Plader

Visitor Kane: Change of Heart

Skrevet af Kristian Jensby

På Visitor Kanes andet pladeudspil lægges der afstand til synthpop-forløberen, og gennem gruppens instrumentale udvidelser satses der i stedet på en vellydende og ærlig americana-inspireret rock.

Knap to år efter udgivelsen af debutpladen Easy Concern har Visitor Kane udsendt opfølgeren Change of Heart på det Københavnske pladeselskab Part Time Records (Lød, Tears, Mønsterrapporten). I mellemtiden har gruppen gennemgået en række forandringer på næsten alle tænkelige fronter, hvor Visitor Kane har bevæget sig fra at være Patrick Kociszewskis soloprojekt fra postpunk-trioen Less Win til at være en regulær rockkvintet. Kociszewskis sideprojekt blev udført i samspil med bassist Julie Lind, og manifesterede sig gennem en række og koncerter og på debutudgivelsen, Easy Concern, som en synthpop-duo centreret omkring Kociszewskis croon-vokal med trommemaskiner, dybe basgange og synth som trofaste virkemidler. Men til et gig som lukker af Spot Festival-programmet på Aarhus’ mest interessante spillested, Tape, i maj 2018 blev duoen udvidet til en kvintet med tre medlemmer fra projekterne Yung og Holm, Mikkel Holm Silkjær og Tobias Guldborg Tarp på hhv. trommer og guitar, samt Kasper Troels Nørregaard på keyboard.

Denne ændring i band-formationen har fået Visitor Kane til at opstå som et nyt projekt, der nu bevæger sig i et countryrock- og americana-inspireret lydbillede — et udtryk, som er blevet præsenteret til en række koncerter henover det seneste år. Eksempelvis anså jeg den nye Visitor Kane-konstellation som højdepunktet til Part Time Records’ festaften på Christiania-spillestedet Loppen tidligere på året, og denne koncert bidrog bestemt til at øge mine forventninger til Visitor Kanes anden fuldlængdespiller. Change of Heart er den nye rockkvintets første produkt, og frem for debutens til tider monotone udtryk med dets ubetingede afhængighed af trommemaskiner og synthesizere, er opfølgeren i langt højere grad karakteriseret ved en instrumental alsidighed, der sikrer, at numrene opnår et mere helstøbt udtryk, hvilket især iscenesætter Kociszewskis nuancerige sangskrivning.

Pladens første skæring, tredjesinglen “Stranger”, bliver indledt med Kociszewskis saxofon – genkendelig fra Easy Concern – men nu deles lyduniverset med Holm Silkjærs trommer og melodiske guitar-riffs fra Tarp. Herfra bliver nummeret båret af sit gentagne omkvæd til at opnå lyden som en ægte folkpop-ørehænger, hvor alle facetter af det nye ensemble bliver fremvist i organisk samspil. Men hvor det instrumentale tempo beror sig i det opløftende, så viser den indledende skæring også, hvorfor Visitor Kanes selverklærede referencer bl.a. omfatter Nick Cave and The Bad Seeds. “Stranger” omhandler reaktionen på tabet af menneskelig relation: »I can’t say what’s the reason behind / Me being better off lost in your head«, hvortil denne tematik vedr. det menneskelige følelsesspektrum i situationer præget af løsrivelse og afsavn er gennemgående symptomatisk for Kociszewskis tekstunivers på Change of Heart.

