Plader

Czarface: Czarface Meets Ghostface

Skrevet af Simon Freiesleben

Bevæbnet med den pureste 90’er nostalgi og et arsenal af popkulturelle referencer mødes Inspectah Deck og Ghostface Killah fra Wu-Tang Clan med Esoteric og produceren 7L. Resultatet indskriver sig næppe i hiphoppens annaler, men rummer alligevel kræs for kendere, der gør den værd at dykke ned i.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så må man konkludere, at hiphoppen lige nu befinder sig i en renæssance. På den kunstneriske front er Kendrick Lamar bannerfører, og indkasserede sidste år Pullitzer-prisen for musik som den første ikke-klassiske musiker nogensinde. Samtidig med at genren således har vundet bred anerkendelse i det kulturelle etablissement har den også et solidt tag i ungdommen som vor tids mest populære musikform. Da den 20-årige rapper XXXTentacion sidste år blev dræbt udbrød der noget nær verdensomspændende sørgetid blandt hans utallige teenagerfans – til stor forvirring for deres forældre, der sandsynligvis aldrig havde hørt om manden eller lært at udtale hans navn.

Midt i al denne succes kan det derfor være let at overse eller glemme de kunstnere, der banede vejen for vor tids hiphop-megastjerner. Men det ville være en stor fejl. For hvis ret skal være ret, så vil mange påpege, at vi lige nu befinder os i hiphopscenens sølvalder. Guldalderen og det store gennembrud kom i 90’erne, hvor kunstnere som OutKast, Nas, Notorious B.I.G og Wu-Tang Clan brød gennem lydmuren og satte rap på verdensscenen.

Derfor er der stadig al mulig god grund til at spidse ører, når to af 90’ernes allertungeste rappere sætter hinanden stævne på et nyt album – og det er lige hvad vi får på Czarface Meets Ghostface. Czarface er nemlig et projekt, der består af henholdsvis duoen 7L & Esoteric og Jason Hunter alias Inspectah Deck fra Staten Islands legendariske hiphopkollektiv Wu-Tang Clan. På denne plade får de – som titlen antyder – besøg af en af Hunters gamle Wu-Tang-kompagnoner i form af Ghostface Killah. Det er altså et projekt med et vist niveau af stjernestøv drysset udover sig.

Ghostface Killah er en eminent historiefortæller, der kan male nogle fantastisk visuelle motiver gennem sine rim, og Inspectah Deck står bag nogle af de mest hårdtslående og elskede vers på Wu-Tang Clans udgivelser gennem årene. Derfor udgør kombinationen af de to umiddelbart pladens mest tillokkende element på papiret. Læg oveni, at 7L og Esoteric begge er dygtige rappere i egen ret, og Czarface-projektet har faktisk udgivet en lind strøm af plader siden 2013, som alle har indfundet sig et sted på skalaen midt imellem det habile og det glimrende. Det hele er endda krydret med old school hiphopproduktioner og hensat i et farverigt og legesygt tegneserieinspireret univers, der passer godt til de snørklede rimsmede.

Ved første gennemlytning er det dog som om, at Czarface Meets Ghostface virker mindre end summen af dens individuelle dele. Forløsningen indtræffer bare aldrig rigtigt. Det er altså ikke denne plade, du skal sætte på, hvis du vil overbevise en ung millenial-hiphopper om fortræffelighederne ved 90’ernes gyldne generation.

Det største spørgsmål for mig er umiddelbart: Hvad skal vi med den her plade? Jeg er faktisk lidt i tvivl. Det virker som om, at de involverede gør et ihærdigt forsøg på at indskrive sig selv i tidens populærkultur ved at smide om sig med alle mulige mere eller mindre relevante referencer i én lind strøm. I flæng kan jeg nævne alt lige fra Marvel (»Even Doc Strange fascinated with these hands«), Gladiator (»Gladiator, Hustle Crowe, homie, I am thus«), Batman (»Son got the Arkham Czar, man«), Louis CK (»Not like Louis CK, I’m coolin’ out like two or three day«), Star Wars (»Pack ’em on the gate, make ’em panic and split / With the same force to turn young Anakin Sith «) og Daniel Craig som James Bond (»Daniel Craig, Casino Royale, I’m so slick«).

Og langt hen ad vejen er det faktisk også ret sjovt. De fire amigos virker også til selv at more sig kosteligt, og referencerne får mig ofte til at trække på smilebåndet (»Flow so worthy it could hold Thor’s hammer like«), selvom de indimellem også får mig også indimellem til at krumme tæer (»Let me explain, I’m a one man gang, one in the same / Like the dude who played Venom and Bane«). I længden bliver det konstante bombardement af metareferencer dog en kende trættende i takt med, at det går op for lytteren, at det meste er bravado og lir – der er ikke rigtig nogen dybde til teksterne. Det hjælper heller ikke på helhedsindtrykket, at Esoteric til tider lægger et decideret sløvt flow, som virkelig bringer energien ned.

På den anden side har pladen også en del, der kører for den. Nej – det er ikke revolutionerende eller høj kunst. Der er noget befriende over at høre to af 90’ernes skarpeste rappere på slap linje. I modsætning til en rapper som Eminem, der virker krampagtigt besat af sit eget eftermæle, så virker Ghostface og Deck til at hygge sig gevaldigt med at fyre nogle fede og spytte nogle skøre vers over 7L’s kække boom-bap produktioner. Selvfølgelig er der de obligatoriske bagudskuende Wu-Tang bangers som ”Mongolian Beef” og ”Face Off”, men der er også numre som ”The King Heard Voices” og ”Listen to the Color” som har noget helt særegent og nærmest psykedelisk weird over sig. Ikke mindst på grund af 7L’s produktioner, der fremstår lige dele hypnotiserende og ildevarslende.

I sidste ende kommer Czarface Meets Ghostface dog næppe til at redefinere dit forhold til hiphop. Hvis du allerede er en af dem, der holder på, at hiphoppen havde sin storhedstid i 90’erne, så er det en plade, du komfortabelt vil kunne smække på anlægget og bobbe med nakken til. Er du mere til den nyere generation af hiphoppere, så er det til gengæld sandsynligvis en plade, som hurtigt vil ryge i glemmebogen igen.

★★★½☆☆

Om skribenten

Simon Freiesleben

Redaktør for koncerter på Undertoner
Jeg har min journalistiske opdragelse fra avisen Berlingske, men er moderat grænsesøgende i min musiksmag. Sætter pris på projekter med ambitionsniveauet til at rykke ved populærkulturens grænser. Mindre kan dog også gøre det, hvis det er catchy nok.

Fem albums, der har formet mit forhold til musik
Iggy Pop: The Idiot
Death Grips: Bottomless Pit
Nine Inch Nails: The Downward Spiral
Talking Heads: Remain In Light
Slowdive: Souvlaki

Skriv et svar

boeger