Singlr

Fredagssinglr: Turquoise Sun – Luminosity

Foto: Anders Ørskov Witt Jensen
Skrevet af Jens Trapp

Længslen efter forår og sommer får næring af aarhusianske Turquoise Sun. På deres gennemført æstetiske video, denne uges fredagssingle, fyrer de med deres energiske psychpop-banger “Luminosity” op for sol, sommer og syrepop.

Ha ha ha, den får dælme ikke for lidt på knappen, der regulerer klicheer og ikoniske rekvisitter i århusianske Turquoise Suns video til deres spritnye nummer: “Luminosity”. Bandet har sammen med venner og andre frivillige kræfter, som det så smukt hedder i pressematerialet, været rundt i det ganske land efter locations til den super tighte og lækkert (selv)producerede video. De har fundet alle de rigtige former, lige fra den røde Stingray til bakkerne i Thy Nationalpark og den unge kvindes yppige former, hvor det så også lige er på kanten af, hvad man i disse kønsbevidste tider, næsten kan tillade sig.

Også musikken styrter derudaf med stejle flanger-inficerede guitarer og højt til loftet. Efter et kort take på boybandet A1’s hit ”Caught in the Middle”, som også det indledende guitarriff rider opfindsomt på, går det over stok og sten med masser af rum og drømmeri. »Life compels anew so tell her you love her/ It’s said that we’re first dead when we stop dreaming« som Frederik Linde synger. Godt tre minutter inde kommer et endnu mere drømmende stykke og videoen bliver virkelig smuk og syret. Kvinden svømmer ud i universet og slutter, efter et møde eller en forvandling i deep space, med et frit fald tilbage i poolen. Det er superflot og gennemført.

“Luminosity” er i øvrigt måleenheden for solens kraft. Et astronomisk udtryk for styrken af en sol eller stjernes energiudledning. I denne kontekst skal det ses som et billede på at suge denne energi til sig, når man føler sig nede. »Sangen handler om at vælge håbet, energien og fornyelsen i en mørk periode af ens liv«, skriver bandet selv i pressemeddelelsen. Singlen er forløber for albummet Sunesthesia der er på gaden den 12. april.

Videoens overlegent billedstærke æstetik gør det svært at koncentrere sig om musikken. Men giv den dét lyt den fortjener; den ligger som et dejligt lettere syret stykke rockmusik med sine to, egentlig meget forskellige dele, som ikke desto mindre smelter smukt sammen og bliver til et helt nummer. Alt i alt en spændende forløber for det kommende album.

Leave a Reply