Singlr

Fredagssinglr: Lowly – Stephen

Foto: Asbjørn Sand
Skrevet af Bitten Kjærgaard

Lowly har gjort det igen! Med singlen ”Stephen” slår de deres plads på den elektroniske indie-scene helt og aldeles fast.

“Stephen” er andet udspil fra Lowlys kommende album Hifalutin, der udkommer d. 12.4. Heldigivis er der ikke længe til!

Den århusianske kvintet cementerede allerede deres enorme talent med første album Heba fra 2017, som Steppeulven da også kvitterede for med  prisen Årets Album. Også her på siden var vi begejstrerede og var oppe og ramme 5,5 U’er med ordene

»Med dådyrøjne stirrer vi på Lowly, der blænder os med deres strålende originalitet. Der er et utroligt klarsyn over at kunne præstere en så velkomponeret debutplade, der lyder som intet andet end Lowly« .

Med ”Stephen” og første single ”Baglaens” virker det til, at den svære to’er ikke er så svær igen for et band som Lowly. De to numre er vidt forskellige, men ikke så radikalt, at man undres. Det viser, at gruppen har en vis spændvidde, som de ubesværet kan bevæge sig inden for.

Nå, men nu tilbage til ”Stephen”, som undertegnede synes, er det stærkeste af de to numre. Soffie Viemoses vokal står stærkt i front for det elektronisk-drevne nummer, som man bedst af alt kan klassificere som electro-dream-pop. Vokalen får godt modspil af den repetitive bas, og bliver kun endnu stærkere. Jeg er simpelthen vild med hendes hæshed, der skiller sig ud for mange andre af nutidens danske sangerindes. Hæs og på en eller anden måde dejligt uprætentiøs. Den er ligesom bare helt vildt god uden alle mulige unødvendige fraseringer. Nummerets indledning og opbygning skal også nævnes. Det starter stærkt ud med bassen i front, og her får man lyst til at danse. Nummeret udvikler sig til langt mere end en dansabel banger, med en dybde der kulminerer i andet omkvæd og afsluttes smukt i det bogstavelig talt knasende break hen mod slutningen. Man skulle jo nødig tro, at Lowly ikke var indie. Lowly har på de to numre formået at beholde føromtalte originalitet, og så må vi se, hvad albummet bringer.

Jeg glæder mig utroligt til den 12.!

Skriv et svar