Anbefalet Artikler

Undertoners guide til Roskilde ‘19: Fredag

Spiritualized var fremragende, da spacerock-gruppen spillede på Vega i marts. Vi håber, formen er intakt. Foto: Juliette Larthe

Sæt krydser ved legendarisk spacerock-band, sfærisk dansk indiepop, fire trommeslagere og smukke vestafrikanske toner.

Fredag bliver en travl dag, hvor man både kan tage til den store nattefest på Orange med Robyn; danse til den legendariske house-duo Underworlds Trainspotting-klassiker ”Born Slippy (Nuxx)”; eller skråle med på The Smith-klassikere, når guitaristen Johnny Marr spiller solokoncert og blandt andet fremfører de ikoniske sange med, hvad han selv betegner som, det bedste band han har spillet med.

Man kan moshe til Death Grips‘ vanvittige blanding af hiphop, punk, industrial og noise klokken 2 om natten på Arena. Man kan høre popavantgardisten Yves Tumor, der ifølge os selv leverede sidste års 4. bedste album, Safe in the Hands of Love.

Det er heller ikke til at komme udenom Julia Holter, der midt i sin karrieres foreløbige kunstneriske forløsning, virker til at være 2010’ernes svar på en moderne Kate Bush – Holter spiller i øvrigt også en koncert i Roskilde Domkirke mandag aften under opvarmningsdagene, der ifølge festivalens hjemmesider byder på numre, der ikke bliver spillet fire dage senere på Avalon.

Og så er der fremtidshåbene Black Midi, der bliver hypet som et af Londons bedste bands lige nu, og den amerikanske singer-songwriter Sidney Gish med hendes loop-opbyggede soveværelseskompositioner. De to artister anbefaler Stefan Gejsing fra festivalens egen bookinggruppe Undertoners læsere at se under festival.

Puha, der er meget at fremhæve, men anbefalinger er ikke meget værd, hvis man ender med at anbefale det hele. Derfor får du her en fire anbefalinger til koncerter, der kan gå hen og blive særligt mindeværdige.

Spiritualized / kl. 17.00 / Avalon

Mange er sikkert allerede bekendte med Jason Pierces legendariske space rock-band, som udgav nogle af 90’ernes vigtigste rockplader. I halvfemserne fik det tidligere Spacemen 3-medlem den herlige idé at sammenblande transcenderende støjrock med kirkelig gospel. Resultatet blev Spiritualized, der har udgivet otte album.

Og selvom det nyeste album, And Nothing Hurt (2018), ikke lever op til fordoms storhed, var Spiritualized alligevel i ualmindelig god form, da bandet gæstede København i marts og forførte publikum med stærke sange som ”Shine a Light”, ”Stay With Me”, ”Broken Heart”, og gospel-hymnen ”Oh Happy Day”.

På trods af den gode form, har Jason Pierce udtalt sig ret kryptisk om muligheden for, at det nye album også er Spiritualizeds sidste. Bevares, han har også trukket lidt i land igen, men alene på grund af risikoen for en sidstegangsoplevelse, kommer vi ikke uden om en anbefaling. Stik forbi Avalon-scenen, hvis du er til psych, bevidsthedsudvidelser og mænd, der synger med følelserne uden på tøjet.

Til Vega-koncerten blev det nye album And Nothing Hurt opført i sin fulde længde, og det var jeg personligt lidt træt af i min anmeldelse af koncerten. Men bandets seneste sætlister viser, at vi kommer udenom det problem til de lidt kortere festivalkoncerter.

Fokus ligger i stedet på på højdepunkter fra bagkataloget, som Jason Pierce fremfører smerteligt nøgent, når han synger linjer som »Lord, I have a broken heart« eller »When I’m lonesome as can be/ Lord shine a light on me«. Jeg forudsiger allerede kuldegysninger, uanset om temperaturerne skulle være ligeså høje som sidste år.

Lowly / Kl. 14.00 / Pavilion

At danske Lowly er et godt band, kunne vi allerede se for fire år siden, da de spillede en fremragende koncert på Rising-scenen. Siden da er det gode band bare blevet bedre, og kvintettens andet album, Hifalutin (2019), virker nærmest som en magtdemonstration i, hvordan man laver sfærisk indiepop herhjemme. Ambitionsniveauet minder slet og ret om Radioheads, og sådan en sammenligning laver man altså ikke, hvis der ikke er noget om snakken.

