Koncerter

Big Thief, 11.03.20, Store Vega, København

Foto: Daniel Nielsen

Den sidste koncert inden landet blev lukket ned, gav indikationerne på, at Big Thief er samtidens bedst spillende indierock-band. Men de viste det kun i små glimt på et corona-tomt Vega.

Lyden af Big Theifs fyldige akkordanslag fik god plads til at bevæge sig rundt i et halvfyldt Store Vega tidligt onsdag aften, da samtidens bedstspillende indierock-band besøgte København. For selvom den ikke blev nævnt med et ord i løbet af den time Big Thief spillede på Store Vega, lå coronavirussen som et tungsindigt, mentalt bagtæppe for koncerten. De fleste samtaler mellem publikum handlede om virussen, og lyden fra de to guitarer, en bas, et trommesæt og en af samtidens mest inderlige sangerinder fik bedre plads til at runge, end man er vant til på Vega.

Det var aftenen, hvor Danmark blev lukket og landet gik i en kollektiv choktilstand. Hvor et timelangt pressemøde fra spejlsalen i Statsministeriet blev sendt i bedste sendetid og straks vendte vores hverdag på hovedet. Og selvom denne samfundsomvæltning stadig lå ude i fremtiden, da koncerten gik i gang, kunne man tydeligt mærke coronaens påvirkning på koncerten.

På grund af regeringens hidtidige anbefaling om ikke at gennemføre arrangementer for mere end 1000 personer, var koncerten delt op i to med plads til godt og vel 700 publikummer til hver. Den første blev gennemført og sluttede mindre end en time før pressemødet i Statsministeriet begyndte. Den anden skulle være gået i gang, netop som pressemødet sluttede og nåede derfor at blive aflyst.

Det uundgåelige spørgsmål, jeg havde stillet mig selv igen og igen, inden jeg tog afsted til den tidlige koncert, var om jeg hellere skulle blive hjemme. Ville jeg udsætte mig selv og dermed også andre for en unødig smittefare, ved at tage til den koncert? Det ved jeg ikke, og jeg har ikke ekspertisen til at svare på det spørgsmål. Men myndighedernes anbefaling lød på, at man skulle undgå forsamlinger på over 1.000 mennesker, og dermed var der stadig givet grønt lys for at tage til koncerten.

Der var i den grad også noget at glæde sig til, for på to af sidste års bedste udgivelser, U.F.O.F. og Two Hands, viser Brooklyn-kvartetten, at de lige nu er nogle af de bedste i verden til at fortælle inderlige historier gennem noget så gammeldags som to guitarer, bas, trommer og Adrianne Lenkers længselsfulde stemme.

Det var en aften, hvor Big Thief i momenter viste små konturer af at være samtidens mest velspillende indierock-band, men desværre var det også en aften, hvor bandet ikke forløste det enorme potentiale, der lå i den deres sammenspils unikke synergi.

Med blikket enten lukket eller fæstnet ned på hendes guitar, ledte Adrianne Lenker straks bandet ind i den let vuggende melankoli på ”Real Love” fra debutalbummet Masterpiece (2016), mens hun bittert konstaterede at: »Real love makes your lungs black/ Real love is a heart attack«. Straks viste det sig, at koncertens hovedkomponenter var bandets forbilledlige evne til at spille som en enhed, samt Adrianne Lenkers introverte melankoli og lette vrede, der særligt kom til udtryk i de præcist doserede kraftudbrud i hendes stemme og på guitaren.

På ”Shoulders” lå trommeslager James Krivchenia tungt og steady i sit beat, samtidigt med at han lod sine fills være lette og frittænkende, som var han The Band-trommeslageren Levon Helm. I det hele taget betjente bandet, deres instrumenter steady, og de var allerbedst, når bandet samlede sig midt på scenen i et nummer som ”Masterpiece” og blot skulle kigge hinanden i øjnene.

Alligevel virkede bandet det meste af tiden underligt fraværende, og som om de baserede aftenens tidlige koncert på den virkelig sikre rutine. »Det føles underligt at spille, når solen skinner, for vi skulle være i parken sammen«, sagde guitarist Buck Meek halvvejs i den koncert, der virkede som en opvarmning i øvelokalet inden aftenens sene koncert, hvis man bedømmer ud fra de tre mandlige musikanters blik. Det var ikke fordi, det lød dårligt. Det lød bare lidt kedeligt og uden nogen særlig karakter i det musikalske bagtæppe.

Undtagelsen var Adrianne Lenker, der lidt over halvvejs skabte et af koncertens to højdepunkter, da hun alene fremførte to numre, og intensiteten for alvor indfandt sig i rummet. Elegant lagde hun ekstra kraft bag udvalgte ord på ”The Toy”, der fik lov til at blive hængende i Vegas rumklang og frembringe små doser af gåsehud.

Da de tunge anslag på guitarerne herefter satte gang i ”Paul”, virkede resten af bandets indtog desværre som et støjende element, der distancerede den intense historiefortælling, Adrianne Lenker lige havde givet et så glimrende eksempel på.

Kun på sidste års bedste sang, ”Not”, levede alle fire musikere op til den intensitet, der ligger latent i bandets sange. Det var som om, at sangen fremprovokerede en reaktion, der fik bandet til at spille som om, hele deres kunstneriske integritet afhang af denne ene optræden. Aftenens andet højdepunkt indfandt sig, og der var nu nærvær i hvert eneste anslag, ord og trommeslag.

Men allerede på den efterfølgende ”Forgotten Eyes” var denne intensitet omdannet til et langt mere rart og omfavnende americana-udtryk. Da hovedsættet sluttede med mere lette folktoner i ”Cattails”, føltes det som om, at vi nu stoppede, inden vi rigtigt var kommet i gang.

Som ekstranummer spillede Big Thief det nye, uudgivne nummer ”Happiness”. Med sin klang af frigørelse fra bekymringer, forventninger og angst lød den nye sang som en kontrast til det corona-sind, der desværre også lå i mit baghoved under hele koncerten, og som Big Thief ikke formåede at give en tænkepause fra. Midt i et virusudbrud virkede det svært at fordybe sig i Adrianne Lenkers melankolske hverdagsfortællinger. Men kvartetten ville mest af alt bare koncentrere sig om at spille, mens mine tanker var et helt andet sted. På denne aften skulle det helst bare handle om musikken, men det viste sig desværre ikke muligt, når alle omgivelser rundt om bandet, handlede om håndsprit og afstand mellem mennesker.

★★★½☆☆

Disclaimer: På Undertoner tager vi situationen med Corona-virus alvorligt, og vi har i redaktørgruppen løbende været i dialog med anmelder, fotograf og Vega forud for dækningen af Big Thief i Store Vega. Da dækningen af koncerten var planlagt og koncerten blev gennemført i henhold til myndighedernes anbefalinger, valgte vi at gennemføre anmeldelsen. Samtidig traf redaktørgruppen dog et valg om at sætte koncertdækningen på foreløbig pause. Det giver nu sig selv, da alle arrangementer for over 100 menensker er anbefalet aflyst. Hermed følger derfor blot en opfordring om at følge med i anvisningerne på politiets coronaside og tage situationen alvorligt. / Simon Freiesleben, koncertredaktør.

Fotos af Daniel Nielsen / www.frozenpanda.com

Skriv et svar