Singlr

Fredagssinglr: Paper Cranes – Mountains

Skrevet af Cæcilie Kallehave

Denne uges fredagssingle er ikke blot en ny single, men også et helt nyt band her på Undertoner. Danske Paper Cranes leverer nuanceret og eftertænksom elektropop til din weekend med singlen “Mountains”.

Paper Cranes består af de fem drenge Lars Asger Nørby, August Korsgaard, Oliver Young, Chrstian Trier og Jacob Reimer. I 2016 udgav de en samling af demoer med titlen “YRTPS”, som de selv havde produceret og mixet. De har været en del af Karrierekanonen og spillet på både SPOT Festival og UHØRT, og nu er de igen aktuelle med ny musik. Nummeret “Mountains” er første single fra deres kommende EP.

“Mountains” er – lige som resten af Paper Cranes’ lydunivers – melankolsk elektropop med en solid bund af glitchede trommer, guitarsamples og bølgende synthflader, som til sammen skaber rammerne om et lækkert, dragende nummer med tekster om tvivl og drømme.

Nummeret kredser nemlig om den tvivl, som de fleste formentligt bliver ramt af flere gange i løbet af livet, hvor man ikke ved, om man skal give op eller gå efter guldet. Det er også udgangspunktet for musikken fra Paper Cranes, som med udlængsel og rodløshed svæver mellem bjergtoppe og myldrende storbyer igennem tilværelsen.

Det bliver aldrig kedeligt at lytte til “Mountains”. Der kommer hele tide nye nuancer af lyde, som bryder det ellers stramme og stringente nummer. Det gør det til en spændende rejse ind i Paper Cranes’ magiske og melankolske lydunivers, som er gennemarbejdet, velovervejet og eftertænksomt.

På trods af den lettere melankolske stemning, som går igen igennem nummeret, er det svært at sidde at sidde stille til “Mountains”. Det er dansabelt og introvert, storladent og eftertænksomt, men mest at alt et velproduceret nummer, som giver høje forventninger til den kommende EP fra kvintetten.

Om skribenten

Cæcilie Kallehave

Biografi:
TV-2, Allan Olsen og D-A-D er uden tvivl lyden af min barndom, så efter nogle år, hvor det var pinligt at høre det samme musik som mine forældre, vender jeg langsomt tilbage til rødderne. Jeg har været sorthåret og lyttet til Nirvana, fordi jeg i hvert fald ikke ville lytte til det samme som min far. Nu må jeg blankt erkende, at det er den danske musik, som jeg vender tilbage til - men dog med et twist, da det nu er alt fra Soleima til Tina Dickow, som har fanget mit øre. Alligevel er jeg enormt nysgerrig, så selv om jeg har en forkærlighed for dansk indiepop- og rock, så lytter jeg også gerne til hip hop fra A Tribe Called Quest og pop fra Scarlett Pleasure.
Jeg lytter helst til musik live - men ærger mig på daglig basis over, at CD'er nu er noget, som man streamer på Spotify og ikke længere noget, som man har fysisk.

Fem favoritalbums:
Det kan hurtigt ændre sig, men sådan her ser listen ude lige nu.
The Minds of 99: Solkongen
Tina Dickow: Welcome Back Colour
Scarlett Pleasure: Youth Is Wasted On The Young
The Lumineers: The Lumineers
Of Monsters and Men: My Head Is An Animal

Skriv et svar