Koncerter

Slowthai, 23.02.19, Journey.fest, København

Slowthai leverede et eksplosivt, vredt og bastungt hiphop-sæt i Den Grå Hal.

Klokken er 00.30, da Slowthai træder ind på scenen foran et brandvarmt publikum. Flexlikekev leverede et kort show forinden, hvor samtlige mennesker i massen hoppede rundt i en ekstatisk moshpit og for Slowthai handler det egentlig bare om at ride videre på den bølge, som den sprudlende, brogede og efterhånden halvfulde skare allerede står midt på.

Den 24-årige rapper fra Northampton træder selvsikkert ind under den dystre lyssætning og fortsætter målrettet videre ned foran scenen, hvor han i øjenhøjde med publikum begynder sit bastunge set. Han er nærværende fra det allerførste sekund, og selvom jeg ikke står på første række, kan jeg mærke det bånd, han formår at skabe med sine tilskuere. »Come closer, let’s get closer,« opfordrer han indbydende. Der var ikke et distanceret forhold mellem publikum og artist, der var en form for venskab.

Slowthai er ikke alene om musikken: han har en mand mere med på scenen, og denne mand er virkelig en karakter. Han smadrer rundt oppe på scenen kun iført et par jeans og en balaclava. Det virker virkelig humoristisk, som han springer rundt fra den ene ende af scenen til den anden og agerer ghettogymnast. Tyron Frampton, der står bag aliasset Slowthai, er også selv fuld af energi, men rummet får plads til begge de to herrers stormende energiniveauer, og det supplerer hinanden supergodt. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at deres kaffebudget må være ret stort.

En af de vigtigste faktorer i Slowthais univers er vrede. I løbet af kort tid får han stablet et fællesskab på benene, som er bygget af venskab og vrede. »Fingers in the air, fingers in the air! Fuck everything!« udbryder han, mens menneskemassen sammen med ham skaber én stor mark af langefingre.

Showets treenighed bliver dermed festen, vreden og bassen, der trykkede ribben og skubbede gang i nakkerne. Desværre var den musikalske oplevelse i sig selv relativt ordinær. Måske med undtagelse af Slowthais nyeste single ”Peace of Mind”, som er en lille smule mere low-key. Men den dystre sammenholdsfølelse var fængslende i Den Grå Hal, og selvom jeg praktisk talt ikke forstod et ord af, hvad manden rappede, så forstod jeg, hvad han mente.

★★★★☆☆

Fotos af Mathias Kristensen

Om skribenten

Jack Brosø Frederiksen

Biografi:
Musikken voksede indeni min lille, spæde krop fra jeg var knejt, og interessen er kun vokset sig større i takt med at kroppen også gjorde det. Det giver mig anlæg for en rimelig stor musikinteresse.

I de afsluttende folkeskoleår begyndte jeg at følge meget med i undergrundsmusikken. Det var omkring denne periode, at min helt store musikpassion begyndte. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. SoundCloud og Karrierekanonen blev mit opholdssted, og oplevelsen af at formidle et helt nyt stykke musik videre til vennerne var berusende, og siden da har jeg altid fastholdt lysten til at omgive mig med musik.

Jeg er ekstremt fascineret af sprogbrug, og lyrik har siden første digtanalyse i fjerde klasse fyldt meget hos mig - lige fra Tom Kristensen og Strunge til Malk de Koijn og Benal.

I dag læser jeg dansk og drømmer om musikkens og ordenes symbiotiske kollision. Netop i dét sammenstød bliver musikken levende for mig; når lyrikken afspejles i det musikalske og omvendt.

Fem favoritalbums:
Benal: Nu
Jeff Buckley: Grace
Bon Iver: For Emma, Forever Ago
The Smiths: The Smiths
Ukendt Kunstner: Neonlys

Skriv et svar