganske trist endeligt for et af de mest stilskabende og indflydelsesrige bands.

Men der er heldigvis bands, hvor både ægteskabet og det musikalske samarbejde tilsyneladende bliver ved med at holde. Eksempler på det er Arcade Fires Regine Chassagne og Win Butler, Georgia Hubley og Ira Kaplan fra Yo Le Tengo, Mariam Wallentin and Andreas Werliin, som spiller sammen i Wildbirds and Peacedrums og Alan Sparhawk og Mimi Parker, hvis stemmer på smukkeste vis næmest personaliserer, at de er et par. I deres mørke og minimalistiske univers er det som om parrets vokalhamonier danser tæt omslyngede som to elskende i natten.

Et dansk band af ægtefolk

I Danmark var der indtil fornylig  – så vidt jeg ved – ingen ægtepar på den alternative musikscene. Fornylig afslørede Blondage, tidligere kendt som Ranglekolds, at de er kærester, og har været det i 10 år, men gift er de jo ikke. Det er der nu blevet lavet om på med duoen Eugenia, der består ægteparret Camilla Lily Pape og Johan Ask Pape, hvor førstnævnt har en baggrund som digter og sidstnævnte er filmskaber. Sammen laver de poetisk og filmisk indiepop på dansk. De kalder det selv cinematic pop, da musikken gerne må føles som “at træde ind i et landskab”, som Camilla siger.

Undertoner møder dem på Østerbro, hvor Johan holder til i en kælder med sit firma Velvet Production, som primært laver film til musik- og medicinalbranchen. I øjeblikket hjælper Camilla til med at klippe filmene, så også her arbejder de sammen. Tidligere har hun især produceret podcasts ved siden af sit virke som digter. Parret går langt tilbage. De blev kærester, da de gik på musikhøjskole sammen for mange år siden. Der skulle dog gå en del år, før parret for alvor slog pjalterne sammen musikalsk.

I en årrække spillede Johan i et par ganske seriøse bands. Først var han guitarist i Attrap, der udgav to plader og derefter gik fra hinanden. Johan selv dannede With No Arms And Legs som et soloprojekt, som kort efter blev udvidet til et kollektiv med de tidligere Attrap-medlemmer, Troels Damgaard Holm og Gertrud Hjelm Kongshøj, som ligeledes skrev materiale og sang i bandet, der i øvrigt havde enormt mange musikere tilknyttet – mere eller mindre fast. Camilla var også med som korsanger en overgang. Bandet som udgav en plade, og med Johan ord var “meget kollektivt og ret så skørt”, fik en ende i 2012, hvor de spillede deres sidste koncert.

Amerika som kunstprojekt

Herefter var Camilla og Johan enige om at lægge musikken på hylden, men på en rejse til USA, hvor de skulle besøge Camillas amerikanske familie, opstod lysten at lave musik igen.

Johan: »Det startede med en idé om, at vi ville beskrive Amerika i et kunstprojekt. Camilla skrev nogle tekster, som hun læste op, mens jeg filmede. Resultatet blev ærkeeuropæisk, men projektet udviklede sig ved, at vi begyndte at sætte musik til billederne og teksterne.«

Belært af erfaringerne med det demokratisk, logistisk og koordinationsmæssigt udfordrede With No Arms And Legs med de mange sangskrivere og tilknyttede musikere, besluttede de, at deres nye band skulle være en duo, hvor der skulle være langt mere styring på end tidligere. Det var vigtigt, at de også på scenen kunne fungere som duo, men samtidig ville de også have mulighed for at udvide til fuld besætning. Bandnavnet Eugenia tog de fra en karakter i bogen “Europæerne” af Henry James.

Camilla: »Bogen handler om et søskendepar, der skal til USA og møde deres familie. Det skulle vi jo også, da min far er amerikaner. De var så søskende, og vi var kærester. Pigen Eugenia er en meget akavet, men spændende karakter. Hun kæmper med at passe ind i det amerikanske samfund. Hun tager derover og tænker, at nu starter hendes nye liv, og så kan hun bare ikke. Hun bliver hele tiden mindet om, hvor europæisk, hun er og ender med at tage tilbage.«

Eugenia spejlede på mange måder deres egne følelser i det store land mod vest, og kom således – ubevidt – til at danne udgangspunkt for teksterne på EP’en Vildt + Sødt, hvor især titelnummeret beskriver følelsen af fremmedgjorthed i Amerika.

Lydinspiration i Berlin

Der gik dog et stykke tid fra beslutningen om at danne bandet blev taget, til Camilla og Johan fandt frem til lyden af Eugenia. Det, der satte skub i tingene var det en tur til det store loppemarked i Berlin, Mauerpark, som ligger et af de få steder, hvor noget af muren stadig er bevaret.

Johan: »På markedet i Mauerpark fandt vi både nogle glas, en gammel bas med én streng og en masse andre fjollede ting. Det var slet ikke gennemtænkt, og da vi kom hjem begyndte Camilla sådan set bare at spille lidt på de der glas, og jeg spillede noget bas.«

Lyden af glassene samplede Camilla, der er vant til at optage lyd og Johan, der ellers har spillet hurtig og avanceret afrikansk-inspireret guitar i sine tidligere bands, spillede noget langsomt, meget tungt og simpel bas på den smadrede, tjekkiske short scale bas med den éne streng. Langsomt begyndte ideerne til deres lyd at materialisere sig.

