Koncerter

Roskilde Festival 2019: Kogekunst, Rising.

Foto: Daniel Nielsen
Skrevet af Joakim Dalmar

Kogekunst er en spøjs, men særdeles hyggelig sammenkomst af folkelige sange, der er lettilgængelige for lytteren – musikken er skæv, komisk og lige til at synge med på. Der var delt sanghæfter ud til publikum, så man kunne være ekstra indraget til koncerten og rigtig føle kunsten i at koge i kor.

Aalborg-duoen Kogekunst, der beståer af Simon Wetterstrøm og Oskar Krusell, var godt nok noget for sig. Som publikum til deres Rising-koncert kunne man næsten ikke lade være med at bryde ud i et smil, da Simon Wetterstrøm bag trommerne på deres større »hit«, “Kan Ikke Vente Til I Morgen”, skrålede knap så rent: »Det er lige som, at sommeren er forbi.

Kogekunst er band, der skiller vandene. Deres debutplade Sexede indkasserede kun tre U’er, da den blev anmeldt her på siden – men da redaktionen skulle votere om årets bedste plader, der landede debuten solidt på Undertoners liste over årets bedste danske udgivelser. Samtidig har gruppen opbygget sig et ry som et forrygende liveorkester. Og da Undertoner talte med duoen op til deres Rising-koncert, der var deres største forhåbning da også bare, at folk ville komme og have det sjovt sammen med dem.

De festlige skævheder var da også klart dem, der bar koncerten langt hen ad vejen. De to aalborgensere er bestemt gode musikere og beviste helt klart deres værd bag instrumenterne. Man kunne også bare se deres glæde ved at spille musik. Der var dog på samme tid lidt skavanker på vejen.

På netop “Kan Ikke Vente Til I Morgen” var publikum aldeles klar på at synge med – tempoet var bare en anelse sløvt, og det gjorde momentet mindre begejstrende. Energien faldt i det hele taget lidt til jorden, når det kun var guitaren, som var i fokus, selvom Krusell udtrykte sine følelser aldeles godt gennem mikrofonen, som på f.eks. “Hvorfor”, hvor han stod på scenen og prøvede at presse krokodilletårer ud.

Det er dog vigtigt at pointere, hvor veludført “Saltvand” var. Nummeret udviklede sig elegant i opbygningen, og det hele blev lidt mere støjet. Jeg elskede guitar-soloen og i det hele taget bare energien, der blev lagt i dette nummer. “Lala”, hvilket måske ikke er deres bedste nummer, bragte også niveauet højere op – publikum var helt tossede med det.

Alt i alt var Kogekunst en hyggeligt sammenkomst af kogte fans, der var der for at skråle og grine – bandet er nemlig hylende morsomt. Det gjorde koncerten let tilgængelig og noget for sig selv. Jeg havde i hvert fald et smil på læberne, da jeg gik derfra med indtrykket af, at Kogekunst er deres helt egne.

★★★★☆☆

Skriv et svar