Plader

Various Artists: And Now For Something Completely Crunchy

Skrevet af Johan Mandrup

De musikalske altmuligmænd fra pladeselskabet Crunchy Frog fejrer deres 25-års jubilæum med et selvudråbt ”musikalsk kædebrev,” som gennem et benspænd formår at kæde 16 forskellige bands sammen, og vise, at deres repertoire er sprængfyldt med god stemning og talent.

”I AM JACKRABBIT. I AM JACKRABBIT”. Efter man har hørt forsanger Kåre Rolf Hansen fra det århusianske band Beta Satans hypnotiserende hymne, kan man ikke få den ud af hovedet. Det er den perfekte introduktion til den forvrængede verden af forskellige musikalske bidder man skal til at opleve, når man sætter sig til at lytte til Crunchy Frogs 25-års jubilæums LP, And Now For Something Completely Crunchy. Hele pladen føles som en guidet rundtur i selskabets lange liste af kunstnere, hvor man bliver taget i hånden, og ledt omkring det musikalske dyrskue, de har sat op til lytteren. Og det er en tur hvor man bliver holdt på tæerne, for der sker ikke så lidt.

Det første stop efter Beta Satans ilddåb er surferbyens syrede husband, The Tremolo Beer Gut, som giver en forvrænget guitardans, inden turen går videre til I Am Bones og PowerSolo, hvor sidstnævnte med lalleglad rock og et muntert riff på ”That Pop Song” er et klart lyspunkt. Rocken fortsætter og bliver både mere garaget, med The New Madness, mere svensk, i form af Sista Bossen, og mere indie, når Hands of Light kommer på. Og det fungerer for dem; den lille rockede detour på Crunchy Frog-udstillingen viser sig fra sin helt rigtige side.

På sidste halvdel af Crunchy Frogs jubilæumsplade går det til tider lidt ned i tempo, når numre som “Signaler” fra Bidt, “Dive Bar of Dreamers” af ONBC, og “Roll the Dice” af Shiny Darkly ft. Sharin Foo kommer på, og det er helt til lytterens fordel, for her får man en lidt ny side af Crunchy Frog at se. En, der ikke handler om at tæve trommerne helt igennem og lave en fest, men derimod at tage tempoet ned og tale til lytteren i stedet – og på en plade 16 sange fra 16 forskellige kunstnere, er det vældig tiltrængt.

I slutningen af rundturen kommer vi forbi et lidt anderledes område af rocken, hvor D/troit leverer en gammeldags sjæler, “What’s a Man Gotta Do”, for at give pladen lidt soul, inden den bliver rundet af Apparat Organ Quartet, der slutter pladen af med et helt alternativt nummer, der leder tankerne hen på en Kraftwerk/Daft Punk-fusion, og får en til at løfte øjenbrynet en sidste gang, for man troede lige, at man havde hørt det hele.

Hvis man, som mig, ikke er så kendt med Crunchy Frogs mandskab, så er And Now For Something Completely Crunchy et ret godt første møde, og benspændet at hvert nummer skal starte i samme tone som sidste nummer sluttede med, er helt sikkert en sjov gimmick. Den rollercoaster, som LP’en er, vil helt sikkert været et show, der er værd at opleve, når det københavnske indie-label holder 25-års fødselsdag i Pumpehuset lørdag den 14. september. For én ting er sikkert – den lange vej rundt om pladeselskabets store roster kan umuligt blive en kedelig opvisning.

★★★★½☆

Leave a Reply