Koncerter

Vegas Udvalgte 2019, 25.01.18, Lille Vega, København

Selma Judith brændte sig fast i hukommelsen for Undertoners udsendte anmelder til Vegas Udvalgte. Foto: Carla Eleonora Feigenberg

For niende år i træk inviterede Vega seks splinternye artister på scenen, for at vise alle os andre, hvem de tror bliver noget ganske særligt i det kommende år og for at give de nye talenter chancen for at vise, hvad de hver især har at byde på. Undertoner tog et smut forbi Vega for at tage temperaturen på Atusji, Bette og Selma Judith.

Stemningen var munter, da Vega i går afholdte arrangementet Vegas Udvalgte, der sætter fokus på upcoming artister på den danske musikscene. Med smil på læben og kolde fadøl i hænderne stod en broget skare af musikinteresserede sig klar til at opleve Vegas bud på fremtidsfavoritter og selvfølgelig, på en fin opfordring af programchef Lene Vive, bakke op om artisterne på bedste manér. Aftenens koncerter foregik skiftevis på Lille Vega-scene og den lidt mere intime Lounge-scene, hvilket gav Vegas gæster mulighed for at vandre fra den ene koncert til den anden uden at misse en optræden.

Hvad havde Vegas Udvalgte så at byde på i år? Lidt af hvert må svaret være.

Atusji
Atusji var første mand til at betræde Lille Vega-scenen og sparke koncertaftenen i gang. Manden bag Atusji er Terkel Atushi Røjle, der tidligere har været en del af både Virgin Suicide og Girls Night Out. Atusji laver elektronisk musik, der med sine personlige tekster bevæger sig over mod singer/songwriter-genren og som lydmæssigt især er karakteriseret ved en let, rungende guitar, en bar autotunevokal, halvtunge beats og afdæmpede synthmelodier og -harmonier. Desværre var de mange fine nuancer i Atusjis musik ikke rigtig til at høre, da han optrådte på Lille Vega – i hvert fald ikke i løbet af første halvdel af koncerten. Lyden var mudret, og det var svært at høre, hvad det egentlig var, Atusji sang. Det resulterede i en lidt tung og søvnig start for sangeren, der selv var meget beskeden og ikke sagde det store. Efter et par numre kom der en kort hilsen til publikum i form af et »Hey«, og senere fik vi da også at vide, at vi var »meget søde«, men mere blev det heller ikke rigtig til. Under nummeret ”Cloudstrife” var det dog som om, at der skete et eller andet. Lyden blev gradvis bedre, og da sangen ”Devil on My Shoulder” senere kom på banen, opstod der lidt mere energi på både scenen såvel som blandt publikum. Hoveder nikkede tungt, kroppe svajede fra side til side og sådan fortsatte det egentlig til koncerten sluttede. Atusjis vokalpræstation var god, og han havde en fascinerende ro over sig, selvom selve koncerten gik hen og blev lidt for døsig og introvert. Jeg savnede lidt mere energi på scenen, nogle små præsentationer af de personlige numre og mere kontakt udadtil mod publikum.

★★★☆☆☆

 

Bette
Kontakten til publikum syntes at være mere intakt, da Bette senere på aftenen optrådte på Lounge-scenen. Den danske sangerinde laver dansksproget, blød r’n’b-pop, og i løbet af 2018 har hun udgivet fire singler, hvoraf nummeret ”Darling” må siges at være den mest populære. Bettes musik er lavet i samarbejde med Emile Kruse og er især kendetegnet ved hendes luftige og tilbagelænede vokal, der med sirlige fraseringer giver musikken sit eget særlige præg. Iført farverigt tøj og med et veltilpas tremandsband ved sin side charmerede Bette sig ind på publikum med sine små smil, sine vuggende hofter og sine, for det meste, lækre fraseringer. Når jeg siger ’for det meste’, er det fordi, at sangerinden et par gange i løbet af sin optræden ikke lød helt så ubesværet i sin sang, som hun gør det på sine singler. Det var på ingen måde noget, der ødelagde oplevelsen – trods alt er det jo altid noget andet at synge live – men det gjorde alligevel, at jeg ikke var helt så meget oppe at køre over Bettes vokal, som jeg havde forestillet mig, at jeg ville være. Det ændrer dog ikke ved, at Bette er en dygtig sangerinde, og at hun leverede en yderst god performance. Groovet var ikke til at tage fejl af, og både bandet såvel som Bette følte sig selv, hvilket havde en meget overbevisende effekt. På de forreste rækker formåede Bette at sætte gang i festen bl.a. med sangene ”Darling” og ”Ikke længere”. Bagerst blandt publikum var det lidt sværere at få alle med. Men når man optræder på Lounge-scenen er udsynet fra de bagerste kanter heller ikke det bedste, så at få hele salen til at feste med er en svær opgave. Bette gjorde det godt, og jeg glæder mig til at følge hende i det nye år.

★★★★☆☆

 

Selma Judith
Selma, åh Selma … Selma Judith har i den seneste tid vundet stor opbakning blandt musikelskere, og efter hendes præstation i Vega forstår jeg hvorfor. Sangerinden laver, i samarbejde med produceren Mikkel Kjær Hansen, moderne, følelsesfuld og ærlig r’n’b, der sætter gang i tankerne og tilbyder en helt særlig form for intimitet. Sent på aftenen indtog Selma Lille Vega-scene alene. Hun satte sig til rette ved sin smukke harpe og lagde ud med at fint, intimt cover af Neikeds nummer ”Sexual”. En meget fin måde at starte sin optræden på, da stilheden sænkede sig i salen og al opmærksomhed blev rettet mod scenen. Efterfølgende sluttede Selmas band sig til hende og herfra udspillede der sig en koncert, der bare var ren fornøjelse at være vidne til. Selma er noget ganske særligt, og det kan man mærke fra det sekund hun går på scenen. Hendes finurlige og oprigtige person får én til at smile og føle sig godt tilpas, mens hendes vokal, der det ene øjeblik er fløjlsblød og det næste er skinger og skarp, både betager og overrasker. Sangerindens tekster er skrevet på en måde, der gør dem lette at forstå, og hun formår at levere sangene sådan, at man faktisk lytter ordentligt efter. Hendes afslutning på nummeret ”I’m a Mess”, der sluttede med hende alene var harpen endnu engang, satte sig fast, mens nummeret ”Kind of Lonely” fik samtlige af de tilstedeværende til at synge med: »Uhh! I’m feeling kind of lonely / won’t you come by and waste my time!«. Og jeg blev faktisk lidt rørt til sidst. For Selma Judith fik mig til at tænke på alle de der knudrede forhold, der bare ikke ville løse sig, og som var både sunde og usunde på samme tid. Hun fik mig til at leve mig ind i musikken – og hun har fået mig til at huske hende helt klart og tydeligt.

★★★★★½

 

Også Boundaries, Hôy La og Lleoh var at finde på programmet til Vegas Udvalgte. I løbet af aftenen nåede jeg lige et smut forbi Lleoh, der bl.a. har ageret opvarmning for Phlake. Lleoh imponerede mig med hendes stærke vokal og tekniske flair – hende bør man nok også lige holde øje med. Boundaries anmeldte vi tilbage i november 2018, da de besøgte Stengade i forbindelse med Sorte Firkant Musikestival. Også Höy La tog vi sidste år temperaturen på, da vores udsendte anmelder til Spot Festival i Aarhus kvitterede med fire U’er for deres koncert i foråret 2018.

Skriv et svar