Singlr

Fredagssinglr: Mathias Winther – Udødelig

Skrevet af Cæcilie Kallehave

Måske du skal ud at føle dig udødelig i weekenden? Mærke at du lever. I så fald vil vi anbefale, at du lader dig falde ind i Mathias Winthers melankolske univers af udødelighed, desperation og kaos.

Årets første fredagssingle kommer fra aarhusianske Mathias Winther, som vi her på Undertoner havde fornøjelsen af at opleve live til vores fødselsdagsarrangement i december. Vi vil desuden gerne sige mange tak til alle de mange deltagende gæster for opbakningen. Det var en fantastisk aften!

Allerede dagen efter festen udgav Winther sit album Sært Skarn på streaming, og nu er han også klar med sin nyeste video til nummeret “Udødelig”. Sært Skarn er den unge aarhusianers danske debut, og selvom det klæder hans behagelige stemme at overgive sig til det danske, så bliver det dog for en kort bemærkning. Han er netop flyttet til London for at producere sin næste udgivelse, hvor han vender tilbage til at skrive på engelsk. Det bliver spændende at se, hvad skiftet i sprog betyder for Winther fremadrettet, men indtil da kan vi kun anbefale, at man går ind og får hørt en masse til tekstuniverset på Sært Skarn.

“Udødelig” starter med insisterende og intense trommer, der hurtigt bliver afbrudt af Winthers drømmende stemme, som går helt klart igennem det sparsomme arrangement. Æstetikken bliver næsten mystisk, da det faktisk kan være svært at tyde, hvad Winther synger med sin ellers rene klang. Videoen består af et sammensurium af klip fra forskellige ældre film, der flot underbygger den melankolske stemning i både lyrik og lyd. Psykedeliske mønstre i slutningen skaber en nærmest trancelignende tilstand, når den bliver suppleret af den tiltagende, vilde vokal.

»En realitet er svær at se / Når man føler sig udødelig« synger Winther med stor overbevisning og indlevelse i omkvædet, hvor man særligt i det sidste omkvæd virkelig kan høre ham krænge sin sjæl og inderlighed ud til os som lyttere.

“Udødelig” handler om at føle sig – ja – udødelig i særligt teenageårene, hvor livet fyldes ud af vilde byture og kaos. Winther har også forklaret, at han finder inspiration i Picassos “blå” periode, kubistisk ordleg, det danske sprog og 60’ernes lyd og frihedsånd. Med den meget forskelligartede inspiration får Winther skabt et særegent univers, der i både video og lyd virker indforstået, men dette er kun med til at underbygge den føromtalte mystik, som bliver opbygget igennem “Udødelig”.

Mod nummerets afslutning stiger tempoet, og dynamikken intensiveres i både lyd og billede. Basbeatet og trommerne får en mere rocket karakter, og klipningen bliver hurtigere og hurtigere. Intensiveringen stopper til sidst brat, hvor Winther vender tilbage til udgangspunktet med det efterhånden velkendte omkvæd, og et skilt med ordene “The End”. Sådan kommer “Udødelig” til sin ende, men det er dog heldigvis langt fra slutningen for Mathias Winther.

“Udødelig” og resten af Sært Skarn viser et stort potentiale hos en musiker, der ikke er bange for at drage inspiration fra fortiden, men som stadig formår at finde sin egen vej frem musikalsk, lyrisk og æstetisk. Hvad fremtiden bringer for Winther kan man læse mere om i et interview, der udkommer her på siden inden længe. Her kommer han ind på sin nye tilværelse i London, ambitionerne for den næste udgivelse og meget mere. Inden da kan I drage inspiration fra ugens fredagssingle og drage udødelige ud i fredagens natteliv.

Om skribenten

Cæcilie Kallehave

Biografi:
TV-2, Allan Olsen og D-A-D er uden tvivl lyden af min barndom, så efter nogle år, hvor det var pinligt at høre det samme musik som mine forældre, vender jeg langsomt tilbage til rødderne. Jeg har været sorthåret og lyttet til Nirvana, fordi jeg i hvert fald ikke ville lytte til det samme som min far. Nu må jeg blankt erkende, at det er den danske musik, som jeg vender tilbage til - men dog med et twist, da det nu er alt fra Soleima til Tina Dickow, som har fanget mit øre. Alligevel er jeg enormt nysgerrig, så selv om jeg har en forkærlighed for dansk indiepop- og rock, så lytter jeg også gerne til hip hop fra A Tribe Called Quest og pop fra Scarlett Pleasure.
Jeg lytter helst til musik live - men ærger mig på daglig basis over, at CD'er nu er noget, som man streamer på Spotify og ikke længere noget, som man har fysisk.

Fem favoritalbums:
Det kan hurtigt ændre sig, men sådan her ser listen ude lige nu.
The Minds of 99: Solkongen
Tina Dickow: Welcome Back Colour
Scarlett Pleasure: Youth Is Wasted On The Young
The Lumineers: The Lumineers
Of Monsters and Men: My Head Is An Animal

Skriv et svar

boeger