Koncerter

Georgia, 08.06.19, NorthSide Festival, Aarhus

Foto: Nicolai Hildebrand.

Hold godt øje med Georgia. Hun kunne godt gå hen og drive den rigtig langt.

Vejret var ikke med os. Irriterende men insisterende byger blev ved med at ramme vores engangsregnslag, mens blæsten fik dem til at klistre til vores fugtige kroppe. Det er, som alle festivalgængere ved, noget af det værste i hele verden. Alligevel var folk mødt talstærkt op her på Red Stage en tidlig lørdag aften. Altså talstærkt taget i betragtning af, at hvis jeg sagde: »Skal du se Georgia?« til 10 tilfældige festivalgæster, ville 9.5 ud af dem svare, »Hvem?«. Og det er helt fair, for Georgia er også forholdsvis ny på den elektroniske popscene. I 2015 udgav hun sin debutplade og trods tydeligt potentiale, er det en noget rodet affære. Men efterfølgende begyndte hun at udgive singler, og så blev det hele pludselig meget mere interessant.

På scenen stod et stort, rødt og ensomt semi-elektronisk trommesæt midt på scenen og intet andet. Altså indtil et lille væsen i sort pludselig løb ind fra venstre med et forsigtigt vink til publikum og stillede sig bagved det. Førstehåndsindtrykket var, at hun både virkede generet og akavet. Det blev der fandeme hurtigt lavet om på, for med ét satte Georgia Barnes trommestikkerne og det pre-programmerede beat i gang til singlen ”Feel It” fra 2017 med total kontrol og stor overbevisning. Det tunge elektroniske beat kombineret med det levende trommespil og hendes insisterende stemme – ikke smuk men helt sikkert gennemtrængende – er simpelthen et match lavet i himlen.

Hun har rytme, hun har selvtillid og hun har noget at have det i. Med råb og små, charmerende opfordringer til både at synge og klappe og danse i takt til den uimodståelige, poppede ”Started Out” fra 2018 og efterfølgende det seneste singleskud på stammen, den tungere og følsommere synth-perle ”About Work the Dancefloor”, er Georgia simpelthen ikke til at stå for. Et par gange måtte hun da også overgive sig til stemningen og et publikum, der synes at rykke tættere på for hvert nummer. I hvert fald hoppede hun et par gange ned fra podiet for at tage sig en lille, fri dans helt forrest på scenen til publikums store begejstring. Også den tonstunge og langsomme ”Mellow” fra 2018 blev luftet, og man kunne have frygtet, at det trak stemningen i en forkert retning. Men så punktures den kolde aftenluft af en høj og skinger opfordring til at smide hænderne i vejret, og vi adlød ærbødigt.

Der var noget umiskendeligt Robyn-esque over Georgia, men det virker unfair allerede at sammenligne hende med en så etableret kunstner, for Georgia synes først nu her, at være kommet rigtig i gang. ”Started Out”, måske hendes største hit, lukkede og slukkede festen med et brag, og en fantastisk morsom og hjertevarmende hamren i et elektrisk orgel til sidst i nummeret, ment og opfattet som en joke, gav hele herligheden en udpræget charmerende stemning. Georgia var sat til at spille en time, hvilket gav grund til bekymring, eftersom hun ikke havde super meget materiale at give af. Men som hun selv sagde, lige før hun smed trommestikkerne og gik af scenen efter 45 minutter: »Thank you, that’s all I’ve got!« Selvindsigt er en vigtig ting, og jeg tror godt, vi kan glæde os til at høre mere mere til Georgia i den nærmeste fremtid.

★★★★★☆

Om skribenten

Laura C. F. Petersen

Biografi:

30+ fynbo med rødder i den italienske muld. Har brugt de sidste 7 år på at bo og arbejde i London, men vender nu tilbage til København med blod på tanden og lyn i øjnene. Cand.mag. i engelsk og svært glad for at korsstingsbrodere.

Fem favoritalbums:

Manic Street Preachers: The Holy Bible
Interpol: Turn On The Bright Lights
Placebo: Without You I'm Nothing
Massive Attack: Mezzanine
The Cure: Disintegration

Skriv et svar