Koncerter

Roskilde Festival 2019: Sidney Gish, Gloria

Foto: Daniel Nielsen

De sparsomme hverdagsfortællinger tabte pusten i for mange spillefejl.

Tankerne flyder hurtigt igennem den amerikanske singer-songwriter Sidney Gishs hoved, og orderne flyder ud af hendes mund i en lind strøm.

I et sparsomt set-up med blot elektrisk guitar, forstærker og effektpedaler, loopede den 22-årige sangerinde sig gennem 45 minutter i løbet af den tidlige eftermiddag.

Hendes sangunivers giver indtryk af, at hun sidder med benene over kors i sengen i soveværelset og lader sine tanke få frit spil, mens hun sidder med guitaren i hånden. Sangene har et hverdagsagtigt præg, når hun synger om lister med, mad hun har spist, personer hun har kysset, og at hun ikke kan lide at gå i skole.

I de fleste sange lod hun sig akkompagnere af en beatbox nede i pedalboardet, og hun byggede sangene op omkring guitarroller, der blev loopet.

Resultatet var desværre sjældent overbevisende. Flere gange ramte hun pedalen forkert, og hendes timing i guitarspillet var ofte så løs, at musikken faldt fra hinanden, når loopene lagde sig oven på hinanden. I et enkelt nummer måtte hun stoppe, fordi hun havde trykket for let på pedalen. Inden publikum overhovedet havde nået at registrere fejlen, undskyldte hun og forklarede, at hvis man trykker for let på pedalen, pitcher den lille maskine loppet ned. Det var bestemt ikke hendes hensigt.

Tilmed gav de mange loops den begrænsning, at sangene var bundet til den samme akkordrundgang hele sangen igennem, og selvom hun hev loops ind og ud af højtalerne, og dermed skabte lidt variation, blev det hurtigt ensformigt.

Men hvad der manglede i teknik, fik vi i stedet i charme. Hun spillede sangen “Imposter Syndrome”, der refererer til et psykologisk begreb for folk, som føler, de præsterer over evne og er bange for at blive taget i at bedrage deres omgivelser og oversælge sig selv. Man fik dog på ingen måde indtrykket af, at Sidney Gish præsterede over evne. Med sætlisten skrevet på armen, var hun reel, jordnær og charmerende transparent alene med guitaren på scenen. Det var nærmest som at sidde ude på en af bænkene og drikke en øl med hende.

Heri ligger hendes kvalitet. Hun rapporterer fra hendes hverdag som hvid, middelklasse pige i USA, der til hverdag bruger sin tid på universitet. Det blev bare lidt for lige til for mig, og jeg savnede elementer, jeg virkelig kunne blive begejstret over.

★★★☆☆☆

Leave a Reply