Plader

Åkervinda: Förgänglighet

De nordiske folkeviser er under genopblomstring med Åkervinda, men de har svært ved at slå rødder.

I Åkervinda, som er det svenske navn for den vilde plante Ager-Snerle, væves fire unikke kvindestemmer sammen i sirlige melodier og tætte klange, som selve det rodnet, hvoraf blomsten kommer. Kvartetten består af de fire sangerinder, Iris Bergcrantz, Linda Bergström, Agnes Åhlund og Lise Kroner, hvis smukke sangstemmer smelter sammen i en genfortolkning af gamle nordiske folkeviser. Siden udgivelsen af debutalbummet, Kära Mor, har de turneret rundt i både USA og flere dele af Norden.

I marts udkom deres andet album, Förgänglighet, der – ligesom debutalbummet – inviterer lytteren ind i en verden af vokale improvisationer og smukke flerstemmige a cappella-arrangementer.

”Lär mig du skog” er én af de mere stille sange på pladen, hvor de store harmonier og lange fraseringer får lov at klinge ud, mens intensiteten stiger i løbet af nummeret. Selve stemningen fremtræder ligeledes mere tung og dyster end på nogle af de andre sange, som for eksempel ”Färger av bärnsten” og ”Vårvinda friska”. De har begge en mere kraftfuld lyd og stemning, og bærer samtidig præg af folkemusikgenren og enkelte træk fra både jazz og verdensmusik, hvor 6/8 dels rytmer bryder med de lange, smukke fraseringer og harmoniseringer.

Åkervinda forsøger med deres nydelige flerstemmige arrangementer at videreføre de nordiske viser og ligeledes de fortællinger, som aldrig fik en plads i historiebøgerne. Én af dem, er bl.a. historien om Malin, der tog sit eget liv, fordi hun fik et barn uden for ægteskab. Vokalgruppen sætter kvindernes liv og levned gennem tiden i relief, og bliver dermed en slags feministiske skjaldsangere.

Trods et spændende projekt og nogle meget smukke satser, formår Åkervinda dog ikke at slå rødder hos mig. Lytteoplevelsen vil formentlig være mere fyldestgørende live, hvor vokalgruppen har opnået meget ros. Desværre sidder jeg tilbage med en kedelig følelse af et album, der kræver et vis engagement fra lytterens side.
De unikke stemmer visner, inden deres budskab rammer lytteren.

★★★½☆☆

Om skribenten

Martha Louise Hargaard

Biografi:
Min interesse for musik har fulgt mig siden barnsben, men har gennem de senere år udviklet sig og fyldt enormt meget. Førhen var det ofte indie og shoe gaze, som jeg lyttede til, men især den elektroniske genre er jeg blevet svært glad for. Hovedsagligt på grund af When Saints Go Machine, som jeg er fuldstændig betaget af, men ligeledes de muligheder, den elektroniske scene rummer.

Fem favoritalbums/-ep's:
When Saints Go Machine: Infinity Pool (2013)
Smerz: Okey (2017)
James Blake: Overgrown (2013)
Tame Impala: Currents (2015)
Beach House: Bloom (2012)

Skriv et svar