Singlr

Fredagssinglr: Loiter – D.I.T

Foto: PR
Skrevet af Daniel Niebuhr

Københavnske Loiter er klar med deres andet singleudspil, som tackler en stræben efter autenticitet og frigørelse på trioens helt egen særprægede, støjende DIY-manér.

2019 var knap nok begyndt, førend jeg akkurat nåede at få smidt mine varmeste anbefalinger efter københavnske Loiter, deres debutsingle, “Boyz”, og de »skramlende guitarer tilsat ungdommens kaotiske rastløshed i en støjende og skævvreden cocktail.« Trioen, hvis debutplade efter planen skulle lande en gang i løbet af sommeren, er nu endelig klar med mere nyt – endda i form af både lyd og video – på opfølgeren “D.I.T”.

Associationerne til præ-Loveless-My Bloody Valentine er primært det første, der rammer én, når først Andreas Jeppesens hektiske og småstøjende guitarflader  – bøjet ud af form og fokus – accelererer og får selskab af bassist Alvilda Reiters melankolske vokal. Og selvom helhedsoplevelsen føles en smule mere poleret end på “Boyz”, er den særprægede DIY-produktion, som udgør Loiters stærkeste force, heldigvis stadig mestendels intakt. Det er i hvert fald også de samme solide popmelodier underneden støjfladerne, trioen formår at skabe, og akkurat som på forgængeren er de bestemt heller ikke blege for at kaste sig ud i et kortvarigt støjintermezzo for at bryde med numrenes til tider ligefremme struktur.

Samtidig kaster lyrikken på “D.I.T” sig ud i ungdommens naive stræben efter autenticitet og frigørelse. »Du søger, men uden at lede« og senere »Du vil leve, men du kan kun eksistere,« lyder det blandt andet fra Reiter, og Loiters evne til både at komponere tekster på dansk og engelsk (som på “Boyz”) skaber ikke mindst en rigtig fin dynamik i deres lydunivers.

Når alt kommer til alt, er “D.I.T” egentlig bare et solidt rocknummer, som heldigvis lader enkelte spørgsmål forblive ubesvarede. Og selvom det stadig synes svært umiddelbart at blive klog på Loiter, er det omvendt endnu sværere ikke gerne at ville blive klogere. Sidstnævnte får man sikker rig mulighed for, når debutpladen en gang rammer gaderne.

Om skribenten

Daniel Niebuhr

1 kommentar

Skriv et svar