Plader

Lieb: Vi ser, hvor vi lander

Skrevet af Jens Trapp

Mini-EP nummer to fra Nørrebro-bandet Lieb er ude. Det er et fint lille udspil, med et bud på en ny københavnersang iblandt. Poppet melankolsk rock om at finde en mening med tilværelsen.

Det ville være så underligt bekvemt at afvise Lieb som blot endnu et band i den ørkesløst lange række af næsten enslydende nye danske bands, der alle står og forsøger at balancere på ryggen af C.V. Jørgensen og Peter Sommer m.fl. Nogle er allerede snublet og trimlet omkuld i glemslens ubarmhjertige dyb, endnu før de nåede at finde fodfæste og deres eget udtryk, som ville være andet end et udtryk for næsegrus beundring for dinosaurerne, der kom før dem i musikkens lange DNA-kæde. Andre har en større integritet, og musikalitet måske, og bliver til bands, hvor inspirationen kan høres, uden at det bliver for meget. Lieb hælder helt klart til den side, hvor man kan ane en lys fremtid, selvom deres anden EP, vel nærmest en mini-EP med sine blot 16 minutter fordelt over fire numre, minder næsten foruroligende meget om bandets første mini-EP Drømmenes Planet fra i fjor. Nærværende EP Vi ser, hvor vi lander rummer imidlertid nogle på sin vis mere gennemførte numre.

Særligt Liebs bud på en københavnerhymne er dælme godt skåret, rent melodisk. ”Lille søde København” hedder den, og sanger Kevin Bavnhøj starter med linjerne: »Lille søde København/ du er prætentiøs som en fredag«. Sangen handler om at hænge ud med sine venner, om København, om at spejle sig i søerne. Melodien er stærk og sidder lige i masken. Markus Mohr lægger en lækker leadguitar på, koret fungerer og Bavnhøj leverer vokalen dejligt krukket og med stor patos. Så kan man godt bære over med, at teksten ikke er verdens dybeste.

Før dette bud på en ny hjemstavnshymne får vi først nummeret ”Skabt”, om forholdet mellem to mennesker, om hvordan et sådant forhold kan vokse til en stor samhørighed og fællesskabsfølelse og samtidig sætte sig spor i den enkelte. »Vi skaber en virkelighed, mens vi skaber os« som det hedder i sangen, der fungerer ganske godt, med fine små overgange mellem stykkerne og fed korstemme. Anden skæring er den håbefulde ”Håb for de håbløse” med fløjteintro og den vokale åbning: »Han havde for korte arme til at nå målet/ Alt for dårligt syn til at se enden af tunnelen / Alt for mange tanker til at tænke sig om«, dyrk også det smukke C-stykke og outroen med lækkert rytmisk arbejde af bas og trommer (hhv. Anton Girotti og Jeppe Grau Thomsen). I det hele taget er der mange små lækre musikalske detaljer undervejs på EP’en.

Tredje nummer er ”Lille søde København”, og det korte album lukker ned med en synthesizer-båret sang ”Kom og leg” – smukt eksekveret af især Tobias Lukassen på synth. Et meget fint nummer om at bevare elementet af leg, også i voksenalderen; hvordan man kan savne at lege. Et smukt afslutningsnummer: »Kom og fejl, lav bare de fejl du kan«, for i fejlene opstår de nye ideer, de nye veje at afprøve. Nye vinkler på det kendte.

En fin mini-EP fra Nørrebro-bandet Lieb. Produceret, ligesom første udspil, af den franske producer-duo Nicolas Garin & Olivier Richter. Gennemgående savner jeg lidt mere kant og skævhed; der er en tendens til at tippe mod det poppede, i noget der kunne ligne en higen efter at slå igennem og behage, frem for at fortrylle med noget endnu mere unikt. Men som jeg nævnte i starten, synes jeg der er meget at komme efter her, især de sidste to numre taget i betragtning. Det er musikalske aftapninger af høj karat! Hvis Lieb tager bolden op herfra, vil jeg glæde mig til næste udspil.

★★★★☆☆

Leave a Reply