Artikler

November-koncerter II: De store fugle tager kærlighedskisten til Babelsbjerget

Vi er ikke helt sikre på, hvad det er for et look, som Gary Numan går efter her, men vi er overbevist om, at der er tale om en form for kulturel appropriation. Pressefoto.
Skrevet af Simon Freiesleben

Udvalgte koncerter for anden halvdel af november.

Velkommen tilbage, kære læser! Vi går nu med hastige skridt ind i den sidste halvdel af årets sidste efterårsmåned, og det betyder, at vi har et hav af koncerter at nå igennem, inden kalenderen fyldes med glöggsmagning og konfektworkshops.

Lad os derfor bare springe direkte ud i det. Allerede imorgen aften den 16. november kan du opleve Lydmor, når hun giver koncert i Lille Vega. Skal man dømme ud fra vores udsendte anmelders ord fra årets NorthSide Festival, så er der altså kun god grund til at nå at fange Lydmor på et intimt spillested som Lille Vega. Det kan meget vel blive sidste chance, du får i et godt stykke tid. Hvis jeg skal komme med en spådom om hendes karriere, så tror jeg ikke der går lang tid, før vi ser hende spille på nogle af landets helt store scener.

Den 18. november kan du så lægge vejen forbi Hotel Cecil for at fange Mellemblond, der aldrig har gjort noget stort væsen af sig, men som tværtimod har trivedes i de intime rum, der klæder deres velklingende og rørende romantiske poprock. Det kan godt være, at jeg bare er en sucker for den slags – men Kristoffer Munck Mortensen og resten af Mellemblond er for denne anmelder vitterligt et af landets bedste bands udi dansksproget singer-songwriter melodrama. Og så er de endda (semi)aktuelle i form af Guldlokzonen, der udkom i foråret. Det er blot endnu en god grund til at svinge forbi Hotel Cecil, hvor bandet får selskab af Vessel som opvarmning.

Kan du huske Darkside? Nicholas Jaar og David Harringtons disco-electronica/spacerock-fusion har tilsyneladende ikke levet forgæves, selvom der endnu ikke er kommet nogen opfølger på Psychic fra 2013.  Den tysk-italienske tonemester David August trykker nemlig på en lang række af de samme knapper på sit seneste album D’Angelo. Det er blandt andet med dette album i baghånden, at han den 20. november kigger forbi Pumpehuset. Tidligere i år udgav han nemlig et andet fuldlængde album med titlen DCXXIX A.C, der stikker i en helt anden retning med langt mere fokus på ambient minimalisme. Der er derfor lagt op til en koncert, der kan tage mange former og udtryk alt efter Hr. Augusts humør.

De svenske psych-rockere fra Les Big Byrd udgav i oktober deres nye plade Iran Iraq Ikea, og har netop varmet op for japanske Kikagaku Moyo (som virkelig også er en anbefaling værd, hvis man er til psych) på Loppen i København. Den 22. november spiller gruppen så for Aarhus-crowdet på Radar ved Godsbanen. Sidst vi på Undertoner beskæftigede os med Les Big Byrd var ved Copenhagen Psych Fest i 2016, hvor redaktionens udsendte anmelder kaldte gruppen for »umådeligt velspillende, især når de bevæger sig over i krautrocken,« men noterede sig også, at projektet dengang strittede i lidt for mange retninger. Måske har de svenske psychrockere fået styr på tingene siden da?

Den 24. november er en travl koncertdag i hovedstaden. For de nostalgisk anlagte, der stadig går og drømmer om dengang indierocken havde sine guldkronedede dage i de gode, gamle 00’ere, så spiller Interpol i Tap1 på Amager. Selvom det efterhånden er nogle dage siden, de var det hotteste nye navn fra New York, så udgiver bandet stadig troligt albums. Det seneste i rækken er Marauder, der udkom i september. »Der er dog også sket en udvikling i det Interpolske univers. En udvikling som mere er piblende bæk end brusende elv, […]« skrev Undertoners anmelder om udgivelsen, der fik fire solide U’er med på vejen. Andetsteds i hovedstaden kan du samme dag opleve walisiske Gruff Rhys på Alice, hvor han opfører sit nye værk Babelsberg. Hvordan det lige løber af stablen er jeg ret nysgerrig på, da albummet er indspillet sammen med det 72-personer store symfoniorkester BBC National Orchestra of Wales. Som opvarmning spiller Bill Ryder-Jones, der netop har udgivet pladen Yawn, som også fortjener en solid, lille anbefaling herfra.

Han er bedst kendt som synth-poppens bedstefar, men Gary Numan har efterhånden undergået lige så mange forvandlinger undervejs i sin karriere som åndsfællen David Bowie. Først var han en hædret new-wave hitmager i 80’erne, så blev han i 90’erne et hipt navn at namedroppe på den alternative rockscene, og nu har han så transmogriffet sig selv i skikkelsen som en slags Trent Reznor (Nine Inch Nails), der møder Till Lindemann (Rammstein), der møder en beduiner (?) på sit seneste album Savage (Songs from a Broken World). Hvordan det lige tager sig ud i koncertsammenhæng ved jeg ikke, men reaktionerne på Numans koncert i Pumpehuset tilbage i marts har øjensynligt været så positive, at han nu vender tilbage til Danmark for at give koncert på Posten i Odense den 29. november.

Sidst men ikke mindst skal der lyde en varm anbefaling til The Love Coffin, som vi her på redaktionen længe har haft et godt øje til. Blandt andet kvitterede vi med seks U’er, da gruppen sidste år spillede på Roskilde Festival. Derfor sætter vi selvfølgelig et stort, fedt og blodrødt hjerte på koncertkalenderen ud fra gruppens koncert på Loppen den 30. november.

Husk som altid vores koncertkalender, der rummer et hav af anbefalinger, som du er mere end velkommen til også at kigge igennem. God fornøjelse!

Om skribenten

Simon Freiesleben

Redaktør for udenlandske plader på Undertoner
Jeg har min journalistiske opdragelse fra avisen Berlingske, men er moderat grænsesøgende i min musiksmag. Sætter pris på projekter med ambitionsniveauet til at rykke ved populærkulturens grænser. Mindre kan dog også gøre det, hvis det er catchy nok.

Fem albums, der har formet mit forhold til musik
Iggy Pop: The Idiot
Death Grips: Bottomless Pit
Nine Inch Nails: The Downward Spiral
Talking Heads: Remain In Light
Slowdive: Souvlaki

Skriv et svar

boeger