Singlr

Fredagsinglr: Blood Child – Shivers Home

Foto: PR
Skrevet af Bitten Kjærgaard

Blood Child har udgivet deres første single Shivers Home, fra deres debut-ep der kommer til september.

Hvordan skal man beskrive Blood Child? Det er et yderst sammensat lydinferno af lag, der fra første tone møder en. Det er støj, det er punkrock, det er nærvær, det er stadion rock, det er et mix af tider og genre, og ikke mindst tempo. Emil Bertelsens vokal ligger i front, hvor den i verset er nærværende og inderlig, og i omkvædet mere skinger. Det er en genre, jeg ikke kan sætte ord på. Det er prog rock, det er forstyrrende, og jeg vil gerne høre mere. Styrken ligger i de passager hvor, Bertelsens vokal er tæt på, nøgen og hvor han leger med skiftevis sang og tale. Og så i den lange støjende outro.

Emil Bertelsen forklarer om nummeret:

»Shivers Home er et nummer vi op til flere gange har givet op på. Som en barndomsven, du hader og elsker på samme tid. Vi har flere gange smidt grundsporene ud og tænkte vi ikke kunne bruge det til noget. Men der var et eller andet ved sangen, der gjorde at vi alligevel ikke kunne lade vær. Ved at skrælle alle overflødige elementer væk indtil vi stod tilbage med trommerne, og bassen, kom vi til et sted, hvor noget nyt kunne bygges op. Herfra skabte vi en ny sang baseret på det gamle. Det kan man bruge, når man navigerer i sine venskaber, måske. At finde ind til kernen?«.

Med ombord i kvintetten er der, udover Emil Bertelsen, Mads Bertelsen, Marikka Højen, Lasse Dybdal  og vores wonderchild  (vurderet her fra redaktionen) Hjalte Ross. Desuden er nummeret produceret af Jens Ramon (Figurines, Choir of Young Believer, Gooms) og mastereret af Aske Zidore (Oh No Ono, Gooms, An Gella). Så ja, der er store kræfter bag dette nummer.

Lyt her, og få din hvede galt i halsen.

Om skribenten

Bitten Kjærgaard

Ansvarshavende chefredaktør og artikelansvarlig
bitten@undertoner.dk

Biografi:
Jeg har vel egentlig min far at takke for min musikalske opvækst. ’Igeeeen’, hylede jeg, når han lørdag aften satte "Twist and Shout" på pladespilleren og fortalte mig, hvor fantastisk John Lennons stemme var. Det kunne være gået meget værre til derude i provinsen. Procol Harum, The Beatles og The Doors er lyden fra stuen, hvor jeg er vokset op. Jeg har siden da haft en kærlighed til alt med 60’er- og 70’er-lyd – gerne god garage. Jeg har holdt mig til rocken gennem det meste af min ungdom, hvis man da lige ser bort fra min tid som dj i ungdomsklubben, hvor "Tamagotchi" vist bliv spillet mere end en enkelt gang.

Her på mine lidt ældre unge dage er jeg meget optaget af alt det, der sker på den danske musikscene.

Fem favoritalbums:
The Beatles: Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band
The Raveonettes: Pretty in Black
I Got You on Tape: Spinning for the Cause
Les Bellas: Belladelic
Allah-Las: s.t.

Skriv et svar