Koncerter

Yves Tumor, 23.02.19, Journey.fest, København

Foto: Mathias Kristensen
Skrevet af Joakim Dalmar

Yves Tumor druknede i lydproblemer og dårlig attitude.

Sean Bowie, bedre kendt under hans alias Yves Tumor, har siden 2016 formået at skyde materiale I form af albums afsted til alle sider. I 2018 udkom Safe in the Hands of Love, som har fået ekstremt flot omtale blandt musikmagasinerne (og som også er på vores top 20-liste over udenlandske albums i 2018) og Sean Bowie har siden ikke kigget tilbage.

Jeg glædede mig derfor gevaldig meget til denne koncert. Mest fordi jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle forvente på scenen taget i betragtning af netop den seneste udgivelse, der på alle måder er genremæssigt eksperimenterende med dets noise-pop.

På en meget mørk og tom scene tittede Sean Bowie frem i lilla-skær, da der blev startet ud med storhittet ”Lifetime”, som er den tredje singleudgivelse fra ”Safe in the Hands of Love” og et af de mindre eksperimenterende på pladen. Stemningen var god, men Sean var helt rundt på gulvet. Det virkede som om, at lyden var alt for desorienterende og det holdte Sean tilbage. ”Noid” var nemlig det efterfølgende lydspor der kom på banen, men ikke længe, for Sean fik sat det på pause i forvirringen over lyden og hvorvidt vi kunne høre ham. Det kunne vi i hvert fald – men Seans vokal virkede ofte kaotisk i forhold til det backing track, der kørte.

Hele oplevelsen gik op i en frustreret og en lidt malplaceret Yves Tumor, der ikke følte publikum var med ham. Selvom Yves Tumor vedlagde et crowdsurf, føltes det som hans attitude på scenen trak stemningen ned. Der blev eksempelvis sagt »This stage is boring« og han var ikke bange for at ytre sig om, hvor svært et crowd, vi var at synge for. Det virkede til, at den lidt punkede attitude i denne omgang gav bagslag og det hjalp ikke, at hele koncertoplevelsen i forvejen var halv-kaotisk med dets backing tracks, der var mere dominerede end Sean Bowies skrålen.

★★★☆☆☆

Fotos af Mathias Kristensen

Om skribenten

Joakim Dalmar

Hej! Mit navn er Joakim Dalmar. Jeg er 24 år gammel, og er nuværende bosat i København, men kommer oprindeligt fra Sønderborg.

Jeg bevæger mig lidt rundt over det hele i musikverdenen, både som booker og VJ, men mest af alt som musikelsker. Det elektroniske falder mest ind i min smag, men har et øre til alting.

Name-drops af mine favorit plader:
Flying Lotus - Cosmogramma
Jon Hopkins - Immunity
Darkside - Psychic
Den Sorte Skole - Lektion lll
Swans - To Be Kind

Skriv et svar