Koncerter

Roskilde Festival 2019: Nakhane, Gloria

Foto: Daniel Nielsen

Roskilde blev et safespace for Nakhane og hans queer-gospel.

Den sydafrikansk sanger Nakhane Mahlakahlaka kommer nok til at huske sit besøg på Roskilde Festival i lang tid. For han forlod scenen med et varmt smil og massive klapsalver og jubelbrøl efter en koncert, hvor Roskildes publikum viste sig fra sin absolut bedste side, mens Nakhane gav en hjertelig, cool og følelsesladet koncert.

Sydafrikaneren spiller følelsestung soul med elektroniske noter og rødder i gospel. Den 31-årige sanger voksede op i et stærkt religiøst miljø i Port Elizabeth og sprang ud som homoseksuel som 17 årig. Efter at have modtaget dødstrusler hjemme i Sydafrika har han nu bosat sig i London, hvorfra han sidste år udgav det autobiografiske album You Will Not Die.

Med den baggrund er der ikke noget at sige til, at han lige ser folk an, før han føler sig for sikker på deres hensigter. Men da han trådte ind på et fyldt Gloria, blev han modtaget af så massiv applaus, at han hurtigt kunne konstatere, at han havde fundet sig et safe space blandt Roskilde-publikummet.

Publikum havde også nok så rigeligt at juble over. Nakhane optrådte som den naturlige showman, da han iklædt sort jakkesæt med massive skulderpuder, smal talje og højtaljede, posede bukser rakte hånden i vejret som var han idolet George Michael. Selvsikkert leverede han sine fraseringer og overbeviste i løbet af nul komma fem publikum om hans talent.

Øjnene var gemt bag mørke solbriller, og han var smuk som en model. Med sin gospeldybde i stemmen, kvitterede publikum med jubelbrøl, når han stillede sig i positur som David Bowie og spyttede hans imponerende brøl ud.

Musikken i sig selv var opløftende. Han var bakket op af to musikere, der bankede energi ind i musikken, så den føltes opløftende, og gjorde Nakhane stærk. På “Presbyteria” lagde han solbrillerne og jakken fra sig og viste sin sørgmodige, sminkede øjne. Her tidligt i koncerten var han stadig igang med at vinde publikum helt over på sin side, men i takt med publikums stadig varmere klapsalver og jubelbrøl forsvandt sørgmodigheden, så Nakhane måtte vise sin taknemmelighed og sige: »It is fucking amazing.«

Egentlig synes jeg, at You Will Not Die er en kende for følsesmættet med sin intense elektronik og konstant emotionelle vokal. Men live var det herligt at opleve den tydelige smerte, der ligger til baggrund for sangene. Musikken havde en fornemmelse af en religiøst frelse, og blandt andet “Star Red” og “New Brighton” føltes opløftende som Bowies “Heroes”.

Inden en afsluttende gospelballade proklamerede Nakhane, at der mangler queer-personer i gospelmusik. Derfor må han jo lave queer-gospel og bekæmpe homofobien med de virkemidler, der har trukket folk til kristendommen i århundrede. Alle var i hvert fald med Nakhane på Roskilde.

★★★★★☆

Leave a Reply