Artikler

Undertoners guide til Roskilde ’19: Rising

Collider. Foto: PR
Skrevet af Simon Freiesleben

Hvilke af morgendagens nordiske stjerner gemmer der sig på Roskilde Festival opvarmningsprogram? Her kan du læse Undertoners anbefalinger, når vi forsøger at skille skidt fra kanel.

Årets største musikbegivenhed står for døren og med knap 200 koncerter er Roskilde Festivals program en vildtvoksende størrelse, som det kan være svært at navigere i. Derfor har vi blandt andet interviewet Roskilde Festivals musikbooker Stefan Gejsing, der gav en række anbefalinger. Dem kan I læse om her. Og resten af programmet har redaktionens udsendte anmeldere nørdet sig igennem, så du ikke behøver det. Derfor vil vi den næste uge udgive redaktionens anbefalinger til de koncerter, som vi har et godt øje til på de respektive musikdage.

Første indslag er denne guide til opvarmningsprogrammet Roskilde Rising.

Søndag

Hjalte Ross er på nærmest rekordtid blevet en vaskeægte indie-darling, men kan hans sarte folk overleve mødet med bagende sol, hvirvlende støv og den åbne himmel på Roskilde Festivals lille Rising-scene? Man kan godt frygte for det, da tipien efterhånden har en lang liste over kuldsejlede koncerter med opkomlinge på samvittigheden. Til gengæld kan det også blive en helt fornøjelig og blød start på opvarmningsprogrammet. Hvis undertegnede skal bedømme ud fra sidste møde med Hjalte Ross, så hiver han den hjem på sin underspillede nordjyske charme og ydmyghed. Hjalte Ross spiller klokken 14.00 på Rising.

Mindre bekymret er jeg for svenske Arre! Arre!, der spiller 15.30 på Rising. Med deres blanding af surf, punk og garagerock burde de kunne starte en rockfest i al slags vejr. Gruppen har ikke kun energiske rockudladninger med sig – de har også et feministisk budskab, de gerne vil ud med. Anna Palmer, Henrietta Edlund, Katja Nielsen og Matilda Årestad står bag Arre! Arre! og jeg glæder mig personligt til at blive badet i deres enormt svenske og politiske korrekte punk.

Lidt i samme stil – blot under en anden genreparaply – er Ravi Kuma, der laver elektronica-rap og blandt andet har udgivet en sang med titlen ”Fuck This Shit I’m Gonna Be A Princess”. Hvis man har det på samme måde fra tid til anden, så bør man helt klart tjekke Ravi Kuma ud, når de spiller på Countdown klokken 15.00.

Klokken 17.00 er det igen tid til at indfinde sig på Rising, hvor Zaar spiller. Vi skrev for nylig om bandets seneste single, “Our Love Is Dead”, at den blander »melankolsk idyl med faretruende synthflader, som til sammen skaber et cinematisk musikstykke«. Det er et band, der især skal opleves på grund af forangerinde Sara Flindt og hendes storladne vokal.

Måske bør du i virkeligheden bare tage en campingstol med og slå dig ned foran Rising søndag. I hvert fald fortsætter koncertkavalkaden på samme scene klokken 20.00, hvor du kan se den queerfeministiske pop-punk trio Girlcrush. Sjældent har modstanden mod patriarkiet og heteronormativiteten lydt så catchy og … nuttet? Kombinationen af popsødme og punkvrede skal vidst opleves live.

Søn udgav tidligere i år albummet Det skandinaviske design, som fik en flot anmeldelse med på vejen herfra. Kombinationen af sælsomme lyriske betragtninger om ungdomslivet (»Jeg kan godt lide dig / jeg tror måske, jeg elsker dig lidt / men ik’ sådan forever«) og den følsomme guitarpop er altså en vinder, og derfor stryger koncerten med bandet direkte ind på listen over dem, som jeg har høje forventninger til. De kan opleves klokken 21.30 på Rising.

Mandag

De virkelig “morgenfriske” kan starte dagen med Gullo Gullo, der tæller medlemmer, som har bidraget til bands som Værket, Slægt, Broder og Kloak. Gullo Gullo spiller en aggressiv afart af hardcore med afstikkere til doom og artrock, der lyder som et decideret frontalangreb mod dine øresnegle på pladeudgaven. De spiller klokken 14.00 på Rising.

Vi har allerede anmeldt Selma Judith, så vi ved om nogen, at der er god grund til at tage en svingom igen med den unge r’n’b sangerinde, der på lyntid har sat kurs mod stjernetinderne. Selv fik jeg også et enormt positivt indtryk, da jeg så hende optræde med et akustisk sæt i Absalon Kirken. Med et publikum, der primært bestod af branchefolk kunne det sagtens være blevet kikset – og aftenens hovedperson var også synligt nervøs over det foretagende, hun havde gang i. Alligevel havde hun en sært dragende kvalitet over sig, så det nærmest blev som en uundværlig og medrivende del af koncerten at høre hende fortælle akavede jokes, mens hun stemte sin keltiske harpe mellem numrene. Selma Judith spiller 14.45 mandag på Countdown.

