Koncerter

Noname, 06.04.2019, Store Vega, København

Foto: PR
Skrevet af Joakim Dalmar

Noname indtog Store Vega med sin selvsikre personlighed og et modent orkester og formåede, udover at bevise sit værd som ordsmed, at være en en ekstremt skarp underholder.

Fatimah Nyeema Warner, bedre kendt som Noname, er en kvindelig rapper, som vi hos Undertoner har kært. Hun har de sidste par år indtaget hiphop-scenen med sine to fuldlængde albums, Telefone fra 2016 og Room 25 fra 2018, som vi hos Undertoner var specielt glade for. Vi inkluderede den i vores ‘Bedste udenlandske plader i 2018’, på grund af hendes selvsikre og helt nede på jorden forståelse for sig selv og hendes legesyge lyrikfraser.

Store Vega fik på en varm lørdag fint besøg af den Chicago-baserede rapper, der med sin imødekommenhed og et velspillende orkester på seks leverede en særpræget koncert. Hele koncerten havde en behagelig stemning over sig – mest fordi, at Noname fik publikum til at føle sig hjemme fra første sekund. Det var en hjertevarmende og meget afklaret Noname, der stod på Store Vegas scene. Man kunne slet ikke lade være med at lade sig blive revet med af Fatimahs super afslappede tilstedeværelse. Selv om hun virkede nervøs, var det ikke en nervøsitet, der stod i vejen for charmen. Nervøsiteten var faktisk et forstærkende middel for hele stemningen, for hun fik vendt den om hver gang, som var det en del af showet.

Når man bag sig har et stort skilt med ”Room 25” stående på, forventer man umiddelbart en koncert med det nye materiale på repetoiret. Dette var dog ikke tilfældet. Udover at være en dygtig rapper og lyriker, var Fatimah hele koncerten igennem en ekstremt skarp underholder. Med et rutineret orkester bag sig, føltes overgangene fra sang til sang gennemøvet og vel koordineret. Man kunne i den grad også mærke Fatimahs entusiasme omkring orkestret.

Efter godt og vel en halvtreds minutters lang koncert, hvor vi havde fået serveret hele repertoiret, var man godt tilfreds. Man fik eksempelvis til at starte med spillet intronummeret fra Room 25 ”Self”, som var forudsigeligt, men alligevel det man havde brug for. Storthittet ”Diddy Bop” var selvfølgelig også en stærk repræsentant på aftenens menu.

Da klokken slog ti i ti hoppede Fatimah og orkestret af scenen, men publikum var så begejstrede, at Fatimah selv gik tilbage på scenen efterfølgende for at få publikum til at synge med på hendes nye single, ”Song 32”, som skabte en fjollet, men morsom stemning, som vi os til at føle os ekstra ekslusive for at være der. Man kunne mærke, at Noname var godt tilfreds med sit tour-orkester og det smittende humør påvirkedede i den grad også Store Vega. Noname er undervurderet såvel, som det føles som, at hun er på vej til skyerne.

★★★★★☆

Leave a Reply