Koncerter

Saba, 09.03.2019, Lille Vega, København

Foto af Daniel Nielsen.
Skrevet af Niklas Kiær

Efter en lidt tøvende start viste Saba sine evner som både rapper og live-kunstner under lørdagens koncert i Lille Vega. Med ydmyghed, en smittende personlighed og masser af energi overgav publikum sig fuldstændigt til slut.

Med sin udgivelse Care For Me fra 2018, stadfæstede Chicago-rapperen Saba sig som et af hiphopens allermest spændende navne. Han havde allerede vist et talent for fængende omkvæd og imponerende flow på sin debutudgivelse Bucket List Project, men Care For Me viste fortællemæssigt overskud, konceptuelt overblik og stilsikker, legende levering i en overlegen grad – roser, som ellers typisk er reserveret til Kendrick Lamar og andre af genrens allerbedste.

Lørdag aften var Saba nået til København på den europæiske udgave af sin Care For Me Tour, hvor han og DJ’en Dam Dam skulle spille for et udsolgt Lille Vega. Som opvarmning kunne man nyde kun 18-årige Josephin Bovién, der stilsikkert og overbevisende gav prøver på hendes potentiale som r&b-sangerinde. Med en smule mere risikovillighed og et mere egenrådigt udtryk, så kan Bovién blive et rigtigt spændende navn på den danske musikscene i de kommende år.

Saba (hvis navn kommer fra hans oprindelige rap-alias Sabotage) virker på ingen måde som den klassiske rapper-type, men her til aften måtte publikum dog alligevel opleve den obligatoriske forsinkelse. En lidt for lang playliste, først af relevante numre fra relaterede kunstnere, senere i øst og vest, blev først erstattet af Dam Dam. Efter en alt for lang pause mellem de to koncerter, skulle han lige ud i klassisk DJ-stil og genhype publikum. Det hele lugtede desværre af en type rapkoncert, jeg har set for mange af, men i det mindste sluttede DJ-settet med Kendrick Lamars “Alright”, der fik publikum helt op under taget og klar til at tage imod rapperen fra Chicagos ‘westside’.

Ind på scenen trådte Saba i sin karakteristiske kasket med ordet CARE i røde bogstaver, og han gik direkte i gang med “Busy / Sirens”, der agerer den dobbelte indledning til udgivelsen fra sidste år. Det er tydeligt fra første minut, at Saba er en ekstremt dygtig rapper rent teknisk. De udfordrende skift i flow og tempo leverer han fuldstændigt som på pladen, og han synger overbevisende sine omkvæd med auto-tune funktionen aktiveret i sin mikrofon.

På trods af dette starter koncerten ikke fuldstændigt overbevisende. “Broken Girls” efterfølger åbningsnumrene, præcis som på pladen, men det er som om, de melankolske introverte tekster står i lidt for stærk kontrast til den stemning rapperen, og særligt hans DJ, forsøger at skabe i salen. Det virker altså en smule akavet at smide et ‘bomb drop’ efter en sang om introvert opvækst i voldsplaget område.

Efter en god opførelse af “Calligraphy” tager Saba lige et afbræk og fortæller lidt om sin baggrund fra Chicago. Om at vokse op som introvert og nørdet, men at være nødt til at lære at slås, fordi det var sådan livet i den vestlige del af Chicago var. Dette leder (selvfølgeligt) til “Fighter”, som også bliver leveret overbevisende og med tiltagende indlevelse og forbindelse til publikum.

Koncertens helt store skifte sker dog et par numre senere, da Saba spiller aftenens første numre fra sin debutplade. Meget ydmygt og en kende usikkert forsøger han sig med den klassiske “den her går ud til dem, der har været med hele vejen”, dog med en tilføjelse af “if you only know Care For Me, that’s totally fine, too”. Usikkerheden bliver dog gjort til skamme, da publikum har den største reaktion hidtil ved nummeret “Stoney”. Reaktionen virker til at komme bag på rapperen, der fra det her punkt optræder med større karisma, energi og overskud.

Han følger op med en række flere numre fra debutpladen, hvor særligt “World In My Hands” står frem, da den blev ønsket af publikum og ikke oprindeligt var en del af setlisten – noget, der igen virker til oprigtigt at røre Saba. Mellem numrene udtaler han igen og igen hvor utroligt det er for ham at spille sin musik i “fucking Copenhagen”, og det er forfriskende at se en kunstner sætte pris på sit publikum i en så stærk grad. Efter den indledende forsinkelse aner man ikke skyggen af arrogance eller fejlplaceret overlegenhed, som ellers er en faldgrube for nystartede rappere, der er på deres første verdensturneer.

Koncertens tredjedel er decideret fremragende, og det er tydeligt at setlisten er sammensat til at skulle bygge op mod et højdepunkt i det fremragende nummer “Life”. Inden da får Saba brugt “The Streets”-manøvren med at få publikum ned i knæ, for så at hoppe ved omkvædet til nummeret “Westside Bound 3”, og spillet en kort udgave af den smukke “Heaven All Around Me”. “Life” viser sig at være det helt rette klimaks, hvor både nummeret, publikum og Sabas optræden virkelig går i spænd. Nummerets mange skift i både rytme og flow bliver leveret til punkt og prikke, hvor der kun lige springes et par ord over inden nogle af de allersværeste segmenter, der så til gengæld var kerne-eksemplet på hvordan en rapper skal levere live.

Tilbage stod man som publikum og var blevet totalt overvundet. Det var næsten ærgerligt, at følelsen af den totale symbiose først opstår ved koncertens afslutning, men det var også en cementering af at Saba ikke kun er interessant som potentiale. Jeg ville ønske han havde turdet starte koncerten mere intimt og melankolsk ved de numre, der påkrævede det, men han viste at han som live-kunstner allerede er langt fremme. Saba forlod lørdag aften Lille Vega sejrrigt, og jeg vil fremadrettet se frem til enhver udgivelse og koncert fra hans hånd, som jeg kan komme i nærheden af.

★★★★½☆

Fotos af Daniel Nielsen.

Om skribenten

Niklas Kiær

Skriv et svar