Koncerter

Pond, 06.06.19, NorthSide Festival, Aarhus

Foto: Northside PR

Det er lidt et utaknemmeligt job at skulle hive et nyankommet publikum op af solsumpen. Australske Pond gav nu et hæderligt forsøg.

Det kan være svært at at spille et nyankommet publikum op til dans. Her på NorthSide Festivals første dag skinnede solen barmhjertigt over festivalpladsen, og både eftermiddagstidspunktet og varmen talte ærlig talt mere for kolde øl og kram end de psykedeliske soloer, som australske Pond har med sig i bagagen. Så da forsanger og multiinstrumentalist Nick Allbrook efter de første tre numre udbrød: »Man, summer in Scandinavia is fucking great, isn’t it?«, så blev jeg faktisk en lille smule irriteret. For Pond forsøgte at møde publikum i øjenhøjde og ramme ned i den her lidt halvdovne hyggestemning, der ligger over pladsen som et varmt, alkoholiseret tæppe. Og det lykkedes lidt for godt, for i virkeligheden kunne vi nok have haft brug for et spark i røven.

Vi lulledes roligt i gang med en lille håndfuld forholdsvis blide numre, der blandt andet talte ”Daisy” fra bandets nyeste plade, Tasmania – et album, der ligger ret langt fra fordums eksperimenterende tider. Og selvom det nok ville have været en dårlig ide at lægge ud med noget alt for avanceret, så kom der først rigtig gang i bandet og  publikum omkring midt i sættet, da de kastede sig over en af deres helt tidlige sange, ”Don’t Look at the Sun or You’ll Go Blind” fra deres debutalbum, Psychedelic Mango fra 2009. I liveudgave fik den ellers korte sang et helt nyt, langt liv med masser af fed funk og også et lille men solidt nik til nyligt afdøde Keith Flint fra Prodigy i form af teksten til megahittet, ”Firestarter”. Det rykkede rigtig godt.

Eftermiddagens højdepunkt er en lang og vild udgave af nummeret ”Giant Tortoise” fra pladen Hobo Rocket, der med sin frådende guitar, tunge trommer og progressive lyd fik gang i de trampende fødder hos publikum. Her udlevede Pond den bedste side af sig selv, nemlig den eksperimenterende, og det kunne man godt have ønsket sig mere af. Også et meget mere poppet og venligt nummer som ”Paint Me Silver” fra sidste års The Weather fungerede rigtig godt live, men helt overordnet savnede jeg noget mere lyd og larm. Mere progressiv psychedelica; mindre solskinspop.

★★★★☆☆

Leave a Reply