Musikalsk kontrastideal

Johan: »På grund af min baggrund blev vi nok inspireret af, hvordan man arbejder i filmbranchen med konceptuelt at stille nogle regler op. En af reglerne var, at der ikke måtte være nogen guitar. Der har altid været guitar på den musik, jeg har været med til at lave, så jeg syntes, der var brug for at prøve noget andet. Desuden snakkede vi om, at hvert nummer skulle være bygget op omkring et beat, en keyboardrolle, en basrolle, en orkesterrolle og så vokaler. En orkesterrolle kan være blæsere, strygere, xylofoner eller noget andet.«

Også tekstmæssigt bestemte parret sig for at gå alternative veje.

Camilla: »Som oftest starter vi med et digt, jeg har skrevet men forkastet, altså en slags skraldespandsdigt. Og så finder vi et eller andet, som vi alligevel synes er fedt og tager udgangspunkt i det. Det skriver vi så om til en sang.«

Johan: »Ja, oftest er det nok mig, der går på opdagelse i Camillas affaldsspand og finder en eller flere linier, som jeg synes er helt vildt fede, selv om digtet måske ikke hænger så godt sammen, og så starter vi forfra. Der er ingen regler eller noget, men det er fedt, at vi ikke starter fra bunden. Vi har fundet et eller andet, som var vi på skattejagt.«

Heldigvis er de to som regel enige om, hvornår en tekst er god.

Johan: »Vi har tænkt i, at det der definerede, hvornår en tekst er god, er, når vi følte, altså helt uden at forstå hvorfor, at nu passer den. Og her er vi ret heldige med, at vi oftest er enige.«

Men det kan også ske, at en af de to synes, at der mangler nogle ord, og så må de finde ud af, hvilke ord, det skal være, fortæller de.

Johan: »Det er først bagefter, når vi laver PR-materiale og bliver nødt til at finde ud af, hvad det egentlig handler om, at det går det op for os. Det giver os en følelse af, at der er noget i det. Det er ikke nødvendigvis så vigtigt, hvad det er, for vi har aldrig oplevet, at vi ikke på fem minutter kunne finde ud af, hvad det handler om for os, men det kan jo sagtens handle om noget andet for en anden. Der er noget personligt råstof i det, ellers får vi ikke følelsen af, at det er rigtigt. Processen er for mig bare mindre logisk.«

Camilla: »Jeg kan meget godt lide det med at slå hjernen fra. Der var en folkeskolelærer der sagde til mig, at hun kunne rigtig godt lide det, men hun kunne ikke altid forstå, hvad jeg sang. Og så sagde jeg, at det kunne jeg godt lide, eller, at det var faktisk var lidt med vilje. Jeg elsker, når jeg hører specielt engelske sangtekster, for så fanger jeg ikke altid alle ordene. Det synes jeg er rart, for så er der plads til mine egne tanker. Det synes jeg nogle gange kan være svært med danske sange. Man kan høre for meget. Så sagde hun sådan lidt sjovt: “Ja, bare jeg kunne sige det til mine elever, eller bare jeg kunne undervise på den måde, hvor man ikke kan forstå det hele, så kunne de selv finde ud af det, men det er ikke helt det samme”« (Camilla griner)

Selv om Eugenia havde det lidt blandet på rejsen rundt i Guds eget land, er de langt fra færdige med landet, som de både er lidt frastødt, men også fascineret af.

Johan: »Ja, det er som om USA i hvert fald ikke er færdig med os. Der var noget andet af Camillas familie, der opsøgte Camilla. To uger før vores releaseparty kom de simpelthen over, 25 mennesker, og købte en masse vinyler, så vi har en masse dollars derhjemme.

Camilla: »Ja, vi bliver hele tiden konfronteret med USA, men vi kan ikke sige så meget om det, for det er noget der sker senere.«

De smiler til hinanden. Hemmelighedsfuldt.

På Youtube kan du høre sangen “Vildt + Sødt” og se videoen, som er klippet sammen af det originale billedmateriale fra deres tur til USA. Den har også ligget på Ekkos Shortlist.

Om skribenten

Steen Fabrin Michelsen

Biografi:
Er vokset op i 80'erne, men min interesse for musik blev først for alvor vakt i min gymnasietid i 90'erne, da Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden og Red Hot Chili Peppers og andre tordnede ud af højtalerne. Ærligheden og måden, hvorpå 90'er-scenens bands skar ind til benet af musikken, fik mig til at mærke musikken på en anden måde end tidligere. Jeg er måske nok vokset fra grunge, men, at der er noget på spil er fortsat vigtigt for mig. Jeg er selv sangskriver og musiker, og har enorm respekt for den kreative proces, det er at skabe original musik. Det håber jeg fremgår af min musikkritik.

Fem favoritalbums:
Neil Young: After the Goldrush
The Velvet Underground: Loaded
PJ Harvey: Let England Shake
David Bowie: Low
Blur: Think Tank

Skriv et svar