Singlr

Fredagssinglr: Shikoswe – Two Heads in a Room

Foto: PR

Norske Nora Shikoswe Hougsnæs er en ung kvindelig sangskriver, der tidligere har udgivet EP’en Hour of the Body. Nu er hun klar med tredje singlen til hendes kommende album.

Normændene har selv store forventninger til sangerinden Shikoswe – og med god grund. Shikoswe laver lækker indiepop med kant, hvilket hun viser på fineste vis med seneste udspil “Two Heads in a Room”. Allerede på hendes foregående EP The Hour of the Body fra 2016 udviste hun et musikalsk talent, som vidner om, at hun er værd at holde øje med.

Den norske sangskriver hedder egentlig egentlig Nora Shikoswe Hougsnæs og kontrasterne i hendes navn illustrerer på mange måder også kontrasterne i hendes musik. Shikoswe laver musik, som på den ene side er drømmende og let, men på den anden side også er præget af elektronisk guitar, up-beat trommer og en til tider kraftfuld vokal.

“Two Heads in a Room” er tredje single fra Shikoswes kommende album og vidner om, at vi godt kan glæde os til albummet, hvis det her er niveauet.  Den seneste single afspejler tydeligt hvem Shikoswe er som artist med hendes drømmende indie-vibe, der er styret af oprigtig lyrik, en catchy melodi og ikke mindst hendes stærke vokal. Selv om der også er en poppet vibe i Shikoswes musik, så er der også meget kant at finde på  “Two Heads in a Room”.

Shikoswes stil gror langsom på en, som man hører hendes numre. Der er en luftighed, en alvor og samtidig en hitfaktor  i “Two Heads in a Room”, som man ikke nødvendigvis bemærker ved første gennemlyt. Det gør nummeret spændende at lytte til, fordi man hele tiden hører nye nuancer i det.

Her på redaktionen glæder vi os til at høre mere, når  Shikoswe udgiver sit debutalbum Back in the Tall Grass her i foråret.

 

 

Om skribenten

Bitten Kjærgaard

Ansvarshavende chefredaktør og artikelansvarlig
bitten@undertoner.dk

Biografi:
Jeg har vel egentlig min far at takke for min musikalske opvækst. ’Igeeeen’, hylede jeg, når han lørdag aften satte "Twist and Shout" på pladespilleren og fortalte mig, hvor fantastisk John Lennons stemme var. Det kunne være gået meget værre til derude i provinsen. Procol Harum, The Beatles og The Doors er lyden fra stuen, hvor jeg er vokset op. Jeg har siden da haft en kærlighed til alt med 60’er- og 70’er-lyd – gerne god garage. Jeg har holdt mig til rocken gennem det meste af min ungdom, hvis man da lige ser bort fra min tid som dj i ungdomsklubben, hvor "Tamagotchi" vist bliv spillet mere end en enkelt gang.

Her på mine lidt ældre unge dage er jeg meget optaget af alt det, der sker på den danske musikscene.

Fem favoritalbums:
The Beatles: Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band
The Raveonettes: Pretty in Black
I Got You on Tape: Spinning for the Cause
Les Bellas: Belladelic
Allah-Las: s.t.

Om skribenten

Cæcilie Kallehave

Biografi:
TV-2, Allan Olsen og D-A-D er uden tvivl lyden af min barndom, så efter nogle år, hvor det var pinligt at høre det samme musik som mine forældre, vender jeg langsomt tilbage til rødderne. Jeg har været sorthåret og lyttet til Nirvana, fordi jeg i hvert fald ikke ville lytte til det samme som min far. Nu må jeg blankt erkende, at det er den danske musik, som jeg vender tilbage til - men dog med et twist, da det nu er alt fra Soleima til Tina Dickow, som har fanget mit øre. Alligevel er jeg enormt nysgerrig, så selv om jeg har en forkærlighed for dansk indiepop- og rock, så lytter jeg også gerne til hip hop fra A Tribe Called Quest og pop fra Scarlett Pleasure.
Jeg lytter helst til musik live - men ærger mig på daglig basis over, at CD'er nu er noget, som man streamer på Spotify og ikke længere noget, som man har fysisk.

Fem favoritalbums:
Det kan hurtigt ændre sig, men sådan her ser listen ude lige nu.
The Minds of 99: Solkongen
Tina Dickow: Welcome Back Colour
Scarlett Pleasure: Youth Is Wasted On The Young
The Lumineers: The Lumineers
Of Monsters and Men: My Head Is An Animal

Skriv et svar