Koncerter

Astronaut, 10.05.2019, Beta, København

Foto: Daniel Nielsen.
Skrevet af Joakim Dalmar

Astronaut bevæger sig i et miskmask af indie-genrer, men gør det både så stilsikkert og velspillet, at det er en fornøjelse at opleve live.

Astronauts debutudgivelse, Silence One, satte forventningerne højt forud for aftenenes koncert på spillestedet Beta. Udover at være et ekstremt vellydende album byder det på et bredt repertoire af genretræk men formår samtidig at bevare en stilsikker tilgang. Astronaut er et af de bands, der bevæger sig lidt over det hele. De flyder virkelig rundt i rummet med deres musik, og de er ikke bange for at ende op et sted i galaksen, hvor de reelt set ikke burde høre til.

Niveauet for astronauterne var højt og begejstringen fra publikums side var lige så høj. Det hele får lov til at skinne igennem – lige fra de høje ender af Martin Zeppelins skrøbelige men smukke vokal til det dybe, groovy basspil fra Anders Rothmann. Det tydeligt rutinerede sammenspil var med til at gøre koncerten ekstra fornøjelig. Det var faktisk lidt vildt, hvor trofast og autentisk opbygningerne, lydene og generelt auraen fra bandet var til albummet – lidt som om at bandet virkelig har fundet sit fodfæste med albumdebuten.

Undervejs var der dog mange momenter, der forsvandt hen i lokalets lyd. Ofte kunne man godt have brug for opløftet fra bækkenet, der desværre virkede til at være for lav og det samme kan siges om Rothmanns synthbass, der slet ikke fik nok plads til at brilliere. Det var dog ikke en katastrofe, for når de først gav sig selv lov til at spille højt, var det ikke længere et problem.

På nummeret “Silence One”, som for mig sammen med “6 A.M.” skiller sig mest ud på pladen, virkede det som, at bandet var mest selvsikre og gav sig selv plads til at lade musikken trække vejret. Ofte gik det nemlig hen i at følge opskriften fra punkt til punkt, selvom de på samme tid havde det en kæmpe charme over sig. Man kunne godt have brugt et lidt mere løsrevent og overskudsagtigt orkester, som ikke var bange for at lade “Silence One” space ud i nogle minutter ekstra.

Jeg bliver dog nødt til at gentage mig selv. Astronaut er et yderst velspillende band, og man får virkelig hele pakken leveret. Er du til Jungle og deres diskobelagte, dansable musik? Så er du også til Astronaut. Er du til Tame Impalas sukkersøde kærlighedshooks og guitarfraser? Eller er du måske til Radioheads stonerrockede Amnesiac? Så bør du også lige prøve at tjekke Astronaut og deres nye plade ud. De flyder nemlig rundt i rummet af musikgenrer.

Alt i alt var koncerten en fornøjelse på trods af lidt kritikpunkter. Lyden var lidt fjern, og det virkede ofte lidt underligt med nogle backing-tracks, der skilte sig lidt ud ved at være for høje og som jeg i virkeligheden synes ikke burde være nødvendige. Nogle gange fik man bare den ene side af scenen i højtalerne – nogle gange den anden side. Men det skal jo heller ikke ødelægge det flotte resultat af et velspillende orkester.

Tak til Astronaut for en rigtig dejlig spillet koncert – jeg glæder mig rigtig meget til at det bliver storebrorspillestedet Amager Bio næste gang med en masse soloer og rum til rumstere rundt i.

★★★★☆☆

Fotos af Daniel Nielsen / www.frozenpanda.com

Leave a Reply