Plader

Durand Jones & The Indications: American Love Call

Durand Jones & The Indications charmerer med sjælfulde vokalharmonier, imponerer med stærke tekster og kombinerer lyden af klassisk r’n’b og soul med en nutidig nerve og energi på en måde, der giver rigtig, rigtig god mening.

Det er mandag, og det er hårdt, men bare rolig. Jeg har din ryg, og jeg har den sammen med Durand Jones & The Indications. »Hvem i alverden er det?«, tænker du måske, og det kan jeg sådan set godt forstå, for bandet er ikke ligefrem noget kendt navn herhjemme. Ikke desto mindre har bandet en hel del at byde på – so please, let me introduce you to the band!

Durand Jones & The Indications er et amerikansk r’n’b- og soulband fra Indiana og består af forsanger Durand Jones, sanger og trommeslager Aaron Frazer, guitarist Blake Rhein, bassist Kyle Houpt og pianist Steve Okonski. Bandet debuterede med albummet Durand Jones & The Indications tilbage i 2016, og er nu på gaden med deres andet album American Love Call – og sikke en sag!

American Love Call åbner med nummeret ”Morning in America”. Et nummer der sætter barren højt og især introducerer os for Jones’ stærke vokal, der er karakteriseret ved en sprød og varm lyd, der kan minde én om artister som Otis Redding og Charles Bradley. ”Morning in America” er et politisk nummer, der kommer omkring både kongresmedlemmer, stofmisbrug og uforsonligheden mellem forskellige etniske grupper i USA: »And in towns across the country / It’s colour that divides / When in working men and ladies / We could find our common side / It’s morning in America / We’re mourning in America / And I can’t see the dawn«. Tankerne sværmer i dette nummer, hvor hook-linjen »It’s morning in America«, er lånt fra Ronald Reagens politiske kampagne ”Prouder, Stronger, Better” fra 1984, der beskriver et USA i bedring. Noget der giver stof til eftertanke…

Fra politiske refleksioner bevæger Jones og Co. sig over i det mere muntre hjørne med sangen ”Don’t you know”. En ærlig kærligheds-r’n’b-jam, der præsenterer os for noget af det, som gør Durand Jones & The Indications til noget helt særligt: nemlig Aaron Frazers suveræne falset. Med en lethed, der ikke er helt til at forstå, guider Frazer os ubesværet gennem en vaske ægte kærlighedserklæring. Sammenspillet mellem Frazers lyse og fløjlsbløde vokal og Jones’ dybere og mere rustne én af slagsen giver nummeret et helt særligt touch, og med et skønt, flerstemmigt kor i baggrunden løftes nummeret til nye højder. Hvis der er noget Durand Jones & The Indications mestrer til perfektion, så er det de klassiske r’n’b-vokalharmonier, og de formår at levere dem på en måde, der gør bandet meget troværdigt. Hvis grupper som The Impressions og Jackson 5 giver dig et smil på læben, så vil du formentlig også kunne lide Durand Jones & The Indications.

»Er Durand Jones & The Indications ikke bare et r’n’b wannabe-band, der ikke andet end kopiere alle de gode gamle bands?«, kan man så med god grund spørge sig selv. Og nej, det er de ikke. Det beviser de bl.a. med ”Listen to Your Heart”. Nummeret kredser om et tilbagelænet, moderne beat, og den slentrende melodi såvel som Jones’ hæshed og flow giver sangen en vibe, der kunne minde om noget, man kan ramle ind i på et Anderson Paak album – bare meget mere støvet, afdæmpet og soulet. I sangen opfordrer Jones’ en længselsfuld forelsket person til at følge sit hjerte, og med udgangspunkt i et nydeligt call and response-arrangement bæres nummeret fremad af en særlig dialog, der gør nummeret virkelig smukt.

Durand Jones & The Indications er kommet langt siden deres debutalbum, og der er mange højdepunkter på American Love Call. Men resten vil jeg lade dig derude om at udpege. På alle mulige måder er bandets nye album meget mere helstøbt end det forrige, og den mere afdæmpede stil på American Love Call klæder i høj grad bandet. At Durand Jones er trådt et skridt tilbage og dermed har gjort plads til Aaron Frazer og hans sublime falset, giver bandets lyd et tiltrængt løft. For ikke at glemme produktionen på det nye album, der bestemt også har gjort underværker. Hvis der er noget, jeg savner på Durand Jones & The Indications nye album, er det et par numre mere i stil med ”Morning in America”. Kærlighedsnumrene sidder lige i skabet, men der er mange af dem, og når nu bandet sagtens kan finde ud af at skrive om andet, hvorfor så ikke udforske lidt mere..?

Hvorom alting er: American Love Call er et virkelig godt album. Og nu vi alligevel er ved r’n’b’’en… Er det bare mig, eller er det som om, at de karakteristiske oldschool r’n’b-vibes lige for tiden sniger sig ind fra højre via nye tracks af nutidige, hotte kunstnere? Overvej det lige: Kanye West låner Amnesty’s vokaler fra ”Liberty” i sangen ”Lift Yourself”, mens 21 Savage og J Cole gør det samme med East of Underground’s ”I Love You” i nummeret ”A Lot”. For ikke at tale om Bruno Mars, der for tiden svømmer i flødekor. Der er noget i luften, synes jeg… Men er du træt af samples, er Mr. Mars lidt for pop og higer du efter noget mere levende, så giv Durand Jones & The Indications et lyt. De er the real deal.

★★★★★☆

Skriv et svar