Koncerter

Trader + Brooch, 08.02.20, Loppen, København

Brooch på Loppen. Foto af Jonas K. Kirkegaard.
Skrevet af Jens Trapp

Dansk/canadiske Brooch leverede varen med et energisk sæt intelligent poppet punk, mens århusianske Trader ikke helt levede op til de høje forventninger ovenpå den selvbetitlede EP fra sidste år, men dog gav et tæt og stenet sæt.

Over Christiania hang en fuldfed måne og lyste Staden op. Der duftede kraftigt af tjald og fra den rette vinkel kunne man se en stringent grøn lysstribe gennemskære aftenhimlen; et indslag på en eller anden irrelevant lysfestival et andet sted i hovedstaden. På Loppen var det Part Time Records, det københavnske do-it-yourself pladeselskab, som havde inviteret til koncertaften. Fire bands tilknyttet selskabet gav hver en koncert på cirka tre kvarter. Trader, Tears, Brooch og Soft Walls.

Min redaktør havde bedt mig om en anmeldelse af to af navnene, som vi her på Undertoner har beskæftiget os med ved tidligere lejligheder, og drysset en del roser ud over, nemlig Trader og Brooch. De to bands har da også begge udgivet fremragende EP’er i henholdsvis 2019 og 2020, så jeg så frem til at høre dem live. Indenfor i varmen sørgede Dj’en for god stemning med bands som Pere Ubu, Guided by Voices og Archers of loaf, mens lokalet langsomt fyldtes. Helt fyldt op blev der ikke, men der var nok til at skabe en dejlig tætpakket stemning foran scenen.

Trader

Århusianske Trader udgav i 2019 deres selvbetitlede debut-EP digitalt og på vinyl. Den var vores anmelder glad for, og skrev at det var en: »vellykket indierock-bedrift, hvor pladens gennemsyrende lo-fi-æstetik ikke overskygger Traders evne til at skrive stærke guitar-fokuserede numre.« Lørdag aften skulle de fire herrer guitarist Anders Rothmann, bassist Peer Jon Ørsted, trommeslager og sanger Kristian Vissing og sanger og guitarist Anders Ahle så bevise, at den guitarbårne og rå lo-fi slackeræstetik, der præger EP’en, også kunne fungere live.

Det lykkedes kun delvist, desværre. Det blev en lidt for stillestående og indadvendt koncert, som fungerede bedst i de instrumentale passager, hvor bandet nærmede sig en næsten hypnotisk, lettere hallucinativ stenet tilstand. De passager kunne med fordel have været trukket endnu længere ud og have givet plads til endnu mere dybde, men blev lukket ned for hurtigt, måske på grund af den begrænsede tid bandet havde til rådighed. Mellem numrene blev pauserne lange og det brød den magi, der kunne have været opbygget til et ellers lydhørt publikum, som tabte tråden lidt hen ad vejen. Hvorfor også spilde tid med at snakke til og interagere med publikum?

Et stykke inde i sættet fik vi den smukke, meget vellykkede “Bleached”. Den fik vi til gengæld helt uden sidespring, næsten som på EP’en. Det var med andre ord en koncert, der blev for stillestående og ikke levnede plads nok til fuldbyrdelse af det fede materiale, Trader vitterligt har at byde på. Jeg håber virkelig det lykkes bedre næste gang.

★★★☆☆☆

Brooch

Også Brooch har udgivet en selvbetitlet EP, denne kom på gaden for bare en uges tid siden, og som det var tilfældet med Trader, var vores anmelder også her begejstret. Brooch fik bl.a. følgende ord med på vejen: »Der er tale om en intelligente, drømmende poptoner – poptoner, hvor skarpheden fra guitarrocken får lov til at titte frem, og lyden af synth-effekter giver en helt særlig astral og luftig stemning.« Brooch er et samarbejde mellem århusianske Mikkel Holm og canadiske Ben Stidworthy. Holm er kendt fra hardcore punkbandet Urban Achievers og bandet Happy Hookers for Jesus, men nok bedst kendt som frontmand i punkkvartetten Yung, som har fået en del opmærksomhed også uden for landets grænser. Stidworthy er bassist i det canadiske post punk band Ought, som vi også har anmeldt her på siden, senest deres 2018-album Room Inside the World og sammen udgør de altså bandet Brooch, som i 2017 udgav en single på det London-baserede pladeselskab Tough Love Records og altså for nylig en EP.

På Loppen bestod bandet, udover Holm og Stidworthy, begge på sang og guitar, af keyboard, bas og trommer. Og på nær keyboardspilleren, som var bandets anker ud i ro, var det et højenergiske band, med en smittende, til tider også sammenbidt energi. Især Stidworthy var slackercool og sammenbidt, men desværre også så lav i vokalen, at det var svært at høre ham i lydbilledet. Så var der mere punkenergi over Holms stemme, som både gav den i falset og primale brøl. Bas og tromme lagde en virkelig solid bund og bassisten var, udover at spille en dejligt levende bas også en mesterindpisker af god energi.

Bandet var udadvendte og indimellem huskede de også publikum. Samtidig var der et elegant og intelligent lag i Brooch’s musik som gjorde det til en herligt afvekslende affære. Guitarerne fyldte væsentligt mere til koncerten end på pladen, men det fungerede og gav musikken liv og masser af energi. Der var samtidig mange detaljer, mange skift og breaks. Vekselvirkningen mellem guitarmurene og de mere dreampop-agtige passager, med diverse hyletoner og repetitive synthfigurer, gav musikken og koncerten en herlig dynamik. En fin koncert, som rent lydmæssigt, kunne have været bedre.

★★★★½☆

Fotos af Jonas K. Kirkegaard.

Leave a Reply