Årets bedste plader

2010’ernes bedste danske plader: 5-1

Skrevet af Redaktionen

Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: Top 5 var blandt andet dér, hvor dansk hiphops største navn igen vendte tilbage, hvor nogen sendte en stor langemand til småborgerligheden, og hvor nogen var gode nok til at optræde hele to gange.

5, Choir of Young Believers – Rhine Gold (2012)
En gang imellem sker det, at et dansk band får nok af den hjemlige småstatsmentalitet og stikker janteloven en stor, fed langemand mens de rækker ud efter stjernerne. Forskellen på Choir of Young Believers og så mange andre er, at Jannis Makrigiannis og kompagni faktisk leverer en bragende succes med deres forsøg. For mig står Rhine Gold set i bakspejlet mejslet ind som et af de få, fuldkommen essentielle værker fra den danske musikscene i 2010’erne. Det skyldes især det tårnhøje ambitionsniveau, der viser sig i de overbevisende arrangementer med alle deres myriader af musikalske detaljer leveret mesterligt af den lille hær af talentfulde samarbejdspartnere, som Makrigiannis omgiver sig med på pladen.

Der er så mange højdepunkter at dykke ned i, at det kan være svært at vælge. Tag eksempelvis den ikoniske basgang, der indvarsler den dragende og hypnotiserende ”Sedated”. Det hele er gennemsyret med en legende let popsensibilitet, men leveret med en distinkt skandinavisk kølighed og tilbageholdenhed, der holder lytteren på tæerne hele vejen undervejs – godt hjulpet på vej af Cæcilie Triers dramatiske cellospil.

Rhine Gold er et værk, der hæver sig over mængden af danske udgivelser, når man ser tilbage på 2010’erne. Et værk, der på mange måder var med til at sætte præg på og retning for resten af årtiets pop- og rocklyd.
(SF)

4, Malk de Koijn Toback to the Fromtime (2011)
Malk de Koijn stod over for en nærmest umulig opgave, da de satte sig for at lave den længe ventede opfølger til den udødelige klassiker Sneglzilla. Heldigvis befandt trioen sig et sted i livet, hvor de ikke behøvede at lave den, hvis de ikke ville, da de allerede – både hver for sig og som trio – havde sikret sig et eftermæle, de fleste i dansk musik kun kan drømme om. Men gudskelov at de gjorde det, for med Toback to the Fromtime beviste de, at de ikke kun mestrede den spraglede ungdomsplade og den kommercielle gennembrudsplade, men også den modne comebackplade.

Hvad der i årenes løb var forsvundet af ungdommelig opdagelseslyst var nu erstattet af stilsikkerhed og moden livserfaring. Stilen var blevet mere nedbarberet og simpel, men de tre venners charmerende samspil var intakt. De formåede endda også at frembringe et par af deres største hits og Toback To The Fromtime endte med at blive både en musikalsk og kommerciel triumf, som bragte en ny generation ind i Malks forunderlige univers.
(SH)

3, Lowly – Hifalutin (2019)
Titlen på Lowlys Hifalutin er et engelsk ord, der oversat til dansk betyder noget i retning af prætentiøs eller pompøs. Hvordan titlen skal forstås, ved jeg ikke – måske tager gruppen selvironisk pis på deres egen musik – men der er nu intet prætentiøst over aarhusianernes flotte, andet album.

For man er først prætentiøs, når man ikke har noget at have sin pompøsitet i, og Lowly har i dén grad musikaliteten og evnerne til at bakke deres tårnhøje ambitioner op. Hifalutin er således en forfinelse af det allerede formfuldendte udtryk, gruppen serverede allerede på deres debut.

Det pibler simpelthen frem med kreative, elegante og legesyge musikalske idéer og detaljer fra start til slut. Soffie Viemose og Nanna Schannong forenes i skønne harmonier, mens guitarriffs, sfæriske keys og dynamiske trommer omfavner dem med lige dele storladenhed og præcision. Det er legesygt og eksperimenterende, javel, men ikke på bekostning af de gode melodier eller nærværet. Hifalutin er et stemningsfuldt album, som man både kan leve sig ind i fra start til slut og gå på opdagelse i igen og igen.
(CBW)

2, Iceage – Beyondless (2018)
Iceage er på deres fjerde album mere lettilgængelige end nogensinde før. Rejsen fra punk til postpunk synes fuldendt, og bandet giver prøver på sangskrivning fra øverste hylde med numre som ”Hurrah” og ”Showtime”. For et band, der var ganske unge, da de brød igennem internationalt, er Iceage lykkedes imponerende flot med at udvikle deres lyd og samtidig bevare deres særkende. På Beyondless er en afgørende nyskabelse en yderst velfungerende hornsektion, som pladen igennem bidrager med det overraskende element. Elias Bender Rønnefelt har hævet ambitionsniveauet på tekstsiden og er fortsat en formidabel formidler af bandets dystre univers. Med Beyondless sætter Iceage en tyk streg under deres position som ét af årtiets vigtigste danske bands.
(UH)

1, Iceage Plowing Into the Field of Love (2014)
Hvor debuten, New Brigade, var ved at flyde over med ungdommelig energi, var efterfølgeren, You’re Nothing, en raffinering og et øjebliksbillede af et band i udvikling. Og med Plowing Into the Field of Love, der nemt står mål med flere af årtiets største musikalske udgivelser – ikke blot i Danmark – cementerede Iceage sig selv yderligere som en højkvalitetseksportvare. Her distancerer bandet sig selv fra den sønderrivende punkrock fra You’re Nothing, og leverer i stedet lyden af tilblivelsen af et ægte rockband.

Pladen har en nærmest eklektisk omfavnende tilgang til rocken, der stikker i alle mulige retninger. På den dramatiske ”On My Fingers” og eksalterede ”The Lords Favourite” er det en fusion af The Birthday Party og the Gun Club tilsat saloon-twang, på ”How Many” en teatralskhed, der nærmer sig 90’er-emo, og til sidst og ikke mindst helt Gallagher’sk grandiositet på det stadionrockede titelnummer. Der er efterhånden ikke megen tvivl om, at Iceage er de regerende konger af dansk rockmusik, og Plowing Into the Field of Love er lyden af bandets hidtidige kreative peak.
(KFN)

s også:
2010’ernes bedste danske plader: 50-46
2010’ernes bedste danske plader: 45-41
2010’ernes bedste danske plader: 40-36
2010’ernes bedste danske plader: 35-31
2010’ernes bedste danske plader: 30-26
2010’ernes bedste danske plader: 25-21
2010’ernes bedste danske plader: 20-16
2010’ernes bedste danske plader: 15-11
2010’ernes bedste danske plader: 10-6

Skriv et svar