Tematikken er videre synlig på den tilbagelænede førstesingle “Came to a Stop”, hvor der bønfaldes om et afbræk fra moderne optimeringslevevis, og hvor rocklyden er mere langsom i sit udtryk, og klart inspireret af klassiske, nordamerikanske rockdyder, som hos The Byrds’ vestkystsrock fra 1960’erne eller canadiske Neil Young. Forholdet mellem mennesker bliver videre beskrevet på ”In a World of Our Own”, der med sine eksploderende guitar-fraseringer kan vække associationer til americana-rockbandet The War on Drugs. Samtidig viderebygges pladens generelle tematik på nummeret ved at beskrive personlig intimitet mellem mennesker som et nærmest patetisk afhængighedsforhold, samtidig med at der reflekteres over en svunden tid. Change of Heart sætter sin tillid til, at teksterne vinder indpas hos lytteren gennem dets håndtering af universelle følelser hos mennesker, der har oplevet tab af personlige relationer og effekten af et efterfølgende afsavn, hvilket på ”Let the River Run Wild” formuleres som: »Hidden wounds leaving a mark / What once was pure is now a painfuld scar«. Men Change of Heart går dog ikke fri af, at denne tematik sommetider fremstår en smule triviel, som eksempelvis på pladens afsluttende nummer, “Nervous Today”, hvor gentagne vokalfraseringer af »I might just regret what I did not do«, reduceres til blot at være en konkluderende bemærkning om anger — en konklusion, som pladens andre otte skæringer dermed godt kunne have ladet være usagt, uden det ville forårsage væsentlige ændringer i pladens samlede udtryk. Men når genreinspirationerne for Change of Heart ligger i den nordamerikanske country- og folkrocktradition, så gør skæringens langsommelighed den dog til en meget passende afslutning for Visitor Kanes andet pladeudspil.

Modsat “Nervous Today” er der på “Contradict Myself” derimod en dualitet bestående af et mørkt tekstunivers i samspil med et fængende og ruskende lydbillede, der virkelig viser sig som sikker formel på Change of Heart. Lyduniverset fremstår ubesværet, hvilket manifesterer sig ved, at en række numre på Change of Heart virkelig får forløst deres ørehænger-potentiale og får lov til at stå på egne ben takket være den instrumentale alsidighed og det dybsindige tekstunivers. Det er dog ikke alle skæringer, der overhovedet besidder et ørehænger-potentiale. I stedet for fængende guitar-riffs og ørehængende hooks vender nogle numre sig derimod indad, hvor distorted guitar og et lidt mørkere tekstunivers bliver virkemidler– noget medlemmerne i Visitor Kane har mestret gennem deres virke i postpunk-projekterne Yung, Less Win og Tears. Dette er især tydeligt på den mørke ”The Loss”, der foruden disse virkemidler muligvis havde haft et ret langsommeligt udtryk, men i stedet slår på afdæmpet guitar-distortion og hårdtslående tekster om tab: »I wonder / If I could do anything to rip out the thorns / That are slowly piercing the images / In this ordinary head«. Det kan godt ske, at der er langt fra den danske undergrundsrockscene til legendeskikkelser som John Cale og Nick Cave, men fraser som denne i Visitor Kanes sangskrivning sørger for, at afstanden bliver gjort irrelevant. Desuden fungerer den afdæmpede stil på ”The Loss” både lyrisk men også i et kompositorisk øjemed, idet den bygger op til pladens absolutte højde- og omdrejningspunkt ”It’s You That I’ll Remember”.

På andensinglen formår kvintetten at fremstå som en eksemplarisk, vellydende rockorganisme, hvor musikalsk kynisme er fraværende og erstattet af et modent og ærligt udtryk, hvor døden metaforisk behandles i det billedlige tekstunivers: »As I wait for the lights to go out / It’s beyond doubt / That it’s you that I’ll remember«. Et nummer, hvor Kociszewskis croonede barytonvokal virkelig får lov til at blive iscenesat, hvilket gør, at der ikke skal skues langt efter ikoner som Scott Walker i sammenligningen af udtrykket med frontmanden og sangskriver i Visitor Kane.

Change of Heart er i høj grad sin forgænger Easy Concern overlegen på samtlige parametre; den instrumentale alsidighed, iscenesat croonet barytonvokal og en gennemgående helstøbt sangskrivning, der på flot vis behandler menneskets møde med afsavn, tab, smerte og kærlighed, som grundlæggende elementer i den menneskelige tilværelse.

★★★★★☆

Skriv et svar