Herefter er det tid til endnu en Undertoner-darling i form af Kogekunst. Bandets debut Sexede landede på Undertoners top 10 over danske albums fra 2018, og nummeret “Kan ikke vente til i morgen”, blev fremhævet som værende det seneste års med afstand mest catchy danske nummer »med sit “Billie Jean”-synthtema og fuldstændig afsporede vokalbidrag«. At de så også har bevist op til flere gange, at de er et forrygende bekendtskab live gør det kun nemmere at anbefale deres koncert 15.30 på Rising!

Josiah Konder spiller atmosfærisk og stemningsmættet folk, og kan ligeledes opleves på Rising klokken 17.00. Sidste år udgav de debuten Songs for the Stunned og siden drog de på turné med Iceage. Selvom musikken er mere stille og følsom, så ligger der et mørke bag det lækre fingerspil og pianospillet, som forklarer slægtskabet mellem de to bands.

Er du mere i humør til dansemusik end tudefolk? Så bør du ikke snyde dig selv for danske Discoshaman, der går på scenen på Countdown klokken 18.00. Det bliver næppe til mere end chillet vippen med hofterne og hovedet, men det passer egentlig meget godt med tidspunktet. Så er man i hvert fald varmet ordentligt op til nattens videre udskejelser. Bag Discoshaman står den danske DJ og producer Daniel Andersen, der er ansvarlig for at sende lige dele gode vibrationer, mysticisme og downtempo electronica ud til publikum. Med på scenen har han i øvrigt en række gæster – heriblandt Kianoush Yazdanyar fra Persian Electro Orchestra, der spiller på det traditionelle santoor-instrument.

Du bør heller ikke snyde dig selv for norske Hôy La, der laver oldschool 90’er trip-hop ala Portishead og som vi sidste år anmeldte på Spot Festival. Dengang skrev Undertoners Niklas Kiær, at koncerten antydede et potentiale »der kan frigøres, hvis Kvamstad tør træde ud af forbilledernes skygger, og lægge sit eget præg på den udskældte genre.« Klokken 21.30 på Rising kan du selv afgøre om potentialet er blevet indfriet.

Tirsdag

Ifølge Roskilde Festivals egen beskrivelse, så fandt Ipek Yolu sammen under en jam session, der eftersigende endte med at fortsætte i tre timer. Når jeg hører deres musik, så forstår jeg udemærket hvorfor. Med et eklektisk genremix af surf guitarer, cumbia grooves og persiske strenginstrumenter lyder det som lige dele desert blues, psychrock og Santana. Ipek Yolu spiller klokken 14.00 og når støvet fra campingområdet endelig lægger sig, så kunne det meget vel ende med at blive en af de der uforglemmelige Rising-koncerter.

Hvad blev der egentlig af den gode, gamle guitardrevne indierock? Det er et spørgsmål, som vi ofte ender med at diskutere her på Undertoners redaktion. Når man hører svenske Linn Koch-Emmery, så viser genren dog tegn på ikke at være fuldkommen selvdød. Den 26-årige musiker har da også allerede udgivet to EP’er og turneret i både USA og Mexico med sit catchy tag på den klassiske indierock. Potentialet er kæmpe, men kan hun indfri det live? Det spørgsmål får vi først svar på tirsdag 15.30 på Rising.

Dooooooooom! Hvis du bevæger dig forbi Rising klokken 17.00 og bliver grebet af en ustandselig trang til at vippe med nakken i takt, så må du ikke blive bekymret. Det er bare danske Alkymist, der er gået på scenen med deres tonstunge doom metal. Efter at have flirtet med metalgenren igennem mine teenageår har jeg stort set ladt den blive i fortiden – på trods af en lille nylig afstikker til Copenhell for at anmelde Tool. Men med årene er min forkærlighed for doom-genren kun vokset. Der er noget enormt tilfredsstillende over det ekstremt sløve tempo og det ekstremt voldsomme lydniveau, der bare langsomt æder sig ind på dig og nedbryder dig som en kæmpestor og ond dræbersnegl. Og Alkymist er et yderst velspillet dansk indspark til genren. Måske fordi bandet er blandt de absolutte veteraner på Rising programmet – frontmand Peter Bjørneg growlede sig gennem 90’erne i front for kultbandet Detest, der spillede på Roskilde Festival helt tilbage i 1993.

Klokken 18.30 er det blevet tid til atter at vende opmærksomheden mod vores naboer mod nord. Da Undertoner i starten af juni inviterede Roskilde Festival forbi Loppen på Christiania for at tale om årets program fremhævede Stefan Gejsing norske Mall Girl som det band, der senest havde rørt ham, da han så dem live. Bandet går genrebrydende til værks og lyder konstant som om, at de er ved at falde fra hinanden, inden de lige akkurat reddes af deres talentfulde trommeslager, der holder styr på sagerne.

Den sidste anbefaling fra opvarmningsprogrammet går ud til Collider, der længe har rumsteret i den danske undergrund og som nu endelig får deres fortjente chance for at spille på Roskilde Festival. Tidligere i år udgav de den længeventede debut, der indkasserede fem store U’er for sit formfuldendte bud på euforisk støj-rock, der både er eksperimenterende og tro overfor arven fra My Bloody Valentine, Swervedriver og Slowdive. Der venter os helt sikkert en herligt kaotisk koncert, når bandet indtager Rising klokken 21.30 tirsdag aften.

Skriv et svar