Plader

Lowly: Hifalutin

Danske Lowly har med deres andet album, Hifalutin, begået (endnu) et mesterværk.

Den danske kvintet Lowly, der består af Soffie Viemose, Nanna Schannong, Kasper Staub, Thomas Lund og Steffen Lundtoft, har siden udgivelsen af debutalbummet Heba i 2017,opnået stor anerkendelse i både ind- og udland for deres legesyge og eksperimenterende tilgang til musikken, der blandt andet byder på smukke vokaler, catchy guitar-riffs og drømmende keys i et sfærisk indie-lydunivers. I medio april udkom så Lowlys andet album, Hifalutin, der ligesom forgængeren, drager lytteren ind i et storladent, uforudsigeligt og kompromisløst musikalsk rum, der tenderer til noget helt eventyrligt og magisk.

Lowly både bjergtager og overrasker lytteren med Hifalutin, der på én og samme tid er både forførende og rørende, og hvor inderligheden og nærværet mærkes hele vejen igennem udgivelsen. Ikke mindst grundet Soffie Viemose og Nanna Schannongs smukke vokaler, der på let og legende vis smelter sammen i skønne harmonier. Derudover er en af Hifalutins andre kvaliteter den uforudsigelighed, som både bryder, og samtidig binder den røde tråd på hele pladen.

Dynamikken i albummets struktur er ligeledes en kvalitet i sig selv, og bevidner om et enormt stilsikkert og velovervejet udtryk, der er med til at fuldende lytteoplevelsen; både hvad angår variationen i de enkelte numres forskellighed, men også de opbrydende “i”, “ii” og “iii”, der danner små musikalske pauser, og skaber en appetit og hungren efter mere.

“baglaens”, som var den første single fra Hifalutin, skabte også sådan en lyst efter mere, og etablerede samtidigt tårnhøje forventninger til resten af pladen. Nummeret, der er en oversat omskrivning over en skitse af Inger Christensen, er både drømmende og forførende, og bidrager til den førnævnte eventyrlige tendens i nogle af numrene. Dette gør sig ligeledes gældende på “out beyond” og “go for a walk”.

”delicate delegates” er derimod så fin, skrøbelig og porøs i sit udtryk, forankret i det flerstemmige korarrangement og klaverets rå lyd, hvor selv pedalskiftet høres indimellem. »If seeds are growing in the ground / With notions of the past / If all the whispers turn too loud / And all the shells will crack / If we lose touch of what it means / If all is delicate / And touches will no longer move / To current benefits«.

Nummeret står med dets skrøbelige udtryk i stærk kontrast til nogle af de andre numre på pladen, som eksempelvis ”in the hearts”, hvor vokalen lyder helt anderledes mekanisk og forvrænget af autotune, hvilket giver en anden tyngde, og af den grund fungerer som et fortræffeligt modspil. »On the bed, in the floors / On the kitchen table / On the stove, in the coffee / There’s a darkness and a shadow / And a sorrow in the hearts«.

”children” og ”wonder” er ligeledes to nævneværdige numre – foruden resten af pladen – hvor det storladne, sfærisk lydlige rum, som kendetegner Lowly, får lov til at blomstre, vokse og sno sig. De er både grænsesøgende og eksperimenterende, men samtidigt enormt stilsikre.

Med andre ord er Hifalutin som helhed et absolut mesterværk. Det er en plade så velkomponeret og -produceret, at det er svært at sætte en finger på noget. Albummet er hverken for ensformigt eller for alsidigt, men er derimod en sjælden demonstration af den perfekte balancegang derimellem.

★★★★★★

Om skribenten

Martha Louise Hargaard

Biografi:
Min interesse for musik har fulgt mig siden barnsben, men har gennem de senere år udviklet sig og fyldt enormt meget. Førhen var det ofte indie og shoe gaze, som jeg lyttede til, men især den elektroniske genre er jeg blevet svært glad for. Hovedsagligt på grund af When Saints Go Machine, som jeg er fuldstændig betaget af, men ligeledes de muligheder, den elektroniske scene rummer.

Fem favoritalbums/-ep's:
When Saints Go Machine: Infinity Pool (2013)
Smerz: Okey (2017)
James Blake: Assume Form (2019)
Tame Impala: Currents (2015)
Beach House: Bloom (2012)

Skriv et svar