Interview

Evidence: “Hiphop er mange forskellige genrer – vi er ikke de samme, bare fordi vi kan rime ”cat-hat-mat-bat”

Evidence
Skrevet af Johan Mandrup

En eftermiddags samtale med undergrunds-rapperen Evidence bød på reflektioner om at danne sin egen karrieresti, fremspringet af undergenrer i hiphop’en og om glæden ved at lave musik til ligesindede, også selvom det ikke altid byder på fyldte koncertsale.

Den amerikanske rapper Evidence har, i mere end 25 år, været en tredjedel af den legendariske hiphop-gruppe Dilated Peoples, der har været en fast bestanddel af den amerikanske vestkysts undergrundsscene. På trods af de mange år i branchen, udgav han først sin solodebut The Weatherman LP i 2007, der blandt andet bød på produktioner af The Alchemist, Jake One og DJ Babu, mens navne som Phonte fra Little Brother og Slug fra Atmosphere gæsterappede. En reel “who’s who” af vestkystens undergrund i 00’erne.

Lidt mere end 10 år senere er Evidence nu ude med Weather Or Not, der kløgtigt spiller på titlen fra debuten. Et par nye navne er kommet til, men på overfladen er opskriften den samme: Hårdtpumpet hiphop, der markerer ham som en stærk lyriker, der kan spytte om kap med de bedste i genren. Men efter nogle tumultariske år i Evidences personlige liv, åbner rapperen op og viser også en mere personlig og følsom side på det nye album.

En nyligt startet europæisk turné bragte i sidste måned Evidence forbi Aarhus, hvor jeg havde muligheden for at interviewe ham et par timer før koncertstart på Voxhall. Det er Evidences første koncert i Århus nogensinde, mens han tidligere har besøgt København med Dilated Peoples. Denne gang står han dog selv på scenen, for at vise hvad hans nye album kan. Den første der møder mig, er Evidences tour manager Tim. Han viser sig straks, som en bestemt herre med styr på sagerne:

”Hi, how are you? Are you gonna record it on your phone or something? Alright, cool. Follow me.”

Backstage møder jeg en afslappet Evidence, der sidder og nyder en kop kaffe i sofaen. Han tager godt imod mig, og vi begynder at snakke:

Dit nye album, Weather or Not, udkom i januar. Hvordan synes du, at det er blevet modtaget?
»Godt, virkelig godt. Nogen gange, når man laver et album, så bliver man helt fortabt i det. Du gør dit bedste og lægger dit hjerte i det, men når det bliver udgivet til folket, så er det ikke længere dit eget. Alt jeg kan håbe på, er at de godt kan lide det. Når jeg så er så heldig, at responsen er positiv, så er det en kæmpe belønning for mig. Så føler jeg, at den store mængde tid og kræfter var det hele værd. Jeg var faktisk ikke helt sikker på, hvordan dette album ville blive modtaget, fordi jeg brugte så lang tid på at lave det. Nogle gange, når man står helt tæt på maleriet, kan man ikke helt se hvad man har gang i. Dette album var svært at lave på grund af alle de ting der skete i mit liv, og vi endte nok med at lave nok materiale til to-tre albums. Der var meget arbejde i at sortere i og arbejde med materialet, så jeg kunne finde den rette sammenhæng. Det var en større proces. Men da jeg først havde taget beslutningen, gik det glat, og modtagelsen har virkelig været god.«

Hvordan er dit samarbejde med The Alchemist? Kan vi forvente et nyt projekt snart?
»Vi bliver ved med at arbejde. Lige fra starten har det smukke været, at vi bare har arbejdet, og ikke nødvendigvis arbejdet med et bestemt mål. Vi lavede bare en samling af sange over en periode, som vi kunne samle sammen til et album. Det gør vi stadig, så det er nok ikke urealistisk, at der kommer mere ud før eller siden.«

Så du arbejder stadig med The Alchemist ofte, også på andre projekter?
»Jeg arbejder meget med ham, og jeg arbejder også i hans studie, når jeg arbejder med andre. Vi snakker en del. Vi er meget i det samme miljø, og når jeg er i hans studie, er det super kreativt med en masse kreative mennesker, der kommer og går. Det er bare et sjovt sted at være. «

Du har jo været i gamet i mange år. Siden starten af Dilated Peoples…
»Jep, vores første album kom ud i 2000.«

Hvordan føler du at hiphop har ændret sig?
»Det har ændret sig. Meget. Men så igen, har det på nogen punkter ikke ændret sig ret meget, så det kommer an på hvordan man ser på det.«