Synthtoner lægger sig ovenpå et musikalsk overskud med afrobeat-trommer, lokkende guitarer og popmelodier sunget af de to sangerinder Soffie Viemose og Nanna Schannong. Det er så stærk en udgivelse, at vi kviterede med topkarakteren 6/6 U’er. For på det nye album er dagdrømmerne blevet voksne, og sangene lader sig folde tålmodigt ud.

De bliver udgivet på det legendariske pladeselskab Bella Union, der er grundlagt af Simon Raymonde og Robin Guthrie fra Cocteau Twins. Historien siger, at Simon Raymonde omgående skrev kontrakt med dem, efter han så dem på Spot Festival i 2015. Bandet spiller nu over hele verdenen, og alt tyder på, at vi godt forvente os en storslået koncert i eftermiddagssolen, hvis Lowlys liveform er ligeså god som deres nye album.

Sons of Kemet / kl. 00.15 / Pavilion

Det er som om, at jazz-genren står midt i genopblomstring, hvor den i sammensmeltning med funk og afrorytmer lyder sprællevende. Tidligere på sommeren viste Kamasi Washington, at jazz-musiken uden problemer kunne glide ind på Heartland Festival, så længe publikum kan danse til den.

Jeg gætter på, at den britiske kvartet Sons of Kemet kan noget af det samme: få folk til at danse og tabe kæben af led. På sin tenorsaxofon anfører Shabaka Hutchings sin gruppe, der består af hele to trommeslagere og en tubaist. Rytmer lyder inspireret af hiphoppens beats, og kombinationen af tuba og saxofon giver også associationer til den jødiske klezmermusik. På festivalen optræder bandet sågar i en XL-version, der eftersigende betyder, at der kommer hele fire trommeslagere på scenen!

I en The Guardian-anmeldelse blev toner fra Shabaka Hutchings saxofon kaldt en dæmogogisk stemme, der lød som en præst, rapper, shaman og akademiker på samme tid, og som fortalte om glæde, vold og visdom, samt det der ligger imellem. Hvordan det lyder, er jeg selv ret spændt på at opleve.

Kvartetens nyeste album Your Queen is a Reptile (2018) er en homage til ni kvinder, der har fået dedikeret et nummer hver. Albummet blev nomineret til den prestigefyldte Mercury Prize, der uddeles for årets bedste britiske eller irske album. Det er ellers en pris, der normalt kun gives til rock- og hiphop-artister som Skepta, PJ Harvey, James Blake, Arctic Monkeys eller Young Fathers.

Frontmand Shabaka Hutchings spiller også lørdag med det afrofuturistiske psych-jazzband The Comet is Coming, og han har tidligere spillet med legendariske Sun Ra Arkestra.

Dawda Jobarteh feat. CTM / kl. 14.30 / Gloria

Det vestafrikanske instrument koraen minder lidt om en harpe og har 21 strenge. Dem masserer  gambiske Dawda Jobarteh de smukkeste kompositioner ud af. Fortællingen om denne fortryllende musik lyder ofte, at Jobarteh fornyer den vestafrikanske historiefortællertradition griot, men jeg vil vove den påstand, at man ikke behøver at have meget forstand på vestafrikanske musiktraditioner for at nyde denne musik. Så herligt, let og yndefuldt spiller Jobarteh på sin kora.

At lytte til albummet I Met Her by the River (2018) er som at flyde på Gambiafloden, mens man ligger i en båd af siv. Kora-spillet får lov at stå uden megen indpakning, og giver den smukke less is more-effekt.

Dawda Jobarteh er nu bosat i Danmark og her har han blandt andet fundet en sparringspartner i Cæcilie Trier (CTM). Når hun har udgivet, har hun nærmest været fast inventar på vores årslister, uanset om hun har udgivet som CTM, Chimes & Bells eller en del af Choir of Young Believers.

Sammen har Cæcilie Trier og Dawda Jobarteh spillet en del koncerter – både sidste år, da CTM gæstede på Klub Rå, eller da CTM opvarmede for Iceage på Vega, hvor deres atmosfæriske tonesprog smeltede vidunderligt sammen. Rollerne er denne gang byttet om, og nu er det Dawda Jobarteh, der har inviteret CTM med på Roskilde Festival.

Leave a Reply