Koncerter

William Crighton, 17.09.19, Beat, København

Foto: Renae Saxby
Skrevet af Jens Trapp

Australske William Chrighton gav en intens og stærk instore-koncert i BEAT tirsdag eftermiddag. Det var dystert og sjælerystende tilsat en lille sjat varm humor og meget smukke sange.

Folk-troubadouren William Chrighton lagde tirsdag eftermiddag vejen forbi en af byens mest hippe vinylbutikker, BEAT på Enghave Plads, for at give en intim koncert. Crighton er en stor mand med en stærk udstråling, som en outlaw der hele tiden er et par skridt foran ordensmagten. På den lille scene i BEATs hyggelige og propfulde cafe, fyldte han godt op og bankede indimellem til lamperne i loftet. Han gik på scenen alene med sin Gretch metal resonator guitar, en lille blå dobro-lignende sag, mic’et op med en humbucking pickup, bulet, skrammet og repareret ved remmen med sort gaffa tape. Et instrument der passede perfekt til manden og hans skramlede, autentiske musik.

Crighton er midt i en turné, der lige nu bringer ham rundt i Sverige med fuldt band. I august gav han en intens og meget rost koncert på årets Tønder Festival og sidste år udgav han albummet Empire, der er en suveræn skive spækket med stærke sange. Tirsdag eftermiddag gav han så solokoncert i København. En mand og hans guitar alene på scenen. Det meget lydhøre publikum, som for to tredjedels vedkommende havde oplevet ham i Tønder (afklaret ved håndsoprækning), både sang, klappede og fløjtede dog med, så det var ren fryd.

Crighton spillede numre fra både Empire og det første selvbetitlede album fra 2016. Lyden og udstrålingen var en svært kompleks størrelse, der trækker et hav af referencer efter sig. Neil Young, for eksempel, blev nævnt specifikt i en sang, ligesom Chrighton tidligere har udgivet Young-nummeret “After the Goldrush” som B-siden på en single. Der var også lidt af landsmanden Nick Cave over hele stemningen og tekstuniverset, ligesom Leonard Cohen spøgte i kulissen. Stemmen havde noter af Johnny Cash og udstrålingen var næsten en rocklegende som Jim Morrison værdig, dog knap så stenet.

Først som sidst var William Crighton helt sin egen dog. Hans intense, afsøgende blik vandrede rundt blandt publikum og indbød til kontakt. Hans stemme var skiftevis lavmælt syngende og eksplosivt nærværende, hvad end han sang i mikrofonen på scenen, eller bare lod sangen fylde rummet uden forstærkning. Chrightons sange har en litterær kvalitet over sig og kredser om livet i al dets mangfoldighed. Ekstranummeret “Julieanne” var således dedikeret til Chrightons kone med teksten: »You threaten to kill me/ understandably/ But I don’t think you will/ and I love you till the end Julieanne«.

Eller tag sangen “2000 Click”, der er et blik tilbage i tiden på brødrene Crighton: »Would I change anything? I don’t know/ Water in the river runs where the river goes/ When I close my eyes, we’re still a couple of kids/ Dreaming about running 2000 clicks«, hvor clicks formentliger slang for kilometer. Der var sange med titler som “Devils Tongue”, “Fire In the Empire” og “Jesus Blues”. Alt sammen leveret med overbevisning og et nærvær, der var til at skære i.

Tak til BEAT for at servere denne svært opløftende oplevelse på en tirsdag midt i september med blæst og hagl, sol og blodrød himmel. Perfekt vejr til William Chrighton, som gerne snart må tage hele bandet med forbi København.

★★★★★☆

Skriv et svar