Singlr

Fredagssinglr: Emil Duvier – Early Light

Skrevet af Jens Trapp

Der er dømt melankolsk og skæv drømmepop på Emil Duviers nye single og video Early Light.

Denne uges fredagssingle er et dejligt skævt drømmende nummer fra københavnske Emil Duvier. Duvier forlod sidste år bandet Bandina ié, som han selv var med til at starte tilbage omkring 2010. Nu er han ude med sit soloalbum Pieces, udgivet på selskabet No Technique. Et selskab Duvier selv står bag, sammen med vennerne Johan Carøe og Mikkel Oldrup. Fra dette album kommer nummeret “Early Light”.

Der lægges ud med et luftigt og let elektronisk lydbillede med Duviers stemme svævende henover, i en næsten hypnotisk besyngelse og påkaldelse af det nye lys, der er ved at bryde frem. Nummeret er dejligt ambivalent med netop det luftige og lette i kontrast til en næsten sørgmodig stemning. Det nye lys, der skal bryde frem, symboliseres fint ved trommerne, der kommer væltende ind i nummeret i abrupte og skæve rytmer. De leger på den måde med fremdriften i musikken, der gynger og vugger og kastes hid og did, som en båd på et oprørt hav, der truer med at sende alt ned i det dybe sorte vand; den ultimative tristesse. Balancen holdes dog og Duviers besværgende insisteren på lyset, sammen med det ultraluftige lydspor, holder nummeret oppe og bringer det sikkert i havn.

På billedsiden, skabt af Elvin Misimovic, er lyset en flimrende elektronisk firkant af lys i alle spektrets farver, der til sidst tager helt over i et gnistrende og farvestrålende kalejdoskopisk lyshav.

Start din weekend her og nu med Emil Duvier og hans “Early Light”. Sæt dig så ud i sensommerens formodentlig sidste rigtig varme solskin og nyd lysets magi.

 

 

Om skribenten

Jens Trapp

Biografi:
Picture'n'musicf-f-freak-arw-le freak, ce chic, musiker, billedkunstner...

Der er så sindsygt meget musik derude, der skal høres 😳

Her er fem (seks) albums der i hvert fald har betydet noget, på et eller andet plan:

David Bowie: Honky Dory og Ziggy Stardust plus alt det andet frem til Let's Dance
The Clash: London Calling
Elvis Costello: This Year's Model
Genesis: The Lamb Lies Down on Broadway
Pink Floyd: Wish You Were Here plus det meste af det andet de har indspillet

Op igennem tiden har jeg skamlyttet til flere albums, albums jeg stadig kan finde på at lytte til:

Led Zeppelin: lll og Physical Graffiti
Supertramp: Crime of the Century og Even in the Quietest Moment
Talking Heads: Remain in Light
Nina Hagen Band: Nina Hagen Band
PJ Harvey: Let England Shake
Thomas Dybdahl: October trilogy
Arctic Monkeys: Whatever People Say I Am, That's What I'm Not
The Strokes: Is This It
Frank Zappa: Sheik Yerbouti, Zoot Allures og Joe's Garage
Tom Waits: Swordfishtrombones og Rain Dogs
Nikolaj Nørlund: Tændstik
Nick Cave & the Bad Seeds: The Boatman's call og Henry's Dream
CV Jørgensen: Solgt til Stanglakrids, I det Muntre Hjørne og Sjælland
The Great Rock'n'Roll Swindle
U2: October
Queen: Jazz
Police: Regatta de Blanc
(Slade: Nobody's Fools Måske mere en sen barndoms- eller ungdoms faible 😉 Hvor også Not Fragile med Bachman-Turner Overdrive spillede en rolle. Det var det første rockalbum jeg hørte, i form af en gave fra en ældre pige i gaden, på kassettebånd og med Sebastian på den anden side. Sandsynligvis Blød Lykke fra samme år som Not Fragile)

1 kommentar

  • Så fin og godt anlyserende anmeldelse .Lyt til resten af pladen her findes et vel af ligeledes magiske og poetiske nummer.

Skriv et svar