Hvis du samenligner rapperne, der toppede listerne dengang i modsætning til nu.
»For 15-20 år siden, vil jeg sige, at rap overhovedet ikke var en poppet ting. I et stykke tid var det ret undergrund. Ud fra det miljø, var der så enkelte musikere, der lavede hits, som måske kunne krydse over i popmusikken. Men nu er rap er det største inden for musik. Enhver kan gå på YouTube og finde ud af hvordan man laver en sang på 15 minutter. De kan sel udgive nummeret, og være med i ræset med det samme. Der er den her lyd, som bare virker, og hvis dit mål er at være aktuel, så er det det bare det du skal gøre. Men hvis du følger dit hjerte og laver noget andet, så synes jeg også, at der burde være en belønning for det. Der er nødt til at være forskellige genrer inden for hiphop-riget – vi er ikke de samme, bare fordi vi kan rime ”cat-hat-mat-bat,” forstår du?«

Det er så der, hvor de forskellige undergenrer opstår?
»Ja, det er sådan det skal være. Jeg har ikke noget problem med ikke at være kendt. Jeg har allerede rørt ved den kogende gryde og blevet brændt, for at se hvad det var. Jeg har allerede været igennem det i mit liv, for at se hvad der skal til, dengang jeg drømte om at blive stor og prøvede forskellige ting af. Efter det hele har dæmpet sig, kan jeg virkelig forstå hvad jeg elsker at lave. Og det er derfor jeg er på mit bedste niveau lige nu; fordi jeg kan skabe musik i min egen lille boble. Jeg forstår ikke helt hvordan jeg passer ind i musikindustrien, så jeg gør bare min egen ting, det jeg elsker, og håber det rammer ligesindede mennesker derude. Nogle steder er der mange af dem, i aften er der måske lidt færre. Men det handler bare om, at finde din egen måde at blive succesfuld med det på. Jeg kan bare godt lide folk, der er tro mod det de laver.«

Og det føles som om du ikke er blevet for mainstream. Du holder det meget ægte.
»Ja, men det handler dog ikke så meget om det. Den lyd jeg laver passer ikke ind i formlen, hvorfor mine sange ikke automatisk bliver hits. Hvem ved? Der kan være mange årsager til at en sang bliver et hit, men jeg falder ikke ind i den kategori – og det putter mig så automatisk i en anden kasse. Jeg har set mange mennesker komme og gå. Folk, der var helt oppe på toppen, som så røg helt ned. Når det så kommer til mig selv, så prøver jeg konstant at arbejde med mit håndværk og blive en bedre performer, samt have en direkte forbindelse til mine ligesindede og mine fans. Jeg vil gerne gøre det på en rigtig A-til-B måde, hvor jeg slipper af med mellemmanden. Med de valg, kommer der en anden slags karriere ud af det, men som jeg sagde før, så kan man sagtens have en succesfuld karriere på sine egne vilkår.«

Er det korrekt, at dette er din første europæiske tourdato denne sommer? Kan du lide Aarhus?
»Ja, det har faktisk været et helt år siden jeg var her sidst, men det er min første gang i Århus. Det er en vildt fed by. Alle er så afslappede. Og så er der noget fedt weed. Vi var rundt og kigge efter pladebutikker tidligere, men der var desværre lukket.«

Nogle sidste bemærkninger?
»Peace – vent, hvordan udtaler jeg byen?«

Aar-hus
»
Ah ja, peace til Aarhus, jeg håber på at komme tilbage. Til alle dem der kommer i aften: Det er for fedt, at I kommer her – vi skal nok få det sjovt.«

Evidence var en fornøjelse at tale med. Han er en mand, der har været med siden hiphop’ens spæde begyndelse, og har set det vokse til den største genre indenfor populær musik i dag, men han bliver ved med at være en ydmyg og taknemmelig mand. Man kunne tydeligt mærke på Evidence, at han oprigtigt elsker at lave musik, og lever for at komme ud til så mange som muligt med den. Også denne aften i Aarhus. 

Om skribenten

Johan Mandrup

Biografi:

Mit navn er Johan Mandrup. Jeg kommer fra Hammelev, en lille by nær Haderslev i Sønderjylland, læser medicin i Århus, og kan mægtig godt lide hiphop, at løbe ture, og lave mad.

Fem favoritalbums:

BROCKHAMPTON: SATURATION III

Frank Ocean: Blonde

Yung Lean: Unknown Death 2002

Chief Keef: Finally Rich

King Krule: 6 Feet Beneath The Moon

Skriv et svar