Plader

Cody: Win Some

Cody formår at bygge bro mellem det smukke og det skæve på deres nye mesterværk, Win Some, der kandiderer til et af årets bedste danske udgivelser

Siden dannelsen i 2009, har CODY markeret sig på den danske såvel som internationale musikscene med deres eminente og smukke lydunivers af stryg og folk-inspirerede melodier, der kærtegnende forfører og inviterer lytteren indenfor. Særligt kendetegnende er bandets forkærlighed for americana-genren, der trækker på forskellige elementer af bl.a. folk, blues og country, hvorfor kvartetten, der består af Frederik Thybo (violin), Kasper Kaae (sanger og sangskriver), David Fjelstrup (guitar) og Line Felding (cellist), formår at skrive musik, der altid rummer en enorm alsidighed.

I midten af januar udkom CODYs nye album, Win Some, der bryder med den ellers velkendte æstetik og stil, som bandet repræsenterer. Pladen er modsat tidligere udgivelser langt mere eksperimenterende og legesyg i sit udtryk, der illustrerer kvartettens konstante trang til udfordring, og kræver lytterens opmærksomhed.

Albummets melodiske rum domineres fortsat af smukke strygerarrangementer samt akustiske guitar- og klaverfigurer, men karakteriseres også af en række lydmæssige effekter og elektroniske elementer, der tilføjer noget råt og upoleret til det samlede udtryk. Interaktionen mellem det yndefulde og skæve, fremstår stærkt og bidrager til en interessant dynamik og opbygning af pladen.

Allerede fra første nummer, ”Brick Wall”, vækkes lytterens interesse. Introen opbygges langsomt af en tung, forvrænget guitar, der pludseligt afbrydes af milde forårsagtige klaver- og guitartoner, der får stemningen til at skifte markant, mens stryg stille sniger sig ind i lydbilledet, akkompagneret af en tør og effektpræget vokal.

De signifikante modificeringer i stemning og udtryk, er noget som gennemsyrer hele pladen, og som bl.a. tydeligt illustreres på det instrumentale nummer ”Do You”. Her erstattes det lette melodiøse rum abrupt af lange, dystre flydetoner, inden det lydmæssige billede igen ændres af en forvrænget guitar, en drumpad og elektroniske effekter som autotune. Herefter glider det blidt og organisk over i ”HBTO”, hvor vokalen får lov til at fylde, mens musikken, der stykkes sammen af klokkespil, perkussion og guitar, forekommer sekundært. »Take me out to see / How the leaves / Dance in the willow / I’ll be your company / Forever more / I will see / You down by the river«.

”Skateboarding” og ”I’ve Got Nothing to Hide” er ligeledes to af pladens interessante numre. På sidstnævnte får en forvrænget guitar lov til at syre ud, mens violiner klinger skævt, og cellist Line Feldings luftige, kælende stemme fylder lydbilledet med en enorm inderlighed. ”Skateboarding” er derimod primært båret af at være et spoken word-nummer, akkompagneret af tunge trommer, tamburin og el-guitar. Teksten er skrevet som et brev, og fremstår så fint og sårbart, at det er et af de stærkeste udspil på Win Some.

»Shadow / Iron / Fossil grey / Concrete / Future / Past grey / I like it where the birds sing bass / And my room has no romance / The streets, buildings, sky, they coalesce / The wind carries June / The streets whispers May / Our letters reveal April / And this city is full of grey / All the best«.

Med Win Some kandiderer CODY sig til årets bedste danske udgivelse, der ikke kun fremstår som en vanvittig smuk og forførerisk plade, men som også udfordrer lytteren og den æstetik, der ellers kendetegner bandet. Albummet er enormt velkomponeret, ambitiøst og gennemført, og er i det hele taget en udsøgt lytteoplevelse.

★★★★★☆

Leave a Reply