Plader

The Soft Walls – Not As Bad As It Seems

Skrevet af Kasper Gregersen

Med The Soft Walls’ Not As Bad As It Seems har Dan Reeves udgivet sit stærkeste, mest rå og punkinspireret projekt til dato.

Dan Reeves er manden bag The Soft Walls, som han igennem 10’erne har udviklet til et soloprojekt ved siden af hans band Cold Pumas og pladeselskab Faux Discx fra Brighton.

Tidligere i 2019 smed han Not As Bad As It Seems op til streaming – udelukkende med hensigt på at få det sendt ud til folket. Nu bliver det officielt udgivet på vinylplade af Part Time Records – og lydmæssigt er det nye projekt særdeles anderledes fra 2012-udgivelsen The Soft Walls og det seneste udspil fra 2014, No Time.

Med nummeret ”Misincerption” bliver man fra start båret ind med trommeslag i hurtig rytme. Kort efter følger en snurrende guitar og Dan Reeves’ vokal, som næsten lyder som indsvøbt i blødt vat. Det er en effekt, som der bliver brugt flittigt på albummet. Det fungerer særdeles godt på åbningsnummeret, da især guitaren får lov at skinne igennem på det 6-minutter lange nummer. Det er klart albummets længste sang, hvilket også giver en fornemmelse af, at der er noget at komme efter. Det er ikke bare hurtigt ind, hurtigt ud. Nummeret virker mere helstøbt og mindre rå end de andre på grund af dens længde. Det er en flot indledning på et album, som herefter for alvor tager fart.

Så snart ”Misincerption” når sin ende, bryder nummeret ”Every Target Can Afford To Wait” lydmuren. En skæring med højt tempo, power akkorder og punkattitude. Det er kort, men sætter for alvoret projektet i gang. Den ultra-forvrængede guitar solo er meget simpel og kort, men det giver nogle punk-effekter til albummet, som gør det svært ikke at rocke med.

Spor af post-punk har det med at dukke op i forskellige afskygninger af det musikalske univers. På den hjemlige front er The Minds of 99 blevet folkehelte med en lyd, der ind imellem er sammenlignelig med New Order. Irske bands som Fontaines D.C. og The Murder Capital høster stor ros for deres debutudgivelser, hvor punkenergien kan mærkes gennem de buldrende trommer og toneangivende guitarriffs. Det er bestemt også værd at nævne Northamptonrapperen Slowthai, som i 2019 udgav debutalbummet Nothing Great About Britian – et album som oser af provokation og punk.

Not As Bad As It Seems kan på mange måde sættes i bås med en ny æra af post-punkinspireret musik blandet med Dan Reeves’ signature lofi-tilgang. Albummet bringer mange forskellige udtryk og genrer i spil, hvilket gør det svært ikke at blive suget ind i The Soft Walls-universet, da vi aldrig helt ved, hvad der venter os, så snart vi går fra et nummer til et andet.

Nummeret ”Ex-King” fungerer med sine 57 sekunders spilletid mest som et mellemspil på albummet, men på trods af sangens korte spilletid efterlader den et større indtryk på undertegnede end det næsten fire minutter lange nummer ”No (Personal) Connection”, som med et repetitivt guitarriff kørende gennem hele sangen virker vag og ikke helt så rå som resten af pladen. Det bliver en smule for kedeligt, og det sætter kort en dæmper på den punk lyd, som albummet indledte med.

Derudover kan den instrumentale Looper fremhæves som et af projektets mere ambitiøse lydmæssige præstationer, som der dog stadig forholder sig rå og do it yourself-agtig. Nummeret bygger stille og roligt op i takt med at flere og flere guitarelementer tilføjes til. Dan Reeves lukker Not As Bad As It Seems af med nummeret ”Coffee”. Det er endnu et nummer, som bliver båret i land med en stærkt forvrænget guitar, men den parres så stærkt med Reeves’ vokal, at det udvikler sig til en drømmende og fyldestgørende lukker på albummet.

Not As Bad As It Seems er et spændende og indbydende album, som for alvor cementerer Dan Reeves’ evner på do it yourself-scenen. Denne gang med mere power og rå attitude end på tidligere udgivelser.

★★★★☆☆

Leave a Reply