Konkurrencer

Vind billetter til Part Time Party Times

Foto: PR
Skrevet af Simon Freiesleben

Vind billetter til en koncertaften med Trader, Tears, Brooch og Soft Walls på Loppen den 8. februar.

Én aften, fire koncerter – og to gratis billetter på højkant.

Lyder det som noget for dig, så skal du skynde dig. Sammen med Loppen kører vi nemlig den kommende uge en lynkonkurrence, hvor vi sætter to billetter til Part Time Party Times den 8. februar på højkant. Det er en koncertaften arrangeret af pladeselskabet Part Time Records, der siden 2016 har været med til at promovere en lang række spændende danske bands.

På aftenen den 8. februar bliver dog en international affære. Først og fremmest skal det spændende dansk/britiske samarbejde fremhæves. Det består nemlig af danske Mikkel Holm, kendt fra de anmelderroste projekter Yung og Holm, og så Ben Stidworthy fra bandet Ought. De udgiver en EP sammen den 31. januar, som kommer til at danne ramme om koncerten på Loppen. Det andet internationale bidrag er britiske Soft Walls, et Dan Reeves-soloprojekt med glitchy og støjet popmusik.

Men det betyder ikke, at det danske bidrag til aftenen bør gå i glemmebogen. De to Aarhus-bands Trader og Tears spiller nemlig også på aftenen. Trader fik fortjente roser her på siden for den flotte Trader EP, og Tears udgav en yderst lovende dobbeltsingle, som vi også tog under kærlig behandling og gav en stor anbefaling.

Hvis det lyder som noget for dig, og du vil have fingrene i et sæt koncertbiletter, så skal du blot svare på nedenstående spørgsmål og sende det til simon@undertoner.dk.

Hvilken dansk by kommer bandet Trader fra?

Vinderen trækkes den 6. februar klokken 15.00.

Skriv et svar