Koncerter

Dirt Bike + (Sandy) Alex G, 21.02.20, Journey.fest, København

Journey Fest startede med manér i Lille Vegas intime rammer, og publikums fremmøde var på alle måder imponerende allerede tidligt på aftenen, trods dens absolutte midtpunkt var sidste navn på scenen.

Dirt Bike (DK)

Pardans-forsanger Gustav Berntsen gav den op som bariton crooner på Journey Fests første aften, og det blev hurtigt tydeligt, at Dirt Bike-projektet for Berntsen har åbnet op for en varmere udtryksform, end den punkscene han er udsprunget fra. Flankeret af hhv. en bassist, trompetist og violinist, lagde Berntsen fra land med den nyeste single “Blond Dyed Mohawks”, der i live version fremstod noget mindre poleret end på indspilningen, hvilket kun tilføjede noget charme. Både indspilningen af “Blond Dyed Mohawk” og førstesinglen “Roll in the Hay” er en anelse for pæne og nydelige i produktionen, men live kom de begge til fremstå lidt mere kantede og udfordrende over underlægget af en mere eller mindre subtile trompet, der koncerten igennem havde en fremtrædende rolle, og den folkede violin, der gav noget dybde. Det var ikke altid lige stramt, men det fungerede fremragende til trods, og som en sucker for kontrasten mellem den nærmest naturromantiske lyd af en violin, og de lidt hårdere trap-agtige beats, var det ikke helt til at stå for. 

Koncerten var af den korte slags, hvilket også var forventeligt fra et projekt, der kun har udgivet to singler. Fem numre af god variation blev det dog alligevel til, selvom Dirt Bike koncerten igennem, særligt lyrisk, måske var en anelse til den pladderromantiske side, som også en anmelder her på siden kommenterede i sin omtale af “Roll In the Hay”. Særligt når tekster som »Is this a dream, or am I awake / the girl in the jeans, we roll in the hay« blev koblet på Berntsens croonende facon, blev det til tider en anelse for omklamrende. 

★★★★½☆

(Sandy) Alex G (US)

Aftenens hovedattraktion må siges at være lidt af et scoop for Journey Fest at få hevet til Lille Vega. Alexander Giannascoli, der går under navnet (Sandy) Alex G, er lidt af et enigma. En slacker, bedroom, DIY-musiker, der med sine blot 26 år allerede har udgivet et hav af plader, der i deres grundform er god gammeldags indierock, men alligevel altid med et særegent præg – hvad end det er voldsomme noiseudbrud på Rocket (2017) eller IDM-referencer på den seneste udgivelse House of Sugar (2019). 

Indhyllet i mørke trådte Giannascoli og band på scenen til tonerne af netop et af disse lidt besynderlige IDM-inspirerede numre, “Project 2”, mørket blev hængende over scenen da nummeret gled over i den anderledes klassisk indierockede “Gretel”, indtil lyset fremturede med lyden af de første greb på guitarerne. En helt fantastisk stærk indledning af aftenens koncert, der desværre ikke helt formåede at holde kadencen. “Gretel” efterfulgtes af “Southern Sky”, “Hope” og “Bobby”, der er nogle af de absolut bedste numre fra de seneste to udgivelser, som var et energiboost af en anden verden efter et forholdsvist skizofrent DJ-set fra aftenens mellemnavn, London-produceren Vegyn. Men så kom turen til “Kute”, der indvarslede et dyk ned i (Sandy) Alex G’s bagkatalog, både Trick og Beach Music, begge fra 2015 , hvilket der er absolut intet galt med, men der gik luften altså lidt af ballonen. 

Flere af numrene fik en ekstra solo eller en syrede ud i en jam, der i længden ikke virkede til at have anden funktion end at underholde musikerne selv, mere end publikum. Der var tydeligvis stor spilleglæde, og hele sættet nåede da også op et godt stykke over 24 numre, men en anelse mere stringens kunne have gavnet, og havde måske også sikret, at publikum ikke var begyndt at småsnakke. Når der først er åbnet lidt op for den æske, så er den åbenbart svær at lukke igen. Og det var synd – særligt da den fine og mere tyste “Fell” blev fremført som første ekstranummer. 

Aftenen blev rundet af med en række publikum requests, som Giannascoli efterhånden er kendt for at tage imod. Det blev således til både “Snot”, “Sportstar” og “Animal”, hvorefter “Sarah”, det helt store ønske blandt publikum, satte punktum for en aften, der godt kunne have undværet et svinkeærinde eller to.

★★★★☆☆

Læs også: Undertoner guider til Journey Fest 2020

Fotos af Mathilde M. Rønshof.

Skriv et svar